Annonce
Give Avis

What would Ellen do? Himlen har fået en kompetent HR-manager og en excellent hundehvisker

Ellen Rasmussen nåede i sit 62-årige liv at have fire arbejdspladser, Dan Cake, Give Posthus, Lego og Hvide Sande Shipyard, hvor virksomhederne nød godt af hendes mange kompetencer. Hun investerede også 30 år af sit liv på DCH-klubben i Give, hvor hun var en stærk drivkraft og personlighed. Den 20. oktober 2021 tabte Ellen Rasmussen kampen til kræften. Privatfoto
Fredag den 29. oktober sagde familie og venner farvel til Ellen Rasmussen ved en bisættelse ved Ringive Kirke, hvor urnen efterfølgende blev nedsat i hendes søns grav. Et menneske der gav sig fuldt ud både på sin arbejdsplads, i sin forening og i familielivet, og et menneske, der gennem sit 62-årige liv fik sin andel af store og tunge udfordringer.

GIVE: Vi befinder os i en bil en dag i 2019. Ellen og Karl er på vej op i sommerhuset ved Bønnerup Strand på Djursland til vennerne Lissi og Benny Pausgaard for at fejre Lissis 60-års fødselsdag. Men turen bliver ikke gennemført. På et tidspunkt må Ellen bede Karl om at vende om.

Det åndedrætsbesvær, hun kæmpede med, allerede inden de tog hjemmefra, bliver værre og værre, og på et tidspunkt må Ellen erkende, at det ikke giver mening, at gennemføre turen til Djursland.

Da de kommer hjem ringer Karl 112, og Ellen bliver indlagt på sygehuset, hvor man efterfølgende tapper 1,8 liter væske fra den ene af hendes lunger. Her konstaterer lægerne, at der er tale om lungekræft. To år senere, den 20. oktober 2021, må den ellers altid livskraftige og stærke kvinde give op efter en hård og sej kamp mod den frygtelige sygdom.

Annonce

En kamp hvor Ellen efter en vellykket immunterapi slap af med kræften i lungerne, men hvor sygdommen flyttede sig over i luft- og spiserørene, hvor en knude voksede sig større og større.

En knude som lægerne forsøgte at bekæmpe med både immunterapi, stråler og flere runder hård kemoterapi, men desværre var både Ellens og lægernes kamp forgæves.

Måtte overtage husholdningen efter syg mor som 10-årig

Ellen Baunsgaard Rasmussen blev 62 år. Hun blev født den 24. juni på Jelling Mark, som datter af landmand Egon Nielsen. Hun voksede op med de to brødre, Lars og Preben, samt en syg mor. Moderens sygdom resulterede i, at Ellen allerede i en alder af 10 år måtte overtage de huslige pligter i hjemmet, og dermed også blive en slags reservemor for de to brødre, Lars og Preben.

- Det var naturligvis en hård tørn for en pige på 10 år at skulle overtage husholdningen, men jeg tænker, at det var med at give Ellen den sejhed og robusthed, hun altid har haft. Og nå ja, det var jo heller ikke altid uden gnister. Da Ellen blev en stor teenagepige, ville hun jo gerne ud til fester osv., men det mente faderen ikke var nødvendigt, så de havde da også deres små krige ind i mellem, fortæller Karl Rasmussen, der flyttede sammen med Ellen i 1994 og blev gift med hende i 1997.

Annonce

Blev gravid i 3.real

Vi spoler lige filmen tilbage til 1975. Ellen går i 3. real på Ikærskolen i Give, og her møder hun den fire år ældre Tommy Nissen. Sød musik opstår, men da musikken er færdig med at spille, viser det sig, at Ellen er blevet gravid, og i 1976 får hun sønnen Jesper.

Han bliver det eneste barn, som Ellen får, og Jespers liv ender tragisk, da han bliver dræbt ved en trafikulykke i 2002 i en alder af blot 26 år.

Man kan dermed roligt konstatere, at Ellen allerede i en ret ung alder har mærket til livets skyggesider, men hendes medfødte robusthed og kampvilje får hende gennem de forskellige livskriser, og hun bliver på mange måder den person, som man både i familien, på arbejdspladsen og hos hendes store livsinteresse, Den Civile Hundeførerforening i Give, vender sig mod, når der skal løses problemer og udfordringer både af praktisk og mellemmenneskelig karakter.

Annonce

Ville ikke give undskyldning: Stoppede på Lego tre måneder før 30-års jubilæum

Da Ellen fik Jesper, arbejdede hun på Dan Cake, og da direktør Erling Eskildsen fandt ud af, at hun var forsørger, sørgede han for, at hun gik fra ungarbejderløn til voksenløn. Det handlede simpelthen om ordentlighed og god ledelsesstil. I en periode arbejde Ellen Rasmussen både på Dan Cake og på posthuset i Give, hvor hun blev tillidskvinde.

I 1986 starter Ellen på Lego i det, der dengang hed dekorationsafdelingen samtidig med, at hun i en periode gør rent på Dan Cake i weekenderne. Det er på Lego, at hun starter med at tage en merkonomuddannelse, som hun gennemfører. Hendes daværende leder Kalle Poulsen kan se et stort potentiale i den unge kvinde, og han prikker Ellen på skulderen og opfordrer hende til at søge en stilling som arbejdsleder (værkfører) samtidig med, at hun tager en mellemlederuddannelse.

Ellen og Karl Rasmussen købte i forbindelse med Ellens job i Hvide Sande et sommerhus i den hyggelige fiskerby. Her hyggede de sig sammen med familie og venner og fik en hel masse gode stunder. Det var også her, de boede en stor del af tiden, mens Ellen arbejde ved Hvide Sande Ship Yard for at spare den lange køretur mellem Give og Hvide Sande. I dag er sommerhuset stadigvæk samlingssted for familien og vennerne. Privatfoto

- Ellen var rigtig god til at suge til sig. Hun kunne ud af den snak hun hørte drage nogle hurtige konklusioner, fordi hun altid var tilstede i øjeblikket og havde et stort overblik. Hun havde forståelse for både de praktiske opgaver og hun var også en god menneskekender, og derfor var det kun naturligt, at hun fik titel som afdelingens HR-person. På et tidspunkt får man så nogle lønproblemer i afdelingen, som Ellen går ind og løser konsekvent og hurtigt. Men det falder en anden leder for brystet, at Ellen har handlet uden om vedkommende, som kræver en undskyldning fra Ellen. Men det ville Ellen ikke høre tale om. Hun havde talt sine kollegers sag og løst problemet. Så der kom ingen undskyldning her, fortæller Karl Rasmussen.

Annonce

Headhuntet til stilling om HR-manager i Hvide Sande

Ellen blev dermed herefter flyttet til en anden afdeling på Lego. En afdeling, som dog blev outsourcet og lukket ned i Billund, og dermed stod Ellen uden job. I den fase, hvor Ellen stod uden arbejde, betalte Lego for hendes to måneder lange coachuddannelse, hvilket bestemt ikke gjorde hende mindre glad for den arbejdsplads, hun så forlod efter 29 år og 9 måneder.

Efter blot to måneders arbejdsløshed fik hun i 2015 job hos Hvide Sande Ship Yard and Steel Service. Og her kan man roligt bruge begrebet headhunting, for det var nemlig via LinkedIn, at Ellens tidligere chef på Lego, Jacob Møller, opdagede, at hun gik ledig.

Hun var lige netop den type, man havde brug for i virksomheden på det tidspunkt, så Ellen blev ansat som HR-manager og det var blandt andet hendes fornemmeste opgave at få sat system i tingene. Hun indførte faste tavlemøder og fik generelt sat struktur på mange arbejdsgange i virksomheden.

- I løbet af et år havde Ellen fået sat det hele i system, så det kørte bare. Og at ledelsen var rigtig glad for hende og hendes arbejde fik hun et flot bevis på, da virksomhedens direktør Carl Erik Kristensen i forbindelse med Ellen sygdom kom på besøg. Hun havde været syg i over et år, men hun insisterede på at passe sit arbejde, så hun arbejde faktiske lige til det sidste her hjemme fra privaten på Krohaven i Give, fortæller Karl Rasmussen.

Annonce

”What would Ellen do?”

Parret havde i en årrække boet på Karls snedkeri på Gødsbølvej i Uhe, men i 2019 rykkede Ellen og Karl ind på Krohaven 1 i Give, stort set samtidig med at Ellen blev syg.

Direktøren havde et smukt og empatisk brev med til Ellen, hvori han redegjorde for Ellens store betydning for både virksomheden og ledelsen personligt.

- Du har vist os, hvad god ledelse er i praksis, hvor der tages hånd om problemerne, mens de stadig er små. Og folk behandles forskelligt med respekt for de mennesker og typer vi er. Du har lært os, hvad rigtig HR-arbejde er ud fra gode værdier og med mennesket i centrum. Personligt har du vist mig alt, hvad jeg har lært på mine lederuddannelser i praksis. Du har været den, jeg kunne snakke med om alle dilemmaer, store som små, og jeg har altid fået kvalificeret sparring. Og det har medført, at vi flere gange hen over sommeren, mens du har været væk, har spurgt os selv: ”What would Ellen do?”

Netop sidste udsagn er i dag blevet et fast udtryk på Hvide Sande Ship Yard, når der dukker problemer og udfordringer op, der kræver både faglige og menneskelige kompetencer.

Direktøren slutter sit brev af med en meget personlig hilsen til den trofaste og kompetente medarbejder, som han godt vidste ikke ville vende tilbage til virksomheden i den udgave, de kendte hende:

- Du ved, at jeg tror på, at der findes mere mellem himmel og jord. Jeg tror på, at der findes en Gud og en Himmel med et liv efterdøden. Er der retfærdighed til, må den være for mennesker som dig, og det beder jeg for.

Annonce

Blev bidt af ånden i DCH

Og hvis vi bliver i det billedsprog, kan vi konstatere, at Himlen den 20. oktober i år blev beriget med en rigtig kompetent og vellidt HR-manager. Og mon ikke sagtens man kan bruge en person med de egenskaber også her? Men ikke nok med det, så blev Himlen også beriget med en dygtig og anerkendt hundehvisker.

Og hvad går det så ud på ? Jo, det handler om Ellens over 30 år lange passion for og medlemskab af DCH i Give.

Vi skal tilbage til 1987, hvor Ellens daværende mand, Tommy, starter hundetræning hos DCH med sin schæferhund. Ellen var med nede at kigge, og hun blev straks grebet af ånden og kulturen på stedet.

- Det var en anden tid dengang i DCH. Der var en helt fantastisk klubånd, og der var også tit en rigtig festlig ’3.halvleg’ efter træningerne. Jeg husker årsfesterne, hvor vi var over 100 deltagere. Det var dette og det stærke fællesskab, som Ellen var fascineret af, og som hun blev en stor og vigtig del af gennem 30 år, husker Karl Rasmussen, der selv blev en fast del af DCH-klubben i Give.

Annonce

Mødte op i fodboldstøvler til hundetræning med stor rottweiler

Ellen fik sig da også hurtigt en hund. Hun tog ind på dyreinternatet i Horsens, hvor hun fik en stor rottweiler-han med hjem. Jarl, hed hunden, og det var ham hun troppede op med til sin første træning under hundetræner Vagn Friis.

- Han kiggede indgående på Ellen og hunden og sagde så, som kun Vagn kan sige det: Hvad i alverden vil du med den hund. Den er da alt for stor til dig. Den får du aldrig styr på! Og rigtig nok, for til den første træning trak hunden rundt med Ellen, der ikke kunne tøjle den bomstærke hund på græsset ved dyrskuepladsen. Men til næste træning mødte Ellen op i fodboldstøvler, og så kunne hun stå fast. Hun fik da også rigtig godt styr på Jarl med tiden, som hun gik vagt med til anlægsfesterne. Eneste problem med Jarl var, at den ikke kunne tåle synet af våben og pistoler. Hvis et af børnene havde en legetøjspistol med på besøg, så var hunden klar til at gå til angreb, så Ellen fik hurtigt lært folk og deres børn, at de ikke skulle have legetøjsrevolvere med, når Jarl var i nærheden. Vi snakkede da lidt om, om hunden måske tidligere havde været tilknyttet rockere og var opdraget til at gå til angreb på folk med våben, siger Karl med et stille smil.

