Annonce
Egtved Posten

Klumme: Grib chancen

Jan Lundsgaard. Klummeskribent på Egtved Posten. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Annonce

Ågård: Jeg sad og læste i ugeavisen fra Kolding, mens jeg spiste frokost. Der faldt jeg over en klumme, hvor skribentens mand var blevet arbejdsløs i efteråret. Jobsøgningen var endt med, at han er sprunget ud som selvstændig. Bruger sine kompetencer til at skabe sin egen virksomhed. Noget af en chance her midt i Corona-tiden. Måske ikke så tosset alligevel. For når det er bølgedale, er vi jo på vej op igen. Stor respekt for, at han vil være erhvervsaktiv og ikke sidder på hænderne.

Min yngste søn har i flere omgange også satset både tid og penge på at starte en virksomhed. Det er ikke let, for der er mange omkostninger og masser af konkurrence. Han har ikke tabt modet, og bruger alle sine erfaringer til at komme videre med sit næste projekt. Tiden, der er gået til det, skal ses som en investering i lærdom og livserfaring. Ikke som spild.

Vi skal tage chancer. Når det giver mening. I trafikken, på jobbet og andre steder, hvor vi færdes, tager vi chancer. I de fleste tilfælde går det godt. Andre gange er det desværre den anden vej. Derfor ser vi færdselsuheld, arbejdsulykker og skrammer på knæet eller et hul i fingrene, når kniven smutter under madlavningen.

Hvis vi som mennesker aldrig tog chancer, ville vi ikke udvikle os. Er det så nødvendigt? Måske ikke, men det ligger i vores adfærd at bruge nysgerrigheden og forhindringer, til at finde nye veje og muligheder. At tage en chance kan være, at servere en middagsret, som måske er på kanten af, hvad der normalt kommer på bordet. Eller bestille en ferie til et sted, som byder på noget, ikke alle i familien er vilde med.

Det sidste prøvede jeg i 2007. Mine nu voksne børn var dengang teenagere. Vi talte om skiferie, og de tre største og moderen var for at komme til det kolde Østrig. Min yngste pige og jeg stemte for sol på Gran Canaria. Bare vi fik et lift til lufthavnen var vi godt tilfredse. Så kunne de andre stå på brædder så tosset de ville. Resultatet? Vi surfede på nettet, fandt en pakkerejse til sneen og drog afsted. Det skal siges, at ingen af os havde stået på ski før. Så vi tog en kæmpechance. Alle de unge var solgt, jeg kom nogenlunde igennem dagene, mens moderen ikke var helt så henrykt som de unge. Senere har mine store børn og svigerbørn været afsted på egen hånd, til stor fornøjelse for de fleste. Jeg har aldrig selv fanget det, at holde balancen på et par brædder, og kommer nok aldrig til det.

Vi er mange steder i livet kommet dertil, hvor vi kalkulerer og vurderer, hvad der er sikkert at gøre. Holder prognosen ikke vand, går vi en anden vej. Så kommer vi sikkert i mål, men oplever heller ikke noget anderledes. Jeg er selv lidt af en ”tryghedsnarkoman”. Det er kommet efterhånden, som jeg er blevet ældre. Og så alligevel. For nogle gange om året køber jeg en Lotto-kupon. Nogen skal jo vinde, og når jeg spiller, har jeg en chance. Jeg har en lidt fiks idé. Hver gang jeg er på ferie i udlandet, spiller jeg Lotto for 5-6 euro. Det er ikke mere end en god øl koster på en cafe. Og så kan jeg gå med spænding i maven, om jeg bliver mangemillionær. Indtil videre har jeg ikke haft grund til bekymring om, hvad jeg skal bruge de mange penge til. Men jeg hopper nok på den igen, næste gang jeg er får chancen. Ordet, der smager positivt og lokker.

Så det skal vi selvfølgelig gøre engang imellem. Altså tage en chance. Så må vi leve med risikoen for en fiasko. Og pludselig er vi i det negative hjørne. Underligt, som ordene kan spille os et puds. For vi har jo selv valgt den aktuelle handling. Det værste må være at blive chanceløs.

Du har haft chancen for at blive underholdt – udfordret – irriteret – over min klumme i dag. Tak fordi du holdt ud, og læste til enden. God onsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

20 år med mode og mennesker

Egtved Posten

Udstiller i kommunens kantine

Egtved Posten

Vi mangler deltidsbrandmænd

Egtved Posten

Klumme: Lyset er på vej

Annonce