Annonce
Ugeavisen Haderslev

Initiativet kommer fra kaffebaren: Motorcyklister mødes på Gravene

Jesper Aabilles regnbuebænke blev også flittigt brugt, da der var motorcykeltræf på Gravene i onsdags. Der træf fire onsdage i august. Privatfoto: Hans Skøtt
Onsdage i august er lig med motorcykler på Gravene. Det er indehaver af Skøtt's Kaffebar, Hans Skøtt, der står bag ideen, som allerede er blevet en succes. Motorcyklisterne kommer langvejs fra.
Annonce

HADERSLEV: De første to onsdage i august har der været MC Mødested på Gravene i Haderslev - og det fortsætter også de sidste to onsdage i august. Det er indehaver af Skøtt's Kaffebar, Hans Skøtt, der har fået ideen til at samle bikerne på byens centrale plads.

- Jeg har selv kørt motorcykel og har selv været fascineret af den måde at mødes på, siger Hans Skøtt og henviser til, at mange motorcyklister eksempelvis mødes ved Oksenøerne eller ved pølsevognen i Middelfart.

Derfor ville han se, om det kunne lade sig gøre at få motorcyklisterne til Haderslev.

- Jeg har holdt længere åbent - og hele pladsen har været med, siger Hans Skøtt.

De første to onsdag har afsløret, at motorcyklisterne gerne kører til Haderslev onsdag aften, hvor de spiser aftensmad på et af stederne rundt om Gravene.

- Og så får de aftenskaffen her, siger Hans Skøtt.

Motorcyklerne var linet op på Gravene i onsdags. Der er træf igen onsdag den 19. august og onsdag den 26. august. Privatfoto: Hans Skøtt

Den første gang, der var træf på Gravene, luftede bikerne et ønske om grillpølser.

- Den greb Dorthe fra M.A.D. heldigvis - og så var der tændt op i grillen i onsdags, siger han og fortæller, at han har fået mange positive tilkendegivelser for initiativet.

Annonce

Liv i byen

Allerede den første gang, at der var træf, onsdag den 5. august, tog motorcyklisterne godt imod initiativet.

- Og i onsdags var der bikere fra Aabenraa, Rødekro, Sønderborg og en enkelt fra Tyskland, fortæller Hans Skøtt.

Allerede anden gang, at der var MC-træf på Gravene kunne Hans Skøtt konstatere, at der kom folk spadserende ned i byen for at se, hvad der skete på Gravene. Privatfoto: Hans Skøtt

Noget af det, der gør Gravene specielt, som mødested for bikerne, er beliggenheden:

-  Det er en byplads. Folk kommer spadserende ned for at kigge. Det er blevet et gå-mål for byens borgere - det var lækkert at se, siger Hans Skøtt, der gerne vil være med til at sætte fokus på- og udvikle byen:

- Mere skaber mere. Det er god reklame for byen og det er god reklame for mig. Det kan være med til at trække bikerne til byen en anden dag også, hvor de så måske også kigger forbi og får en kop kaffe,siger han.

Der blev hygget på Gravene med snak om motorcykler, lidt mad og aftenskaffe. Privatfoto: Hans Skøtt
Annonce

Næste år

Flere af motorcyklisterne har allerede udtrykt et ønske om, at der også i 2021 bliver mulighed for at samles på Gravene om onsdagen. Nogle har spurgt, om det kan blive i hele sæsonen:

- Jeg kan forestille mig, at man kan prøve at fordoble det næste år, men det er noget, som jeg skal snakke med Haderslev Kommune om, siger Hans Skøtt, der har fået lov til at bruge Gravene af Haderslev Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Karting bliver nyt linjefag på VGIE

Annonce