Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Klummen: Tak for Juelsminde

Marcus "Skovfar" Øland. Foto: Mads Dalegaard

For to et halvt år år siden, da Louise var højgravid, flyttede vi til Juelsminde. Vi flyttede fra 47 kvadratmeter i Aarhus til et hus 11 gange så stort, som trængte til en opdatering. En stor omvæltning, når man som jeg er byboer og ikke særlig handy.

Dengang skrev jeg på min første børnebog, og hold nu op der er sket meget siden.

Vi har fået to skønne unger, bog nummer fem er lige kommet ud, og hver dag bliver vi gladere for den beslutning, vi tog - selvom renoveringen går langsomt, og jeg til tider bander over mine udfordringer med at tænde en motorsav.

Annonce

Vi kiggede først på hus på Nordsjælland, hvor jeg kommer fra, men det kostede knaster, og da Louise er fra Skive, fik hun pejlet os i retning af Jylland.

Prisforskellen, hver måned, svarede mange steder til en hel fuldtidsløn, og med tanke på, hvilket familieliv vi ønskede, var valget ikke svært. Enten mere tid med dem, der betyder noget, eller mere tid på jobbet i bytte for at bo i det rigtige postnummer og at få en ekstra iPad i ny og næ.

Først senere fandt vi ud af, at vi rent faktisk også havde vundet i lotteriet med et nærmiljø som Juelsminde.

Da Louise og jeg mødte hinanden, boede jeg på Nørrebro. Da Louise spurgte til naboerne, svarede jeg, at jeg aldrig havde snakket med dem.

Da vi efterfølgende præsenterede os for alle i opgangen, viste det sig, at jeg havde boet der længst. Så lidt kontakt havde jeg haft med mine naboer.

I København er det ikke unormalt, og jeg synes hurtigt, man bliver en del af mængden. Det bliver nemt at undgå kontakt med andre mennesker, og ensomhed er en reel risiko.

I Juelsminde kender jeg nu flere, end jeg gjorde i København. Jeg er blevet deltidsbrandmand på den lokale brandstation, en del af aktivitetsudvalget og handelstandsforeningen og får jævnligt lov til at give byens børn smil på læben i mit virke som ballonmand og børnebogsforfatter.

Aldrig før har jeg følt mig så meget som en del af et lokalmiljø, som jeg gør her. Her er der plads til fællesskab, der er hjerterum og ro.

Som far er det vigtigste for mig plads til nærhed, tid til refleksion og at være tilstede dér, hvor det betyder noget. Livet må ikke leves med lukkede øjne eller foran skærmen med skyklapper på.

Jeg er træt af fastfood og forbrugskultur, institutionsliv, travlhed, spidse albuer, ensomhed og snorlige græsplæner. Og det lyder måske mærkeligt, men præcis af den grund er Juelsminde det helt rigtige sted for mig og min familie.

Jeg elsker travlheden om sommeren og stilheden om vinteren. Jeg elsker den rislende vind og det brusende hav. Jeg elsker de glade folk og den hjælpende hånd, at der er nogle, der lever og ånder for byen og for aktiviteterne, at der bliver sat projekter som legeparken i gang. At der er natur at træde ud i, butikker at gå ind i, havvand at træde ned i og nærmiljøet at gå op i.

Så tusind tak, fordi jeg har fået en plads i byen her, og fordi Juelsminde er en by, hvor jeg og min familie kan få lov at høre til.

Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens Politirapport uge 29

Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

28-årig horsensianer har tit været gæst til musical: Nu går han på scenen som en skræmt løve

Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Aflys projektet og gør byen mere grøn

Hedensted/Juelsminde Avis

Læser undrer sig: Højt græs i vejrabatter spærrer for udsynet

Hedensted/Juelsminde Avis

Det er blevet pirattid i Juelsminde: Sådan kommer slaget til at udspille sig

Hedensted/Juelsminde Avis

Hurra, vi skal have ny hund

Hedensted/Juelsminde Avis

Salget af store villaer boomer i Hedensted Kommune: Bosætter sig i boliger på op til 300 kvm

Hedensted/Juelsminde Avis

Fra 30 kvm lejlighed i Esbjerg til 205 kvm villa i Hedensted: Ungt par har fundet lykken i kommunen

Hedensted/Juelsminde Avis

Gen-opstartskoncert med Neighbours

Hedensted/Juelsminde Avis

Kursus skal lære pårørende at tackle frustrationer, stress og isolation

Hedensted/Juelsminde Avis

Tilflyttere får musikken til at spille i Snaptun: Arrangerer fem lørdage med livemusik på havnen

Hedensted/Juelsminde Avis

12 ryttere cyklede 1000 kilometer og 110.000 kr. ind til Kræftens Bekæmpelse

Hedensted/Juelsminde Avis

Grønne lommer har størst værdi sammen med aktiviteter

Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens Politirapport uge 28

Hedensted/Juelsminde Avis

Ingen ville kendes ved sjældent sprøjtehus: Nu er det reddet fra nedrivning

Hedensted/Juelsminde Avis

Raske svende holder havnefesttradition i hævd: Rafler i container og fester med livemusik

Hedensted/Juelsminde Avis

Kom til grønne gamle dage på Glud Museum

Hedensted/Juelsminde Avis

Kunstner Trio udstiller hos Østjysk Våbenhandel

Hedensted/Juelsminde Avis

Marked med kunsthåndværk er tilbage: Denne gang med 30 forskellige boder

Hedensted/Juelsminde Avis

Det kan sagtens lade sig gøre, når vi bare kommer rigtig fra start

Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens Politirapport uge 27

Hedensted/Juelsminde Avis

Bevar den sidste rest af natur i byen, byråd!

Hedensted/Juelsminde Avis

Ingen på startstregen i Juelsminde til august: Motionsløb må vente til 2022

Annonce