Annonce
Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Gitte Frederiksen (V)

Gitte Frederiksen, byrådskandidat, Venstre. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Kommunalvalget er lige om hjørnet, nærmere betegnet 16. november, og avisen har en efterårsdag i silende regn haft sat de lokale politikere stævne i Tørskind Grusgrav. Alle kandidaterne har svaret på tre spørgsmål. Måske det kan være et bidrag til at kunne lære dem bedre at kende, før du sætter krydset 16. november. I denne artikel kan du læse om Gitte Frederiksen (V).

Hvem er du, som person?

Mine politiske erfaringer er, at jeg har været medlem af Vejle byråd siden 2010 og regionsrådet siden 2018. Jeg har været formand for voksenområdet i otte år og medlem af seniorudvalget i 12 år. I regionsrådet er jeg medlem af det nære sundhedsvæsen og psykiatri- og socialudvalget.

Det betyder meget for mig at lytte og tale med alle. Jeg kommer gerne på hjemmebesøg og har i årernes løb besøgt mange virksomheder, skoler, væresteder, plejecentre, institutioner og sygehuse for at høre, hvad vi gør godt, og hvad vi kan gøre bedre.

Annonce

Jeg er gift med Ole, som er selvstændig landmand. Vi har tre voksne børn og to skønne børnebørn. Naturen er mit frirum, og vi bor jo i Danmarks smukkeste. Jeg nyder gerne en lang islændertur på Baldur til Frederikshåb, Syvårssøerne eller en tur til Bindeballe, hvor vi slutter af med kaffe og og lagkage hos Købmandsgården.

Det ligger mit hjerte meget nært, at vi alle får del i væksten i disse år med gode sundhedstilbud, jobs, attraktive boliger, fritids og idrætstilbud. Et samfund kendetegnes ved, hvordan vi behandler, de der ikke kan selv. Jeg vil derfor kæmpe for, at vores børn og unge får en god, tryg start i livet, hvor der er tid og plads til læring og kreativitet i dagtilbuddene og i skolen. Det ligger mig meget på sinde, at ældre får en omsorgsfuld pleje, og at der er hjælp og støtte til fysisk og psykisk sårbare borgere. Jeg er næstformand i handicaprådet og medlem af frivilligrådet. Det er vigtigt for mig, at de bliver hørt. Frivillighed binder os sammen, og her har vi en stor opgave i at mindske ensomhed. Ingen skal sidde alene uden at ønske det.

Hvorfor er det vigtigt for dig at være en del af Vejle Kommunes byråd?

Det at være med til at træffe vigtige beslutninger, som rækker mange år frem i det samfund, vi lever i, i en bestemt positiv retning, er spændende. Det at følge en sagsproces, som kan få stor betydning fra start til slut med de debatter, sagen får, og følge den i pressen, bliver jeg aldrig træt af. Det handler om at kunne sit fagstof og kæmpe for sine værdier i fællesskab med sine politiske kollegaer, så kan man få meget igennem til glæde for borgerne.

Hvilke forbedringer eller ændringer er der brug for på Egtved-egnen?

Det skal kunne ses og mærkes, at Vejle Kommune har ro og styr på økonomien, så vi har råd til at udvikle os, og skabe service. Derfor skal alle land- og byområder have en visionsplan både på kort og lang sigt. Vores virksomheder skal have gode vilkår, så vi får skabt arbejdspladser. Det får folk til at flytte til, så vi kan bevare vores skoler og tilbud. Dette kræver, at der er byggegrunde at få og gode idræts- og fritidsaktiviteter. Vi har brug for at være i fællesskaber, og her skylder vi en særlig tak til de mange engagerede frivillige, som skal medinddrages og lyttes til. Vores byer skal se rene og ordentlige ud. Der skal være noget smukt at se på, samtidig med vi passer på og værner om vores alles natur. Vores veje og stier skal være velholdte, ellers giv os et praj. Jeg mener stadig, at en bypedelordning er en god idé. Frivillige kan meget, men almindelig vedligeholdelse kan vi ikke forvente. Vi skal have turisme og samtidig passe på vores kulturarv. Det kan godt gå hånd i hånd. Vores historie binder os sammen, og her er vores museer med til at berige os. I en travl hverdag er oplevelser og afkobling fra hverdagen noget, vi alle har brug for. Jeg ved, der er gang i mange projekter overalt i vores landsdel. Jeg er selv med i flere af dem, hvoraf nogle nu skal afsluttes, så vi kan tage fat på nye. Vi skal have gennemgået infrastrukturen i hele kommunen, så vores unge også kan komme frem og tilbage. Vejle Kommune vokser, og derfor skal vi være attraktive at flytte til. Mindre busser kan være en mulighed, samtidig med vi skal have undersøgt ruter, hvor bybussen kan køre til. Det skal være nemmere at bevæge sig i kommunen, også på tværs, uden bil. Det giver mere sundhed, og vi lever længere.

