Annonce
Ugeavisen Haderslev

Den højeste hal i landet: Padel Club har indviet fire nye baner

Henning Gregersen og Kenneth From ejer sammen med Philip Lykkeskov Padel Club Haderslev, der netop har udvidet med fire nye dobbeltbaner, hvor der er ikke mindre end 11 meter til loftet. Foto: Stine Hygum
Der er ikke mindre end 11 meter til loftet i hallen, hvor Padel Club Haderslev netop har indviet fire nye dobbeltbaner. Lokale har taget godt imod muligheden for at spille padel tennis.
Annonce

Haderslev: I juni åbnede Padel Club Haderslev i Dokken på Christian X's Vej.

Dengang var der to baner i - en single og en dobbelt. Allerede dengang var byggeriet af en stor tilstødende hal i gang - og nu står hallen færdig. Det betyder, at fire helt nye dobbeltbaner er taget i brug.

- Det er Danmarks højeste padelhal, som vi har fået lavet lige her i Haderslev. Vi er altså bare tre bonderøve fra Vojens, der står bag, siger Kenneth From, der sammen med Henning Gregersen og Philip Lykkeskov ejer Padel Club Haderslev.

Den nye hal er godt 11 meter høj.

- Det er virkelig en god oplevelse at spille med den loftshøjde, siger Henning Gregersen, der som sine to medindehavere også gerne selv trækker i træningstøjet og spiller padel tennis.

At der er fem dobbeltbaner og en enkelt singlebane er ganske enkelt.

- Der er flest, der spiller dobbelt, siger Kenneth From og tilføjer:

- Det betyder også, at det er nemmere at holde arrangementer her.

Indehaverne af Padel Club Haderslev Padel Club Haderslev glæder sig over, at de med de nye baner for alvor også kan komme i gang med at holde turneringer i klubben.

Henning Gregersen (til venstre) og Kenneth From glæder sig over, at rigtig mange har taget godt imod muligheden for at spille padel tennis i Haderslev. Fremover kommer der også til at være flere turneringer i Haderslev. Foto: Stine Hygum

- Vi har allerede haft en turnering for vores spillere, og der er flere på vej, siger Kenneth From, der vurderer, at der allerede er flere tusinde, som har været forbi Dokken for at prøve kræfter med padel tennis.

Annonce

Nye bekendtskaber

Padel tennis er opfundet af en mexicaner og er i flere år primært blevet spillet i Spanien og Latinamerika - og de nye baner er da også fra Spanien.

- Både baner og monbtører er kommet fra Spanien. Det har været lidt udfordrende i den her coronatid. Montørerne sad fast i Italien, fortæller Kenneth From.

Selvom det ikke er mange måneder siden, at Padel Club Haderslev åbnede, så er de tre indehavere allerede kommet på fornavn med mange af de faste spillere.

- Vi har fået sindsygt mange nye bekendtskaber - det er en fantastisk fed følelse. Vi er heroppe mere, end vi havde troet. Det er meget mere hands on. Vi er lykkelige for, at det er endt sådan, siger Kenneth From.

Der er mulighed for at låne både bolde og ketsjer i klubben. Foto: Stine Hygum

Selvom man ikke skal have et medlemsskab til Padel Club Haderslev for at benytte banerne, men at alle har mulighed for at booke sig ind online, så oplever indehaverne, at der er mange, der opfatter stedet som deres klub.

- Der er mange, der går til padel tennis her - bruger det som en klub, siger Kenneth From.

Han glæder sig over, at de nye baner allerede flittigt bliver brugt.

- Det er så fedt, når man kommer herop og alle baner er i gang og der er en fed energi, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce