Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Hornsyld IF har fået 40.000 kr. i coronahjælp

I marts skulle der traditionen tro have været udsolgt bierfest i Hornsyld Idrætscenter til fordel for Hornsyld IF. Festen blev aflyst, da forbuddet mod forsamlinger blev indført. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce

Hornsyld: Ovenpå nogle måneder præget af nedlukning og tabte indtægter har Hornsyld IF fået en hjælpende hånd.

Foreningen er blevet tildelt et beløb på 40.000 kr. af Købmandsfonden KFI via Spar Hornsyld.

- KFI skrev for en måneds tid siden, at vi som købmænd kunne hjælpe idrætsforeninger, der har haft mangel på indtægter på grund af coronatiltag, så jeg lavede et møde med Hornsyld IF, siger Torben Jensen, indehaver, Spar Hornsyld.

En efterfølgende ansøgning gik igennem, og derved har Hornsyld IF fået et beløb, der giver foreningens bestyrelse arbejdsro.

- Nu skal vi ikke ud og gøre noget i panik for at tjene penge. Vi har hørt om andre foreninger, der må spare eller nedlægge tilbud. Det er vi fri for. Så pengene falder rigtig fint. Vi er glade for, at der er nogen, der tænker på os, siger formand Henrik Jørgensen.

Hornsyld IF måtte som følge af forbuddet mod forsamlinger aflyse årets bierfest, der var udsolgt med 725 betalende gæster.

En stor gymnastikopvisning blev også aflyst. Dertil kommer den årlige byfest, hvor foreningen normalt hjælper. EMFI

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce