Annonce
Ugeavisen Haderslev

Gågaden forandrer sig - de tomme butikker bør laves om til noget andet

Udover at Apotekergade er i forandring, så er der også en del af Storegade, hvor det er svært at få fyldt lokalerne op med butikker. Blandt andet her i nummer 13 og 15. Foto: Stine Hygum
Haderslev flytter sig. Gågaden er i forandring og forbrugerne kan se frem til at gå på opdagelse i byen i stedet for at forvente, at butikkerne ligger side om side i den traditionelle gågade.

ANALYSE: Detailhandlen er i forandring i disse år. Som følge af det, så er det også synligt for enhver, at gågaden ikke helt er som i "gamle dage".

Der er ikke længere butikker nok til at fylde antallet af butikslokaler ud. I hvert fald ikke på samme måde som før. Tiden er ved at være moden til, at gågaden skal nytænkes.

Den del af Haderslev, som vi bruger til at handle i, er ved at skifte form. Gågadens form er ved at ændre sig - langsomt, men sikkert.

Annonce

Hvor den tidligere strakte sig fra Torvet til krydset mellem Storegade og Bredgade, så ser det ud til, at gågaden er på vej til at blive både kortere og bredere. Og at det fremover bliver sådan, at ikke alle butikker og restaurationer bliver serveret som perler på snor, men at det også bliver mere naturligt at gå på opdagelse rundt i byen.

Tre tomme på stribe

Der kommer et hul i Apotekergade, hvor to butikker har meldt ud, at de flytter. Den ene lidt længere væk end den anden.

Bog & Idé flytter ind i det snart tidligere Imerco i Bispegade 3. Flytningen betyder til glæde for byens yngste, at Legekæden kommer til byen. De flytter ind i butikken sammen med Bog & Idé.

MG flytter ligeledes ud af Apotekergade 13 for at rykke ind i Dampassagen til marts næste år, hvilket umiddelbart efterlader endnu et tomt og markant butikslokale.

Samtidig er den tidligere præsteskole i Apotekergade 11, hvor der i sommer blev indviet et infopoint med informationer til turisterne, foreløbigt kun lejet frem til 31. december 2022. Derfor risikerer byen tre på stribe i den noget kedelige disciplin tomme butikslokaler.

Håbet må absolut være, at der er nogle, som vil kunne se en fremtid i et af de lokaler, eller at der bliver fundet anden anvendelse til dem end butikslokaler.

Håbet må absolut være, at der er nogle, som vil kunne se en fremtid i et af de lokaler, eller at der bliver fundet anden anvendelse til dem end butikslokaler.

Fra artiklen

Dametøjsbutikken Ehlers, Bispegade 1, har i øjeblikket ophørsudsalg, og dermed risikerer de tre tomme butikker faktisk at blive til fire på stribe.

Længere ned ad Bispegade, og i en del af Storegade, ser det ganske fornuftigt ud. Butikkerne er lejet ud, flere steder er der kommet mulighed for at sidde ude og nyde lidt mad, kaffe eller en is.

Annonce

En tro på byen

Det leder os videre til Gravene, som i de seneste år er blevet et attraktivt sted at være - ikke bare når det gælder handel, men også på kultur, kaffe og oplevelseskontoen.

På Gravene har Nicolaisen holdt til siden 1978, og i den seneste håndfuld år har også store kæder som eksempelvis Name It, der har en af deres største butikker i landet lige her, fået øjnene op for Haderslev. Name It åbnede i sommeren 2019. Lige overfor Name It ligger Søstrene Grene, der har været en del af detailhandlen i Haderslev siden 2015.

Søstrene Grene er lukket frem til midt i oktober - og det må siges at være en lukning som viser, at kæden tror på Haderslev som handelsby i samspil med udvalget af specialbutikker. Den midlertidige lukning skyldes heldigvis, at søstrene skal have mere plads.

Det er glædeligt, at der ikke kommer til at være et tomt butikslokale på en så fin placering. Happy Hunting, der tidligere lå ved siden af Søstrene Grene, flyttede ind i Storegade 2 i sommeren 2021. Et nærmest ikonisk lokale, hvor Thrane lå i mange år, indtil den pludselig havde ophørsudsalg i sommeren 2020.

I næsten forlængelse af Gravene er der Jomfrustien, som også trænger sig på i de handlendes bevidsthed, og som med nedsætningen af farten på vejen er blevet mere interessant at slå et smut omkring. Det må forventes, at interessen blive øget på sigt, når Jomfrusti-projektet efter planen kan indvies i 2027, og der dermed bliver endnu mere sammenhæng mellem midtbyen og havnen med dens mange muligheder.

Annonce

By bliver bredere

Tilbage til gågaden og og Gravene, så må det absolut også formodes, at byens midte bliver endnu bredere, når planen for Damparken falder på plads - nærmest uanset om det bliver med en stor restaurant, eller om der kommer et bilfrit miljø foran Bispen.

Når vi taler om gågaden og de omkringliggende stræder og gader, så er det nødvendigt også at nævne Dampassagen.

