Annonce
Ugeavisen Haderslev

Gearet til fremtiden: Vandrerhjemmet har fået ladestation til el-biler

Haderslev- iværksætter Eric Scharnowski har leveret el-lader til Haderslev Vandrerhjem. Han står bag firmaet Zapp ApS og ser et hastigt voksende marked for el-ladere, for el-biler er fremtiden.
Annonce

HADERSLEV: Haderslev Vandrerhjem kan som det første større overnatningssted i Haderslev tilbyde en ladestation til el-biler.

Den lokale iværksætter Eric Scharnowski  -  amerikaner, danskgift og bosiddende i Haderslev de seneste 15 år - har set ind i fremtiden.

Han har etableret firmaet Zapp ApS, som tilbyder fleksible og enkle løsninger til  opladning af el-biler både til private og erhverv.

Denne solbeskinnede efterårsmorgen er Eric  kommet kørende i sin blå Tesla til Haderslev Vandrerhjem for at demonstrere, hvordan stedets nye el-ladestation fungerer.

Forpagter Peter Jørgensen er glad for at kunne tilbyde vandrerhjemmets gæster den service.

- Vi har ind imellem nogle gæster, der spørger om de kan få deres el-bil ladet op, fortæller han.

For Eric er vandrerhjemmet et perfekt beliggende opladnings-sted.

Der kommer  også mange nordmænd og tyskere, og flere af dem har el-biler.

Annonce

Et vigtigt konkurrence-parameter

I dag er de fleste el-biler i en prisklasse, så det kun er de få, der har råd til at købe dem. Men det skulle gerne ændre sig i den nærmeste fremtid, håber  Eric.

De overnatningssteder, der allerede har en el-lader, vil have et forspring i konkurrencen.

- Der er en app, hvor man kan gå ind og se, hvor den nærmeste ladestation er, og det bliver så afgørende for, hvor man vælger at holde ind eller overnatte. Så det bliver et væsentligt konkurrence-parameter, efterhånden som flere og flere skifter til el-biler, konstaterer Eric Scharnowski.

Indehaveren af ladestationen kan vælge at lade det være gratis for gæsterne eller tage et valgfrit beløb for en opladning.

Via telefonen eller computeren har indehaveren fuld adgang til laderen.

I dag er der el-ladere på parkeringspladsen ved dammen og Hertug Hans Plads.

Disse ladere er opstillet af et privat firma, og det koster et beløb per kilowatt for at bruge laderne.


Hvis jeg skal køre langt, så planlægger jeg hjemmefra. Jeg ser på app'en, hvor jeg kan lade op, og så vælger jeg det hotel, hvor der er en oplader.

Eric Scharnowski, indehaver af Zapp ApS


Eric Scharnowski forhandler ladere af mærket Easy Home, der er et norsk produkt.

Han oplever lige nu stor efterspørgsel, især fra private, der køber el-biler og vil have lader i garagen.

Som ejer af en el-bil er det vigtigste en sikkerhed for, at man kan køre videre.

- Hvis jeg skal køre langt, så planlægger jeg hjemmefra. Jeg ser på app'en, hvor jeg kan lade op, og så vælger jeg det hotel, hvor der er en oplader, konstaterer Eric.

Det tager fem-seks timer at lade en el-bil op med en af de gængse opladere på markedet.

Der findes dog også ladere, der kan lade en bil op på tyve minutter -  men de koster så også flere hundrede tusinde kroner.

Den investering er der ikke så mange, der er villige til at gøre endnu.

Annonce

Til at betale

Eric's Tesla model 3 kan køre op til 500 kilometer på en opladning, men bilproducenterne er i fuld gang med at udvikle og optimere nye el-bil modeller, der kan køre længere og længere.

Den type af el-ladere som Eric tilbyder koster fra 6.500 kroner og dertil kommer installationen, der beløber sig til omkring 3.000 kroner.

- Så man kan komme langt for under 10.000 kroner, konstaterer Tommas L. Nielsen fra det lokale Sydjysk El-service, der installerer el-ladere for Zapp ApS i hele Danmark.

De penge kan hurtigt være tjent ind igen.

-Supermarkeder, tankstationer, hoteller - hvor vil du holde ind og bruge dine penge? Selvfølgelig der, hvor der er en lader. Den tid, du bruger, mens du venter på at få din bil ladet op, er også den tid, hvor forretningerne kan tjene penge på dig, konstaterer Eric og Tommas.

I øjeblikket har de et produkt, der hænger lidt i bremsen, fordi det stadig er for de få.

Men alle er enige om, at el-biler er fremtiden.

- Vi forventer, at der bliver run på, siger Eric.

Det er kun et spørgsmål om, at få el-biler så langt ned i pris, at de matcher prisen på en almindelig benzinbil, og det er langt hen af vejen en politisk beslutning.

'

Fra venstre Peter Jørgensen fra Haderslev Vandrerhjem, Eric Scharnowski og Tommas L. Nielsen fra Sydjysk El- service Haderslev, der hjælper med installationen. Foto: Dorthe Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Haderslev

Døde poeters klub

Annonce