Egtved Posten fik sig et lille "stævnemøde" i Tørskind Grusgrav med kandidaterne til byrådet i Vejle Kommune. Alle kandidater har stærke relationer til Egtved-egnen. Fra venstre ses Gitte Frederiksen (V), Svend Erik Nielsen (DF), Sten Byriel (LA), Morten Skovlund (S), Henrik Sandholm (K), Søren Peschardt (S), Lars Schmidt (V) og Thyge Havgaard Bjerring (V). Foto: Christina Møgelvang Mosegaard


Kandidaterne på Egtved-egnen

Egtved: Egtved-egnen har sin helt egen historie, sit eget særpræg og egne behov, men egnen er samtidig også en vigtig del af Vejle Kommune på alle mulige måder.

Kommunalvalget 2021 er lige om hjørnet, nærmere betegnet 16. november, og avisen har en efterårsdag i silende regn haft sat Gitte Frederiksen (V), Svend Erik Nielsen (DF), Sten Byriel (LA), Morten Skovlund (S), Henrik Sandholm (K), Søren Peschardt (S), Lars Schmidt (V) og Thyge Havgaard Bjerring (V) stævne i Tørskind Grusgrav, hvor både storslået natur og kunst går op i en højere enhed.

Alle kandidaterne har svaret på tre spørgsmål. Måske det kan være et bidrag til at kunne lære dem bedre at kende, før du sætter krydset 16. november.

Annonce
Annonce
Egtved Posten

Det kostede en formand, men nu gennemføres omstridt valg: 'Det kom totalt bag på os, at der ikke var flere kandidater i første omgang'

Annonce
Annonce
Egtved Posten

Rørte virksomhedsejere modtog pris: - Vi er så heldige at have vind i alle sejl i øjeblikket

Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Julen er hjerternes tid, og julehjælpen er nær for de som har brug for den

Egtved Posten

Mindeord: Palle ville så gerne nå at blive 100 år, men sådan skulle det ikke gå

Egtved Posten

Klumme: Ligestilling

Egtved Posten

Kendt ansigt blandt mange er nu en del af byens handlende: Christian er specialist i sport hos Sportigan

Egtved Posten

Butikker arrangerer amerikansk lotteri for kunderne

Egtved Posten

Meget fin dame besøger tøjbutik: Hun er mest grøn og meget naturlig

Egtved Posten

Navne: 25 års jubilæum i Lego Koncernen

Egtved Posten

Klumme: Hvor skal vi bo – by eller land?

Egtved Posten

Der bliver heller ikke juleoptog i år: - Men vi skal nok sørge for masser af julestemning alligevel

Egtved Posten

Her på skolen går de klædt som i gamle dage: Elever og ansatte fejrer, at det er 300 år, siden byen fik sin skole

Egtved Posten

Butikker arrangerer amerikansk lotteri for kunderne

Egtved Posten

Få overblikket her: De er ude, de er inde, og de er nye - og så mange stemmer fik de

Egtved Posten

Klumme: Fokus på trafikken

Egtved Posten

Lynge nyder sin nye tilværelse i De gamles hjem: - Jeg har endda tid til at lave mad, inden min kone kommer hjem

Egtved Posten

Søren Peschardt er indstillet til Dannebrogordenens Ridderkors

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Henrik Sandholm (K)

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Morten Skovlund

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Gitte Frederiksen (V)

Egtved Posten

Byrådsmedlem efter tv-indslag: Cykelstier er ikke overflødige - heller ikke i landområderne

Egtved Posten

Derfor mister Vester Nebel sin eneste selvstændige bager: - Jeg har i en periode haft en arbejdsdag på 17 timer, og det holder ingen jo til

Egtved Posten

Mød dine lokale kandidater: Lars Schmidt (V)

Annonce