Annonce
Egtved Posten

Muligt nyt boligområde på Møllegrunden

Den fine gamle blodbøg og den gamle jernlåge med mølle-logoet vil blive bevaret, når Tømrerfirmaet Brdr. Larsen, hvis alt går efter planerne, vil bygge 24-28 dobbelthuse. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
Tømrerfirma vil etablere nyt boligområde på Møllegrunden i Ågård. De sidste formalier skal dog først være på plads.
Annonce

Ågård: Tømrerfirmaet Brdr. Larsen fra Bredsten har planer om at opføre et boligområde med cirka 26-28 dobbelthuse til udlejning på den cirka 14.600 kvadratmeter store møllegrund i Ågård, som virksomheden for nyligt har erhvervet sig.

- Vi har i nogen tid været på udkig efter egnede byggegrunde i lokalområdet, og så var det, at vi faldt over Møllegrunden i Ågård, og det er vi meget glade for, lyder det fra Dennis Larsen, der sammen med sin bror Kenneth Larsen er indehaver af Tømrerfirmaet Brdr. Larsen.

De to brødre, der oprindeligt er fra Jerlev og dermed har en del kendskab til lokalområdet, startede virksomheden i 2007. I 2015 begyndte de, udover at udføre tømreropgaver, selv at bygge rækkehuse til udlejning, hvilket de ifølge Dennis Larsen har haft gode erfaringer med i blandt andet Skibet på Præstegårdsvej og på flere adresser i Ødsted.

Annonce

Etplans dobbelthuse

- Det er planen, at vi skal opføre 24-28 etplans-dobbelthuse og så måske endda et med et fælleshus i midten, forklarer Dennis Larsen.

Hver bolig får et areal på omkring 100-105 kvadratmeter, en overdækket terrasse, egen have og et skur.

Dennis Larsen fortæller, at de overordnede planer og tegninger sådan set er klar. Nu mangler de sidste detaljer, tilladelser og aftaler blot at komme på plads.

- Arkitektfirmaet, som vi arbejder sammen med, er lige nu i dialog med Vejle Kommune. I det hele taget synes vi, at der er gode samarbejder med både kommunen og arkitektfirmaet, og det er jo i sig selv rigtigt godt. Nu kan vi bare håbe på, at byggetilladelserne kommer på plads, og at projektet bliver accepteret i lokalplanen, siger Dennis Larsen.

Og han tilføjer:

- Så om og hvornår, vi kan begynde at bygge på grunden, ved vi ikke endnu, men jeg har på fornemmelsen, at det nok først bliver i slutningen af foråret til næste år. Men kan vi gå i gang allerede i januar, så vil vi naturligvis gerne det.

Annonce

Rødbøg og låge bevares

- Vi havde i lokalrådet et meget stort ønske om, at den grønne plet med den store rødbøg og den gamle låge, blev bevaret. Det er blevet et sted, hvor folk sætter sig, og samtidig nyder mange at se den fine bøg på alle årstider. Området har Dennis Larsen lovet at bevare, så det er vi rigtig glade for, lyder det fra Else Iversen, der er formand for Øster Starup Sogns Lokalråd, der videre fortæller, at de i lokalrådet i øvrigt er meget begejstrede for planerne for det nye boligområde.

- Jeg føler, at vi har en rigtig god dialog med lokalrådet, og jeg mener i det hele taget, det er vigtigt at lytte til de mennesker, der bor i området, fortæller Dennis Larsen, der allerede i skrivende stund har fået fem henvendelser på telefonen fra folk, der er interesserede i at bo i det forhåbentligt kommende boligområde på Møllegrunden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

Klumme: Sig selv fra

Egtved Posten

Klumme: Det lokale sammenhold

Egtved Posten

Klumme: Optimisme

Egtved Posten

Høstfest med Kandis i Jordrup

Annonce