Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

De her bøger kan biblioteket ikke holde på hylderne

Borgerne i Hedensted og omegn er blandt andet vilde med at låne romaner - specielt de såkaldte "dameromaner". Arkivfoto

Hvilke bøger er det, borgerne i Hedensted og omegn holder af at låne med hjem, når vi blandt andet mangler læsestof til en aftenstund eller ferien. Avisen har taget sig en snak med Hedensted Bibliotek.

Annonce

Hedensted: Hvad er vi borgere i kommunen egentligt vilde med at læse, når vi lægger vejen forbi biblioteket for efterfølgende at bringe en bog eller to med os hjem.

Avisen har taget sig en snak med bibliotekar Stina Fahnøe Jensen fra biblioteket i Hedensted om vores læsetendenser og -mønstre.

- Først og fremmest skulle man tro, at krimier ville løbe med titlen som den pt. mest efterspurgte genrer. Men når jeg kigger på listen for reserverede bøger, er det ikke tilfældet. Faktisk er det som om, krimibølgen har lagt sig lidt for tiden. Men jeg forventer dog, at genren vil blomstre op i takt med, at sommerferien nærmer sig, for det er en eftertragtet varer, når vi holder fri. Genren ligger da også stadig rigtigt godt, når vi kigger på de mest udlånte titler gennem længere tid, fortæller Stina Fahnøe Jensen.

Først og fremmest skulle man tro, at krimier ville løbe med titlen som den pt. mest efterspurgte genrer. Men når jeg kigger på listen for reserverede bøger, er det ikke tilfældet.

Stina Fahnøe Jensen

De 10 mest reserverede voksenbøger lige nu


  1. Moyes, Jojo: Stadig mig, 59 reserveringer.
  2. Riley, Lucinda: Perlesøsteren,55 reserveringer.
  3. Skov, Leonara Christina: Den der lever stille, 47 reserveringer.
  4. Andersen, Jens: Under bjælken (biografi), 46 reserveringer.
  5. Wung-Sung, Jesper: En anden gren, 45 reserveringer.
  6. Omar, Sara: Dødevaskeren, 31 reserveringer.
  7. Blædel, Sara: Ilkas arv (krimi), 29 reserveringer.
  8. Engberg, Katrine: Glasvinge (krimi), 25 reserveringer.
  9. Ragde, Anne B.: Liebhaverne, 25 reserveringer.
  10. Toft Simonsen, Renée: Jeg er f*cking hot (biografi), 19 reserveringer.

(Hedensted Bibliotek)

Visse bøger er særligt populære og derfor også svære at holde hjemme på bibliotekshylderne, fortæller bibliotekar på Hedensted Bibliotek Stina Fahnøe Jensen. Arkivfoto
Annonce

Fleste kvindelige

Stina Fahnøe Jensen peger på, at biografier har en høj popularitet blandt bibliotekets brugere - både blandt kvinder og mænd.

Under de mest reserverede bøger ligger den netop udkomne bog "Jeg er f*cking hot" af forfatter, psykolog, instruktør og tidligere fotomodel Renée Toft Simonsen, og "Under bjælken" - et portræt af Kronprins Frederik af Jens Andersen.

Men de bøger, der er de sværeste at holde på bibliotekshylderne, er "dameromaner". På førstepladsen over de mest reserverede bøger befinder sig pt. Jojo Moyes "Stadig mig". På andenpladsen kommer "Perlesøsteren" af Lucinda Riley og på tredjepladsen "Den der lever stille" af forfatter Christina Leonora Skov.

- Det er flest kvinder, der læser skønlitteratur, og det er også skønlitteratur, der er mest udlånt. Derfor er romaner skrevet af kvindelige forfattere også meget populære og for tiden de mest læste, fortæller Stina Fahnøe Jensen.

De mest udlånte børnebogstitler lige for tiden


  1. Ib og to ål, Kirsten Ahlburg.
  2. Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot, Manu Sareen.
  3. Katla & Knøs: Bind 1: Kongens hal, Peter Gotthardt.
  4. Karmaboy - kometen og den onde numsekløe, Jacob Riising.
  5. Villads fra Valby laver en film, Anne Sofie Hammer.
  6. Kaptajn Underhyler og kampen mod de hvæsende wc'er: den anden heltefortælling, Dav Pilkey.
  7. Anton og Arnold - to frække drenge, Ole Lund Kirkegaard.
  8. Kaptajn Underhylers eventyr: den første heltefortælling, Dav Pilkey.
  9. Villads fra Valby i 0.V, Anne Sofie Hammer.
  10. Hr. Skægs ABC: Syng med på Hr. Skægs ABC, Mikkel Lomborg.

(Hedensted Bibliotek)

Annonce

Børne-hittere

Af populære børne- og ungdomsforfattere finder man på Hedensted Biblioteks liste over de mest udlånte forfattere blandt andet Anne Sofie Hammer med Villads fra Valby-bøgerne, Mikkel Lomborgs "Hr. Skægs ABC" og Dav Pilkeys Kaptajn Underhylers eventyr samt den gamle kending Ole Lund Kirkegaard.

Af børnebøger er læslet-bogen "Ib og to ål" særlig populær for tiden, mens også læsestof til de lidt større børn, fra syv år, "Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot" er eftertragtet samt Katla & Knøs: Bind 1 "Kongens hal".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce