Annonce
Egtved Posten

Klumme: Sig selv fra

Jan Lundsgaard. Klummeskribent på Egtved Posten. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Annonce

Ågård: I denne tid er der mange historier om sexchikane i mediebranchen. Piger, der i en eller anden grad oplever, at mænd, de har en jobmæssig relation til, opfører sig upassende.

Det er selvfølgelig ikke i orden, at vi ikke respekterer andres intimsfære. På den anden side, må det være op til det enkelte menneske, at sige fra, når noget ikke opleves passende eller rart.

For vi har hver især forskellige grænser. Jeg har selv oplevet en grad af mobning på en tidligere arbejdsplads. Hver gang snakken kom på bilkørsel, blev jeg kædet sammen med Margueritteruten. Måske fordi, jeg nogle gange tog bilturen stille og roligt og kom frem et par minutter senere end en kollega. I hvert fald blev det for meget for mig. Det fik de to mest ihærdige kollegaer at vide, og derefter var det slut.

Vi kan opleve andre former for ubehagelig adfærd fra andre. Børn som voksne, på jobbet og i fritiden. Går vi ud i sportens verden, er der, og vil nok altid være, en form for drilleri og prikken til hinanden. Det rykker ved den enkeltes grænser. Både i forhold til kammeraterne, men også når man ser på sin egen præstation. Så længe det ikke tager overhånd, og vi kan grine af det i omklædningsrummet, er det både givende og ok. Hvis det derimod ændrer sig til en ondskabsfuld adfærd, skal det enkelte menneske sige stop. Ellers ved andre jo ikke, at det de gør, er forkert. Måske er det angsten for at blive udstødt af flokken, der får mange til at bide det uønskede i sig. Dét er i hvert fald ikke rart.

Vi har også ændret vores grænser gennem de sidste generationer. I min skoletid var buksevand dagligdag i skolegården. Hvis man gjorde sig uheldig bemærket, og fornærmede nogle af ”de store”, var det en god ide at gøre sig usynlig i resten af dagen. Ellers var det op i fontænen midt i skolegården. Tog vi skade af det? Tja, våde bukser blev tørre og så var den sag ude af verden. Gør unge noget i samme stil i dag, er der næsten dømt krisehjælp. I hvert fald bliver der stor opstandelse, og forældrene bliver indblandet i miseren. Dengang holdt vi mund, for det var flovt ikke at kunne klare sig selv. Og tog nogle gange også ”hævn” over de store stygge drenge, med risiko for nok en omgang buskevand. Sådan holdt vi balancen mellem hinanden.

Er vi ved at komme derhen i vores samfund, at alle problemer kræver en sagsbehandler og opbud af medieomtale? Er det et spørgsmål om, at vi ikke tør vise andre, at vi har været sårbare? For det har vi jo, når vi bliver ofre for en eller anden form for chikane. Vi mister den pæne facade, og udstiller os selv som det vi er – mennesker på godt og ondt.

Jeg vil opfordre til, at vi alle hjælper hinanden med at vise åbenhed og tillid. Til at gøre det ok at sige fra.

Et af de steder, hvor tiden virkelig har ændret på vores adfærd, er spirituskørsel. Da jeg var ung, blev der ofte pralet med, hvor beruset en eller anden var lørdag aften. Og hvordan køreturen hjem gik ad små og mørke veje. Ingen greb ind, og formastede en enkelt sig til at gøre politiet opmærksom på synderen, blev man udstillet som en Judas. I dag er tonen en ganske anden. Her siger vi højlydt fra. Nægter en beruset person adgang i sin egen bil. Får vedkommende fragtet hjem på en anden måde, end ved spirituskørsel.

Så det er ikke umuligt. Det kræver bare tid og vedholdenhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Corona-aflysninger på stribe

Annonce