Annonce
Give Avis

Optakt: HK Give Fremad 2. div. - SGI Esbjerg II

HK Give Fremad møder SGI Esbjerg lørdag klokken 14.30 i en af de der kampe, der bare helst skal vindes. Efter fire kampe med blot én sejr i bogen hungrer Give efter sejre og points. Foto: Jim Hoff
Efter fire kampe med én sejr trænger HK Give Fremads 2. divisionsmandskab til to points, og dem indleder man en intens jagt på lørdag, når SGI Esbjerg kommer på besøg i Ikærhulen
Annonce

GIVE: Ugen op til opgøret mod SGI Esbjerg på lørdag har HK Give Fremads 2. divisionsmandskab brugt på at få rystet skuffelsen fra 27-26 nederlaget til AGF af sig. Cheftræner Erik Flak fik allerede tirsdag snakket kampen godt og grundigt igennem med spillerne, og de gode snakke har ført til nogle afklaringer om holdets præstrationer ikke mindst i angrebsspillet.

- Vi har fået italesat ret tydeligt, at vi skal være mere cool, mere tålmodige og mere afklarede i vores angrebsspil. Det kan ikke nytte noget, at vi forærer det hele væk her og inviterer modstanderne ind til en masse lette kontramål, siger Erik Flak.

Han kan også oplyse, at truppen nu har rettet blikket fokuseret frem mod kampen mod SGI Esbjerg, som er en kamp, man meget gerne vil/skal vinde.

- SGI Esbjerg har overrasket mange positivt. Et friskt, ungt mandskab, der går til stålet i samtlige 60 minutter, og som har hentet 6 points i 4 kampe. Men vi skal have points nu, vi spiller på hjemmebane, og vi skal ud og vise os frem fra vores bedste side - og fremfor alt skal vi vise, at de ting, vi har arbejdet med hen over ugen her, også har givet resultat, konstaterer Erik Flak.

Annonce

Bundniveauet skal hæves

Overordnet handler det om at hæve holdets bundniveau og meget gerne også at præstere gennem samtlige 60 minutter og ikke bare levere én god halvleg.

Cheftræneren vil se et hold med tro på tingene, med positiv udstråling - og et hold, der bare kører på.

- Jeg føler ikke, at vi er presset af vores placering i tabellen. Slet ikke. Turneringen er næsten lige startet. Det handler om, at vi finder frem til vores spil, og set ud fra 2. halvleg i AGF-kampe, så er der rigtig mange ting, vi kan tage med os, fastslår Erik Flak.

Han kan til kampen mod de vestjyske håndboldkrigere igen råde over bagspiller Kevin Wonsild, der er klar igen efter en skade. En vigtig brik i puslespillet om at få bagspillerkæden til at køre i olie.

Kampen starter kokken 14.30, og den afvikles som ved sidste hjemmekamp under de til enhver tid gældende coronarestruktioner og foreskrifter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Ny rutineret tøjpige hos Merci

Annonce