Annonce
Egtved Posten

Ulvedrab i Egtved Sogn: Arkivar fortæller om fortidens syn på ulve

August Fr. Schencks (1828-1901) berømte maleri indfanger europæernes syn på ulve før dyreetikken kunne rumme vilde dyr. Arkivfoto
I Gamle dage havde man et anderledes syn på vilde dyr, end man har i dag. Dyreetikkens spændende historie er der næsten ikke forsket i herhjemme, men her kan du læse om, hvordan man i stort omfang engang dræbte ulve i Egtved Sogn.
Annonce

Historie: I 1923 fandt man i en grusgrav ved Liegaard en sølvskat fra 1600-tallet bestående af sølvmønter, sølvskeer og en sølvskål. Sådanne nedgravede sølvskatte fra Svenskekrigene er der fundet talrige af alene i det gl. Vejle Amt. Det vidner om, hvor mange danskere, der blev dræbt, før de fik gravet deres skatte op igen.

Egtved Sogns indbyggere og ejendomme blev også slemt hærgede. En anden følge af Svenskekrigene var, at ulvebestanden i Jylland løb løbsk. En kongelig forordning af 1688 bestemte derfor, at: ”Hvo som kan fange eller døde nogen Ulv, skal næste Tingdag efter henbringe den til Herreds- eller Birketinget, hvor Ulvene skal aftages (flåes, red.), og Raden paa en Plads ved Tinget ophænges”.

Bønderne i Birket eller Herredet skulle betale jægeren fire rigsdaler for hver gammel ulv og en rigsdaler for hver ulveunge, og jægeren skulle selv have lov at beholde bælgen (skindet). Det var rigtig mange penge dengang, hvilket gjorde det attraktivt at gå på private ulvejagter.

Desuden blev jyderne indkaldt til at deltage i store organiserede ulvejagter, hvor man drev rovdyrene ind i store opsatte jagtgarn, hvor de så blev myrdet.

De to dygtige ildsjæle, lokalhistoriker John Kvist og slægtsforskeren Johs. Lind, har transkriberet Anst-Jerlev-Slavs Herreders Tingbøger 1692-1719 samt Koldinghus Birks Tingbøger 1719-1770. I disse kilder findes beretninger om de ulve, der blev bragt til Anst-Jerlev-Slaugs Herreders Ting på Amhedegård.

Alene i 1692-1719 drejede det sig om 90 ulveunger og 20 voksne ulve (og så kender man endog ikke tallene fra 1710-12). Ulvene blev efter gammel skik ophængt i et træ.

Præst til Egtved og Ødsted Menigheder, Søren Povelsen (ca. 1542-1640), ”skal een Gang paa sin Sogne-Reise [have] dræbt en Ulv med en Steen, som han fandt liggende paa Marken, [mens] hans Kudsk hjalp til med Vogn-Kiæppen” (Gerhard Treschow, 1753).

Landdragon Peder Knudsen skød i 1724 en ulv i Bølling. Ellers findes der ingen kilder til, hvordan private ulvejægere dræbte dyrene i Egtved Sogn. Det skete ikke med bøsse. De tre herreder hørte til Kongens Vildtbane, og her måtte normalt kun kongens jagtbetjente bruge skydevåben.

Nogle gange bragte borgere levende ulveunger til tingstedet. Selvom ulven var hadet og frygtet, så var det ikke populært med de mange ulve, der blev bragt til Amhedegård. Bønderne vægrede sig nemlig ved at skulle betale de uhyre summer til ulvejægerne.

I perioden 1692-1770 var 83 af de ulve, der blev bragt til Anst-Jerlev-Slavs Herreders Ting, dræbt i Egtved Sogn. Af disse var kun fire voksne ulve, de øvrige var unger.

Annonce

Registreringer

11. juni 1700: Laurids Grøn af Egtved fremviste 5 ulveunger, som han har fanget i Egtved skov. Han prætenderer i henhold til kgl. forordning betaling af herredernes indvånere, 1 rdl. for hver ulveunge. - Ulveungerne blev ophængt ved tinget.

