Annonce
Give Avis

Flot tilslutning til Walk a Fun-Thon

Walk a fun-thon i Give er ved at være klar til afgang. Det sker den 27. september fra Ikærhallen i Give. Foto: Jim Hoff
Opbakningen til Walk a Fun-Thon begivenheden den 27. september er så stor, at man grundet coronarestriktioner er nødt til at lave to starttidspunkter. Og det er da godt gået.
Annonce

GIVE: Oprindeligt skulle eventen Walk a Fun-Thon, hvor man som deltager skal ud på en 21,1 kilometer lang gåtur, have været afviklet den 26. april. Men eventen, der har Mette Vestergaard og Loa Blok Egsgaard som idéfolk og tovholdere, blev udskudt pga. corona til d. 27. september.

Den stærke duo har gennem et stykke tid været i fuld gang med at planlægge Walk a Fun-thon begivenheden, og nu begynder det virkelig at ligne noget.

- Vi har søgt midler for at kunne afholde Walk a Fun-Thon ved VIR/Vejle kommune og har fået 5000 kroner, ligesom vi har skaffet to hovedsponsor i Lions og Give Steel. Derved kan vi give deltagerne en rigtig god tur med ekstra god forplejning undervejs, siger Loa Blok Egsgaard og Mette Vestergaard.

Der er pt. 130 tilmeldt, og det er rigtig flot. Men det betyder også, at da man er kommet op over 100 deltagere, og da reglerne for at samles i øjeblikket siger max 100 deltagere, at man bliver nødt til at starte op ad to omgange.

Annonce

To starttidspunkter

Første start bliver dermed klokken Kl. 9.50, så ruller næste bølge igen klokken 10.20. Arrangørerne bliver også nødt til at lukke for tilmeldingen en uge før, dvs. den 20. september - igen pga. coronaforeskrifterne.

Udover den flotte opbakning fra folket har Loa og Mette også mødt stor velvillighed fra sponsorer i byen.

- Butikkerne i Give skal have en stor tak, da de har været søde at og sponsorere gaver, som vil blive udtrukket på dagen på billetten. Deltagerne har også mulighed for at bestille en sandwich til turen, som Martin Schmidt i hallen vil stå for at lave, siger Mette og Loa.

Når deltagerne kommer i mål, vil der være mulighed for at købe en pølse ved en pølsevogn, som Martin Schmidt har sat op, og derudover vil man kunne købe kaffe og få en kage, naturligvis sponsoreret af Dan Cake.

Der er start og mål ved Ikærhallen i Torvegade i Give.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Træningsdag i rideklubben

Give Avis

Loppemarkedet i Give er aflyst

Annonce