Annonce
Give Avis

Klar til næste skridt: Morten Nørtoft forlænger kontrakten med Riwal

Morten Nørtoft har forlænget kontrakten med Riwal Cycling Team, så han også i 2022 tørner ud for det professionelle cykelhold. Foto: Jim Hoff 
Det store lokale cykeltalent Morten Nørtoft har sat sin underskrift på en ny aftale med Riwal Cycling Team, som betyder at den 19-årige cykelrytter fra Kollemorten også tørner ud for holdet i 2022.

GIVE: Et af den lokale professionelle cykelrytter Morten Nørtoft helt store målsætninger for sæson 2021 gik mandag i opfyldelse, da han kunne sætte sin underskrift på en kontraktforlængelse med det professionelle cykelhold Riwal Cycling Team.

Det betyder, at den 19-årige tømrerlærling også kører for holdet i 2022, og det har været et af delmålene for Nørtoft i 2021 at opnå 'genvalg' på holdet.

- Det er rigtig dejligt, at jeg nu har fået forlænget min kontrakt. Jeg havde det godt lidt på fornemmelsen, at det gik den vej, for jeg har haft et godt samarbejde med Riwal og har også på det seneste leveret ganske fine resultater, siger Morten Nørtoft.

Annonce

- Det er bare så fedt, at det her nu er faldet på plads. Det føles helt rigtigt for mig at fortsætte på Riwal, hvor jeg trives rigtig godt og kan løfte mit niveau endnu mere. Det, at der nu er lavet en aftale, betyder, at jeg får ro i maven og rent mentalt kan indstille mig på fremtiden og fremtidige målsætninger både personligt og med holdet.

Går efter en UCI-sejr i 2022

Som et af feltets yngste ryttere sparkede Morten Nørtoft døren ind på den danske cykelscene i 2021, hvor han blandt andet kørte sig i ungdomstrøjen i PostNord Danmark Rundt.

I 2022 kommer Nørtoft ud og køre endnu flere cykelløb, og han er indstillet på at gå målrettet efter en UCI-sejr.

Det, at der nu er lavet en aftale, betyder, at jeg får ro i maven og rent mentalt kan indstille mig på fremtiden og fremtidige målsætninger både personligt og med holdet

Morten Nørtoft, professionel cykelrytter fra Kollemorten

- Jeg føler, at jeg nu kan begynde at køre med om sejrene. Jeg har netop vundet et dansk A-klasseløb som seniorrytter, og i 2022 handler det om at få en UCI-sejr på cv'et. En ting er at vinde et dansk løb, men at komme ud og vinde et internationalt løb, det ville bare være fantastisk. Jeg har da også vist, at jeg godt kan køre med i udlandet, konstaterer det unge cykeltalent.

Annonce

God sæson på trods af styrt og nedture

Det er klart, at der vil andre forventninger til ham, når han i 2022 tørner ud som 2. års seniorrytter. Men det lever Morten Nørtoft fint med. Uden forventninger og krav udvikler man sig jo ikke, og netop springet fra junior til senior på et professionelt hold har givet ham 'hår på brystet'.

Morten Nørtoft har vist sig flot frem i sæson 2021 og har blandt andet vundet at A-klasseløb i Danmark. Foto: Mario Stiehl

- Jeg kan godt kan mærke, at jeg er trådt et niveau op. Selvfølgelig har det været en omvæltning at gå fra junior- til seniorrytter. Løbene bliver kørt anderledes og setuppet er anderledes, men jeg kan mærke, at jeg kører på et professionelt hold, hvor der er styr på tingene, og det er bare fedt. Jeg har haft en del styrt og nogle nedture, men jeg har egentlig haft en rigtigt god sæson, og jeg kan mærke, at jeg har lært rigtigt meget, og jeg kan mærke, at mit niveau er steget, og at jeg er blevet bedre på alle parametre, siger Morten Nørtoft, der også er ved at arbejde sig frem i hierarkiet på holdet.

Annonce

Udfordringen mellem job og sportskarriere på vej til at blive løst

Som vi tidligere har beskrevet her i avisen, er det hårdt at være en ung ambitiøs cykelrytter med store drømme og samtidig passe sit arbejde med om tømrerlærling på fuld tid. Men her bliver det i skrivende stund skruet på nogle muligheder, som kan være med til at gøre tilværelsen noget lettere for den ambitiøse sportsmand fra Kollemorten.