17. juni 1701: For retten blev fremvist 4 ulveunger, som var fanget i Egtved skov, nemlig 1 af Christen Villadsen i Nebel, 1 af Peder Mikkelsen og Søren Grøn i Egtved, 1 af Niels Hansen i Vesterby og en af en mand i Torsted.

2. juni 1702: Søren Simonsen af Bølling leverede ved tinget 5 ulveunger, der blev ophængt i et træ. Han begærede sin betaling, 1 rdl. for hver.

27. maj 1707: For retten blev fremvist og her uden for tinghuset ophængt syv ulveunger, som Bølling bymænds fæhyrde havde fanget og dødet på marken og derfor af herredernes beboere æskede betaling.

21 maj eller 7. juni 1709: Søren (?) Pedersen, Vestergaard af Egtved, ophængte 7 ulveunger fanget i Egtved Skov og fordrede derfor betaling af herredernes beboere, 1 rdl. for hver ulveunge.

11. maj 1715: Niels Pedersen og Morten Jensen af Amhede fremviste 6 ulveunger.

4. juni 1717: For retten blev fremvist og i et træ ophængt 7 ulveunger, som Jep Nielsen Bredstrup af Nybjerg Mølle havde ladet fange og hidbringe og derfor æskede betaling af herredernes beboere efter den kgl. jagtforordning. NB. han overtog møllen fra kronen i 1699 og døde i 1735.

27. maj 1718: Laurids Pedersen i Spjarup lod fremvise 4 ulveunger fundet på Rognbjerg/Våggebjerg/Vognbjerg (?) hede. De blev hængt op i et træ.

29. februar 1724: Landdragon Peder Knudsen fremviste en gl. ulv, som han havde skudt i Bølling. Han fik straks sin betaling.

24. juli 1725: Fremvist en ung, stor ulv, som Svend Rasmussens tjener af Amhede havde fanget, hvilken blev ved tinget ophængt, og tjeneren af birkedommeren betalt.

15. juni 1728: Hyrden i Spjarup fremviste 4 ulveunger. De blev ophængt i galgen.

21. juni 1729: Niels Pedersen, hyrde i Spjarup, fremviste 8 ulveunger, som han har fundet på Spjarup mark. De blev dødet og ophængt i galgen.

14. august 1731: Hyrden i Spjarup fremkom med 6 ulveunger, som han havde fanget på Spjarup mark. De blev ophængt.

6. maj 1732: Michel Nielsen af Vork indbragte en gl. hunulv, som blev ophængt i galgen.

13. jan. 1733: Morten Ebbesen af Bølling fremkom med en gammel hunulv, som han havde dræbt i Bølling by. Den blev ophængt ved tinget i den ordinerede ulvegalge.

3. juni 1738: Hans Lauridsen i Torsted indleverede 4 ulveunger, som blev ophængt i ulvegalgen.

26. maj 1739: Christen Andersens søn af Fuglsang, Anders Christensen, som tjener i Torsted, indleverede 8 ulveunger.

1. juni 1756: Niels Jensen af Fuglsang indleverede 8 ulveunger, som han har taget i Egtved skov, som ved tinget blev dræbt. NB. i Jerlev Herreds Tingbog år 1681 er der en længere fejde vedr. de nyligt opbyggede huse i Fuglsang. Stedet havde hidtil heddet Bølling Kroge, og der havde ikke ligget huse her i mands minde.

Annonce

Dyreetik skal tillæres

Dyreetikkens spændende historie er der næsten ikke forsket i herhjemme. Jeg har selv måtte lave en del grundforskning på området for at kunne skrive om danskernes skiftende syn på hvalerne i mine hvalbøger.

Dyreetik skal tillæres. I Europa blev dyreetikken først udbredt i 1800-tallet, og den kunne i mange år kun rumme husdyr. Det varierede fra dyreart til dyreart, hvornår den brede befolkning kunne føle empati og sympati med vilde dyr. Danskernes syn på ulven svinger jo selv i dag efter ulvens genindvandring fra den ene modpol til den anden.

Egtved Lokalhistoriske Arkiv åbner igen, når regeringen tillader det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Egtved Posten

20 år med mode og mennesker

Egtved Posten

Udstiller i kommunens kantine

Egtved Posten

Vi mangler deltidsbrandmænd

Egtved Posten

Klumme: Lyset er på vej

Annonce