Annonce

Hundehviskeren fra Give

Ellen var tilknyttet DCH Give i over 30 år som træner, bestyrelsesmedlem og formand , og i 2019 blev hun udnævnt til æresmedlem. Hun fungerede hen over årene både som træner og leder i klubben. Hun deltog aldrig selv i konkurrencer og tog sig fortrinsvis af opstart og basistræningen af klubbens nye hunde. Hun tog en hundeadfærdsuddannelse, og dette kombineret med et enestående talent for at læse hundene medførte, at Ellen i en årrække var kendt som ”hundehviskeren fra Give”.

Ellen var altid var tilstede i øjeblikket og havde et stort overblik. Hun havde god forståelse for de praktiske opgaver og hun var også en god menneskekender, og derfor var det kun naturligt, at hun på flere arbejdspladser blev tillidskvinde

Karl Rasmussen, Ellens ægtefælle

Hendes talent for at kunne aflæse og hjælpe hunde med problemer blev så velkendt, at eksempelvis dyrlægen i Tørring ofte sendte folk over til Ellen med deres udfordrede og problematiserede hunde. Hun tog også gerne ud til folk i deres hjem, så hun kunne iagttage hundes i dens hjemmemiljø. Handlede problemerne om manglende motivation? Havde hunden for lidt eller for meget plads?

- Ellen var ’hundehvisker’ i omkring fem-seks år, og generelt gik folk altid til Ellen i DCH, hvis de havde et problem med en hund – eller hvis der var andre ting, der trykkede. Også her var hun en slags HR-manager, så hun var en vigtig person for klubben i mange år, fortæller Karl.

Tog sig altid af de grimme ting

Det var da også Ellen og hendes ven Kirsten Nicolaisen, der trådte til først i 90'erne, da DCH blev ramt af sin værste krise. En lidt for langfingret kasserer løb med kassen, og pludselig stod klubben helt uden midler, så her var der en del opsamlingsarbejde for Ellen og kollegerne.

- Det var typisk Ellen. Hun tog sig altid af de grimme ting. Var de interne problemer og disputser mellem deltagerne ved konkurrencerne, så tog Ellen sig af det – og fik det løst. Hun var bare en rigtig god problemløser både på sin arbejdsplads, i klubben og også i vores sammenbragte store familie, som godt kunne være svær at manøvrere i. Rollen som problemløser havde hun i mange år, og ind imellem fik hun, når bølgerne gik højt, da også læst og påskrevet, at hun da vist var lige lovlig ”nøwtet”, fortæller Karl med et stort smil og glimt i øjet.

Ellen var i en periode fra februar 2016 til januar 2018 formand for DCH, og da hun i 2019 blev udnævnt til æresmedlem, stoppede hun grundet sit arbejde i Hvide Sande i klubben. Karl og Ellen boede meget af tiden i sommerhuset i Hvide Sande, og det ville derfor være alt for tidskrævende at køre frem og tilbage til Give to-tre gange om ugen til aftenmøder og træninger i hundeklubben

Ellen Rasmussen elskede hunde og gjorde det i over 30 år. De firbenede venner var altid trygt og godt selskab, og kærligheden mellem de to parten var altid 100 procent gengældt. Her er Ellen foreviget med Bernadineren Brutus. Privatfoto 

I forbindelse med sin bortgang fik Ellen et flot skudsmål med fra klubben, der hædrede Ellen og beskrev hende som et menneske, der altid har været vellidt blandt alle medlemmer. Da hun i 2019 blev udnævnt til æresmedlem, blev hun beskrevet som en del af DCH Gives dna.

- Et sundt dna kræves der, for at alt kan være levedygtigt, og Ellen var med til at opretholde denne sundhed, og derved været med til at holde vores klub levende, fuld af glæde, udviklende og et dejligt sted af være, lød de flotte ord fra klubben i oktober 2021.

