Annonce
Egtved Posten

Kistens indhold kan sige meget om, hvem hun var

Foto: Nationalmuseet
I kisten er der blevet fundet mange ting, der er med til at fortælle, hvem Egtvedpigen var. Vi har i samarbejde med Flemming Kaul, seniorforsker ved Nationalmuseet, prøvet at besvare, hvad disse genstande kan sige om hende.

Meget kan siges om Egtvedpigen ved at se på indholdet af kisten, hun lå i. Her fandt man øreringe, snorreskørt med en metalplade og bælte og meget mere.

Indholdet kan give en idé om, hvem hun var, og hvad hun lavede og give fortolkninger herpå. Til det har seniorforsker ved Nationalmuseet, Flemming Kaul, der har forsket i bronzealderen og bronzealderens religion, fortalt om genstandene i kisten. Vi starter fra toppen og bevæger os ned igennem kisten.

Særtillæg om Egtvedpigen

Vejle Amts Folkeblad og Egtved Posten har netop udgivet særtillægget "De fandt hende for 100 år siden". Her hylder vi, at det er 100 år siden, at man ved Egtved Holt fandt Egtvedpigen i en egekiste.

Denne artikel er en del af tillægget.

Annonce

Bronzeørering

Hun har en fin, lille bronzeørering sammen med nogle hårringe. Det forekommer i mange grave, men andre grave er de fundet i guld.

- Når det er af bronze og ikke guld, viser øreringen, at hun ikke var blandt de fine og rige. De rige havde guldøreringe i, som man blandt andet ser ved ”kusine” Skrydstruppigen. Samtidig er det sjovt, at det i bronzealderen var kvinder, der bar øreringe ligesom i dag, mens det i mellemtiden var mænd, der ofte bar dem, siger Flemming Kaul.

Annonce

Kam

Til højre for hovedet ligger en lille kam lavet af horn.

- Kammen giver os et billede af, at kvinder gerne ville se pæne og velsoignerede ud. Vi ser ofte ved udstillinger, at håret er uglet, og at de er beskidte, men sådan hænger virkeligheden ikke sammen. De gik op i deres udseende i bronzealderen, siger Flemming Kaul og fortsætter:

- I grave med mænd finder vi også ravknive til at barbere sig med. Det viser, at de ville se godt ud.

Annonce

Dragten

Her kan der siges meget om, hvad hun lavede, og hvad dragten kunne bruges til.

- Selve dragten er i uld, kort med et bart stykke mave. Men det blev faktisk ikke til et særlig stort stykke bar mave, når vi er videre ved bæltepladen og snoreskørtet. I bæltepladen er der et solsymbol, som sandsynligvis er en tilbedelse til solen, som er deres religion. Hvis man gik rundt med det ude i solen, vil det give genskin og lyse symbolerne op. Lægger man det sammen med nogle bestemte bevægelser med maven, så vil solen køre rundt i spiralerne deri, siger Flemming Kaul og fortsætter.

- Derfor har hun sandsynligvis været mavedanser. Snoreskørtet er dertil meget godt at danse i, og den professionelle mavedanser Anni Brøgger har prøvet at danse i en genskabelse af dragten. Det viser netop genskinnet i bæltepladen og bevægeligheden i dragten. Dansen skulle hjælpe til, at solen igen stod op.

Annonce

Tøjbylt

- Der er blevet sagt af en del, at det er et menneskeoffer, en slags tjener eller tjenerinde til de døde. Men dertil er jeg fuldstændig uenig. Jeg tror ikke, at det er et menneskeoffer. Det er ikke ret tit, at børn i denne tid blev begravet, men når de endelig er med, er det oftest sammen med den voksen. For mig er det det modsatte af et børneoffer. Her kan man sige, at barnet sniger sig med til et efterliv, måske på solskibet, som de troede på. Det er sådan nogle nye tanker, når man ser på ny viden og tanker i religionsvidenskaben, og det her kan bedre forklare om bronzealderens sjælsforestillinger. Hver enkelt ting giver historier og tolkninger, som kan forklare fortiden.

Annonce

Barkspand

Barkspanden indeholdt et mørkt bundfald, som har været øl. Der gennemgås senere hen i tillægget mere om selve øllen.

- Her er det, som man for alvor kan kalde gravøl, og hvor begrebet formentlig er opstået. De har holdt fest, før hun blev begravet og har givet hende det sidste med, som hun kunne tage med op til de døde på solskibet, for at de skal fortsætte med at få solen til at stå op igen. Så det er en gave til de døde, fortæller Flemming Kaul.

Annonce

Koskind

Der ligger i et stykke koskind i bunden af kisten, som man ofte så det, når man begravede de døde.

- Det er formentlig til, at de har kunne ligge godt og lunt, når de skulle op til de døde. Når man kigger på gravene, så får man en idé om, hvordan de har sovet i bronzealderen, og det var med koskind. Det minder meget om et uldtæppe eller en plaid, som vi kender det i dag, lyder det fra seniorforskeren.

Annonce

Kisten

Til sidst kommer selve kisten, som har kunne give betydning til analysen af Egtvedpigen.

- Det er en udhulet egestamme, og det var heldigt, at da hun blev fundet, havde man opfundet årringsmetoden til at se, hvor gammelt et træ er sammen med kulstof-14. Her kunne man se, at træet var fra 1370 før Kristi fødsel, og at det var midt i en ny årring, så hun blev begravet om sommeren, siger han.

-- Læs hele tillægget her:

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Søger unge frivillige

Egtved Posten

Havde alt for mange på venteliste

Egtved Posten

Klumme: Bøgernes verden

Egtved Posten

Teenager i coronatid

Annonce