- Der er gang i nogle ting. Jeg kan ikke sige så meget om det lige nu, men hvis og når det falder i hak, så bliver det en stor lettelse for mig og vil give mig mere ro og tid til at passe min træning, og det vil være en stor lettelse, siger Morten Nørtoft, der nu kan se frem til en off-season pause på en to-tre  uger, inden træningen igen starter. I starten af 2022 venter de seje træningsture i udlandet, hvor der skal bankes nogle watt gennem stængerne inden sæsonstarten.

Annonce

Sportsdirektør: Niveau på mål med de bedste i Danmark

Ledende sportsdirektør på Riwal Cycling Team i 2022, Sebastian Andersen, har også lagt mærke til Morten Nørtoft siden juniortiden, og han kender hans kvaliteter.

- I sin juniortid var Morten bare bundstærk, og han kunne køre solen sort i forhold til de andre. I år er jeg bare blevet bekræftet i, hvor stort et talent han er. Den måde han kørte på i Circuit des Ardennes var imponerende. På trods af skrammer efter et styrt udfyldte han sin rolle perfekt, og det kan være svært for en ung rytter, da det kræver et højt fysisk niveau, siger Sebastian Andersen, der særligt bider mærke i, at Morten Nørtoft allerede har åbnet sejrskontoen som senior.

- Han har allerede vundet sin første A-sejr, så selvom han har været 1. årssenior, så er hans niveau på mål med de bedste i Danmark. Han skal stille og roligt forsætte den fysiske udvikling, der kommer med alderen, og så ser vi, hvordan han udvikler sig i løbet af året, lyder det fra sportsdirektøren.

Annonce
Annonce
Give Avis

Godt gået: Julie gør rent bord og vinder dette åre Baltic Cup

Annonce
Annonce
Give Avis

Arrangør aflyser med få dages varsel: Corona sætter en stopper for julemarked

Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Manglende togafgang skabte stor ståhej: Nu kan pendlere snart stige på populære afgange igen

Give Avis

Slut efter fem fremragende år: Det er med stor stolthed og taknemmelighed 'B' takker af som træner i Give

Give Avis

Tilbage til den kreative legeplads: Peter og Ole vil lave Danmarks bedste mikropølsemageri

Erhverv

Købmands farvel truede dagligvarebutiks fremtid - nu er den pludselig reddet

Give Avis

Kollemorten lægger natur til dette års Julemærkemarch

Give Avis

Billund Kommune på smalkost? Har ikke råd eller lyst til at betale for en kagemand til Filskov Friskole

Give Avis

Sangcafé i Vonge Kirke

Give Avis

Aflyst: Julemarked på Tinnetgaard

Give Avis

Så kan lokale firmaer og butikker godt finde fodboldskoene frem

Give Avis

Coronarestriktioner rammer egnens kirker

Give Avis

Så er det officielt: Julen er kommet til Give

Give Avis

'De Gule Veste" fik deres ja: Jørgen skulle have brugt  cykelstien i 5. klasse - 50 år senere kan han komme til at gå på den med sin rollator

Give Avis

Sort fredag med fint flow og god stemning

Give Avis

Det er dansk, det er drønhyggeligt: Danmarks største havefest har programmet klar

Give Avis

Give melder klar: Black Friday er tilbage i stor stil

Give Avis

Give Handel og Erhverv er igen klar med en sand gaveregn over Give: Hvad med 10.000 ekstra til julebudgettet?

Give Avis

Det handler om den gode investering og tæt venskab: Lokal ejendomsmægler går ind i guldsmedebranchen

Give Avis

Give gør klar til modstandskamp: Transportminister afviser blankt at lave til- og frakørsel ved Give syd

Give Avis

Et år der bare bliver bedre og bedre: Givskud Zoo er igen Årets Dyrepark

Give Avis

Ingen nåde i Thyregod omkring DFs fald: Thulesen Dahl har for lidt røv i bukserne

Give Avis

Efter salg til Stofa: Give Fællesantenne klar med i omegnen af 1,5 millioner kroner til det lokale foreningsliv

Annonce