Blev begravet i sin søns grav

Selv om Ellens to sidste år ikke var en dans på roser, insisterede hun på at livet skulle leves fuldt ud til det sidste. Hun ville opleve så meget som muligt og være så meget sammen med sine kære som muligt. Der var en stor familie via Karl og hans børn Ciano og Tanja plus de tilhørende ikke-biologiske børnebørn fra den nærmeste vennekreds. Der var masser af gode venskaber, der skulle plejes, og turene til Karl og Ellens elskede sommerhus i Hvide Sande skulle også passes, hvor parret også fik fornøjelsen af bedsteforældrerollen flere gange.

- Vi havde masser af tid sammen, og selvom Ellen de sidste tre måneder levede udelukkende af sondemad, var hun åndsfrisk til det sidste. Hun styrede selv sin medicin, og vi talte om, hvordan begravelsen skulle foregå. Det havde hun også styr på. Det var planen, at hun skulle begraves ved siden af sin søn, Jesper, på kirkegården i Ringive. Men det fik vi nej til, da man ikke vil oprette flere gravpladser i dette område af kirkegården i Ringive. Hun fik tilbudt, at hun kunne blive begravet i Jespers grav, og sådan blev det så. Nu står der to sten ved graven, og det ser fint ud, fortæller Karl.

Et menneske med stort overskud

Der var urnenedsættelse ved Ellen og Jespers grav søndag den 5. december med deltagelse af de nærmeste. Det blev den definitive afsked med et begivenhedsrigt og godt liv og med et menneske, der også fik sin andel af udfordringer at slås med gennem tilværelsen.

Ellen Rasmussen var god til at hygge sig med såvel ældre og unge i vennekredsen og familien. Her er det Annika, Dorthe og Louise, der nyder godt af hendes omsorg. Selvfølgelig med hunde på sidelinjen. Privatfoto

Men også med et menneske, der på forbilledlig vis rejste sig hver gang og viste styrke og robusthed, og som havde så meget overskud, at hun kunne dele ud af det og dermed blive en givende person både på sine respektive arbejdspladser, i sin forening og i sin store sammenbragte familie.

Det er garanteret ikke kun hos medarbejderne hos Hvide Ship Yard, at man i svære situationer fremover vil tænke: What would Ellen do?”

Og det er bestemt ikke nogen dårlig arv at efterlade sig!



Annonce
Give Avis

Når musikken healer: Christine og Perry sender deres kærlighed til deres afdøde søn gennem musikken

Annonce
Give Avis

8000 kvadratmeter cannabisfabrik skulle have stået klar ved årsskiftet: Derfor er byggeriet forsinket

Annonce
Give Avis

Vi vil være med til at skabe folkefesten omkring Tour de France: Send os derfor dine forslag, idéer og arrangementer, så vil vi sammen gennemføre dem

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give Avis

Den vigtigste brik i puslespillet er på plads: Erik Flak forlænger aftalen med to år

Give Avis

Overdrevne skriverier om uro i Haveselskabet

Give Avis

Morell-scoop i bokseklubben: Professionel IBF-champ er udviklingstræner for GAKs talenter

Give Avis

Den sovende hjerne, flagermus og fremtidens natur: Give-Egnens Museum livestreamer naturvidenskab

Egtved Posten

Nissen med den gule fører-hue vandt fotokonkurrencen

Give Avis

Et elsket, gavmildt og kærligt menneske: Mindeord over Inger Eskelund Mølgaard

Give Avis

Flytter ind i Hjertehuset: Gitte starter efter et hårdt 2021 på en frisk i Give midtby med ny alternativ klinik

Give Avis

Tidligere byrådsmedlem langer ud efter Lone Myrhøj: Hun er ikke sin nye opgave voksen

Give Avis

Håndbolddrengene er tilbage: Brutalt vinterprogram indledt med storsejr over chanceløse Viby

Give Avis

Babyboom i Løveparken: 7 små nuttede pelskugler er kommet til i løveflokken

Give Avis

Efter brud med Danish Fight Night: Jeppe Morell er pt. in between fight jobs

Annonce