I en årrække har den været sendt lidt i skammekrogen primært på grund af bygningernes ringe stand. Det er ikke tilfældet længere, efter at Hansen og Larsen Invest, der ejes af de lokale håndværkere Torben Hansen og Jacob Larsen, overtog passagen den 1. maj 2021.

De har istandsat Dampassagen, lysnet den og det er med til at skabe nyt liv til de eksisterende lejere, guldsmeden og massøren - for slet ikke at tale om gårdmiljøet bag Xocolatl, som dermed har udeservering på begge sider af butikken.

Det er også her MG fra Apotekergade åbner til marts.

Med alt det nye liv i Dampassagen, der også tæller en guldsmed og en massør, så er disse forandringer klare forbedringer og årsagen til, at Dampassagen ikke længere bare er reduceret til en gennemgangs-passage, men hvor man i stedet fremover vil se en blomstrende passage med liv, handel og grund til at stoppe op.

Centrum er også værd at nævne. Her kan man få slukket tørsten og stillet sulten. I det seneste års tid er der endda kommet en ny til i form af S'annewich, som sikrer frokosten for en del af dem, der arbejder i midtbyen. Men det er også værd at bemærke, at både Bar de Ville og MAD har gjort mere ud af deres udeservering, hvilket er medvirkende til at skabe mere liv i Centrum - udover den faste strøm af kunder til og fra Din Isenkræmmer.

Annonce

Mangeårig udfordring

Tilbage til den første del af Storegade. Den fungerer godt, men det er ikke til at komme udenom, at også i denne ende af gågaden, er det tydeligt, at gågaden som vi kender den i dag, måske er lige til den lange side.

Der er i hvert fald ikke mindre end en håndfuld tomme butikker. Storegade 13, der tidligere husede den ene halvdel af Matas og Urmager Henningsen. Storegade 15, hvor Botex holdt til, inden den butik flyttede længere ud Storegade og siden lukkede. Derudover så har Storegade 18 stået tom, siden Sam's lukkede der. Storegade 23, der senest har huset Vannida og længere tilbage blandt andet Betweens, der solgte børnetøj.

Tom er også Storegade 24. Det har den været siden restauranten Sis House kortvarigt havde åbent i 2019.

At denne ende er svær at få fyldt helt op, kan også ses ved at gå tilbage i tiden. Netop Storegade 24 stod tom i syv år, inden Sis House rykkede ind.

Set i lyset af, at der enten er eller kommer tomme butikker i begge ender af gågaden, så er det måske på tide, at ny-og gentænke gågaden og om den virkelig skal være så lang, og om nogle af butikslokalerne måske skal omskoles til noget andet.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Lokale chauffører hjælper skolebørn med at undgå højresvingsulykker: - Vi håber aldrig nogensinde at opleve det!

Annonce
Annonce
Ugeavisen Haderslev

Foredrag fortæller om arkæologiske fund

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Sidste chance for at se dronningen i Haderslev

Ugeavisen Haderslev

Pippi kommer til Haderslev

Ugeavisen Haderslev

Rejsedronningen Lone fylder 60: Kufferten er altid pakket og klar til nye eventyr

Ugeavisen Haderslev

Frivillige er klar med en højskole for børn

Ugeavisen Haderslev

Haderslev Domsogn får to nye kirkemusikere

Ugeavisen Haderslev

Højgårdsparken: 22 nye rækkehuse klar til indflytning 1. september

Ugeavisen Haderslev

Eskær Trioen spiller i Slesvigske Musikhus

Ugeavisen Haderslev

Svæveklubbens yngstemand Magnus gav de ældre svæveflyvere en lektion i landingskonkurrencen

Ugeavisen Haderslev

Indsamling til Hjertegaven: Nu kan du danse i den gode sags tjeneste

Ugeavisen Haderslev

Luckas vil være optiker: I folkeskolen blev han kaldt både dum og doven

Ugeavisen Haderslev

Nyt skoleprojekt gjorde Vojens-børn klogere på klima og bæredygtighed: - Toilettet er ikke en skraldespand

Ugeavisen Haderslev

Gågaden forandrer sig - de tomme butikker bør laves om til noget andet

Ugeavisen Haderslev

Trafiksikkerhed: Skolepiger fra Vojens vinder plakatkonkurrence

Ugeavisen Haderslev

På jagt efter rødderne: Slægtsforskere er i gang igen

Ugeavisen Haderslev

Haderslev Erhvervsråd  fejrede medlem nummer 600: Kim vil også være med, hvor det sker

Ugeavisen Haderslev

Ismand på Gravene forbereder sig på koldere tider:  Nu gælder det festkager, vafler og pandekager med is

Ugeavisen Haderslev

Haderslev Musikskole og Jomfru Fanny Bigband inviterer til koncert

Ugeavisen Haderslev

Masser af sjov for børn i efterårsferien

Ugeavisen Haderslev

Cirkus Mascot kommer til Hammelev i efterårsferien

Ugeavisen Haderslev

14 sønderjyske kunstnere samlet til efterårsudstilling i historiske rammer

Ugeavisen Haderslev

Hyggens hule er blevet større: Søstrene Grene genåbner fredag med nyt koncept

Annonce