Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Hele byen mødes til Open by Night

Både unge og ældre er med, når byesn butikker liner op til aftenåben. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Det er efterhånden en fasttømret tradition, at Hedensted Handelsstandsforening inviteret til Open by Night i august.
Annonce

Hedensted: Hedensted er normalt ikke til at genkende, når byen en fredag aften i august bliver spærret af, og butikker og borgere fylder gaden.

Arrangementet Open by Night har rigtig mange år på bagen og trækker hvert år tusindvis af mennesker ud på gaden til en hyggelig aften med musik, mad og gode tilbud i butikkerne.

Aftenen foregår i et roligt tempo, for på hvert et gadehjørne bliver der standset op for at snakke med naboen, fodboldkammeraterne eller gamle venner.

Open by Night begynder på fredag kl. 18, og slutter officielt kl. 22 med festfyrværkeri ved Hedensted Handelsstandsforening, men mange bliver ofte hængende længere i gaden.

Ud over butikkerne, der kræser om kunderne med tilbud og godt til ganen, benytter en del af byens foreninger aftenen til at vise, hvad de kan. I år er både Hedensted Gymnastikforening og De grønne Pigespejdere således repræsenteret.

Dele af byen vil være helt spærret af. Det gælder Østerbrogade fra rundkørslen til Løsningvej, hele Bytorvet, Nørrebrogade og Vesterbrogade. Det vil være muligt at køre ad Bredgade og Haralds Plads, men også parkeringspladsen ved Haralds Plads vil være spærret af.

Der er både godt til ganen, til øjnene og til ørene, når der er Open by Night. Arkivfoto: Michael Sveningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce