Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Genopdag din baghave: Børn, tohjulede og smuk natur

Bjerre Arrest er bare én af flere overraskelser i Bjerre (Foto: Drone Services)
Din baghave gemmer på mange oplevelser, som du kan springe direkte ud i. Vi gør det nemt for dig med fire forslag hver uge.
Annonce

Hedensted: Hvor mange oplevelser i Kystlandet kan du nå, inden sommeren er forbi? I samarbejde med turistorganisationen Kystlandet bringer avisen en række forslag til udflugtsmål.

Annonce

Hyggelig tur i Bjerre

Højt hævet over resten af landskabet og i hjertet af Bjerre Herred syd for Horsens Fjord ligger Bjerre Skov. Af skovens 282 hektar er Søholt mose på 11 hektar udpeget til naturskov, og den del af skoven har været urørt siden 1998.

En vandrerute på to kilometer gennem naturskoven løber fra parkeringspladsen ved Bjerre Skovvej og følger bækken til Elverdam. Derefter går turen langs dæmningerne, hvor du syd for Elverdam har god udsigt over naturskoven, forbi selvforyngende bøgebevoksning og på vejen nord igen forbi et lille stykke skov, som har stået urørt i mange år.

Bjerre Mølle er altid er åben for besøgende. Bjerre Mølle er en ottekantet hollandsk vindmølle, hvis træskelet er tækket med røde teglsten. Møllen er den eneste bevarede teglhængte mølle i Danmark. Tag også forbi Bjerre Arrest – et arrest- og tinghus fra 1846. De sidste fanger forlod arresten i 1956, hvorefter forsvaret havde bygningen til 1980-81.

Annonce

Børnevenlig dagstur i Juelsminde

Juelsminde er fyldt med børnevenlige aktiviteter. For eksempel krabbefiskeri ved havnen, hvor man både kan lave krabbevædeløbet og dyste om, hvem der fanger flest.

Juelsminde er bestemt ikke blevet mindre tiltrækkende, efter at naturlegeparken er åbnet Foto: David Jervidal

I den nyåbnede Juelsminde Naturlegepark kan man få et sug i maven på den lange tur ned gennem rutsjebanen eller nyde udsigten på toppen, hvor der er siddepladser og kikkert.

Annonce

Familietur til Uldum Kær

I Uldum Kær ligger et stort mose- og kærareal ved Gudenåen. Naturen er enestående, og området gemmer på en spændende kulturhistorie.

Start ved Uldum Mølle Museum. I møllen kan du se den kulturhistoriske udstilling over det nærliggende kærområdet Uldum Kær, der gennemløbes af Gudenåen. En del af udstillingen fortæller om et moselig fra jernalderen omkring 100 år f.v.t., som blev fundet i Uldum Kær i 1877 og fik navnet Uldumpigen.

Begynd turen ved Uldum Mølle.

Uldum Kør  byder på rige muligheder for plante-, fiske- og fugleliv. Der er flere fugletårne i området. Kærret gennemstrømmes af Gudenåen og rummer dyre-og plantearter, som er sjældne og truede. I Uldum Kær lever fx spidssnudet frø, stor vandsalamander, visse flagermusarter og sjældne og fredede plantearter – herunder majgøgeurt og engblomme.

Ved den centrale parkeringsplads finder du fugletårn, toiletter, shelter og bålplads.

Annonce

4) To hjul på Kulturringen

Er du til en længere cykeltur gennem smukt og varieret landskab af bølgende bakker, hav, skov, ø-hop og kulturoplevelser? Så skal du følge den skiltede cykelrute Kulturringen denne sommer.

Følg cykelguidebogen gennem Østjylland. Foto: Kulturringen

På Juelsminde-halvøen og med en afstikker til Hjarnø kan du få en skiltet rundtur på i alt 77 km eller dele den op i to. Færgen til Hjarnø afgår fra Snaptun med hyppige afgange, og det tager kun fem minutter. Du kan endda overnatte på campingpladser på Hjarnø og ved Rosenvold.

Cykelguidebogen Kulturringen – Kultur på cykel i Østjylland findes på dansk og engelsk.Husk at bruge hashtags #visitjuelsminde, #kystlandet og #baredanmark, når du deler dine oplevelser fra dit nærområde på sociale medier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce