Annonce
Egtved Posten

Ingen skal mangle medicin

Apotekerne har åbent som altid, da alle skal kunne få fat i medicin. Det gælder også Egtved Apotek. Alligevel oplever de at nogle kunder bliver væk. Arkivfoto: Christina Møgelvang Mosegaard
Annonce

Egtved: Næsten alle butikker har været lukket i over en måned og nu forlænges nedlukningen til slutningen af februar. Apotekerne har dog åbent som altid, da alle skal kunne få fat i medicin. Det gælder også Egtved Apotek. Alligevel oplever de at nogle kunder bliver væk.

- I denne nedlukning har vi set, at antallet af kunder er aftaget lidt. Det så vi ikke i samme grad ved den første nedlukning i foråret. Det kan der være forskellige årsager til, måske har mange handlet stort ind i december,  skriver apoteker Peter Merrild i en pressemeddelelse.

Samtidig bekymrer han sig også:

- Nogle vælger måske at holde en medicinpause, fordi de ikke tør komme ud. Det må vi på det kraftigste fraråde. Derfor vælger vi nu at tilbyde gratis levering i februar fra apotekets webshop – dinApoteker.dk/egtved. På den måde håber vi, vores kunder lettere kan passe den behandling lægen har ordineret.

og han fortsætter:

- Er man ikke så fortrolig med nethandel, så kan en pårørende faktisk håndtere bestillingen af medicinen på dinApoteker.dk. Også fra den anden ende af landet – eller fra den anden side af jorden.

Egtved Apotek bringer ud alle hverdage i Egtved og oplandet omkring for eksempel Aagaard, V. Nebel, Bredsten, Vandel og Jerlev. Det er apotekets egen chauffør der afleverer personligt ved døren og ofte samme dag som ordren er afgivet.

Ved første nedlukning introducerede Egtved Apotek deres To-Go løsning via dinApoteker.dk og den fungerer stadig. Her bestiller og betaler man blot på webshoppen. Når apoteket har varerne klar, parkerer man blot foran apoteket og personalet udleverer medicinen ved bilen.

- Skulle der være spørgsmål til medicinen, er farmaceuter og farmakonomer klar ved telefonerne eller på webshoppens chat. Så med webshoppen dinApoteker.dk skulle borgerne gerne få en lige så god service af deres lokale apotek, som ved et fysisk besøg, afslutter apotekeren i sin pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

20 år med mode og mennesker

Egtved Posten

Udstiller i kommunens kantine

Egtved Posten

Vi mangler deltidsbrandmænd

Egtved Posten

Klumme: Lyset er på vej

Annonce