Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Replik om normeringer: Typisk socialdemokratisk systemtænkning

Rune Mikkelsen. Arkivfoto: Elisabet D. Hyttel

Læserbrev: Byrådskandidat for Socialdemokratiet Finn Kejfe Abrahamsen får her i avisen (i læserbrevet "Det handler om at gøre børnene klar til livet på den bedst mulige måde", red.) det til at fremstå som om, at Nye Borgerlige ikke har bløde værdier og er ligeglad med børnenes omsorg.

Som familiefar kan jeg garantere, at det ikke forholder sig sådan.

Med afsæt i nogle undersøgelser skriver Finn Kejfe Abrahamsen, at børnenes velfærd er direkte proportional med pædagog-normeringen. Det er klart, at en pædagog vil forsvare sit hjørne.

Lad os imidlertid lige tage fat i et par fakta. I den socialdemokratiske styrede Hedensted Kommune er normeringen ifølge BUPL 6,7 børn pr. pædagogisk personale (uden ledere) til en pris af 2384 kr. uden madordning pr. måned.

I den borgerligt styrede Vejle Kommune er normeringen fra et pædagog-synspunkt så fint som 6,2 børn pr. pædagogisk personale til en pris af 1950 kr.

I Billund Kommune, som ligesom Vejle er borgerligt styret, er normeringen endnu bedre, nemlig 5,7 barn pr. pædagog, og endda til en endnu lavere pris, nemlig 1755 kr.

Så der er ikke nogen logisk korrelation mellem pris og pædagognormering.

Er den kommunale udskrivningsprocent så ikke højere i Vejle og Billund kommuner, end den er i den socialdemokratisk styrede Hedensted Kommune? Nej. I Billund er den kommunale udskrivningsprocent 1,4 pct. og i Vejle hele 2 pct. lavere, end den er i Hedensted Kommune.


Det er endnu et anskuelighedseksempel på, at socialdemokraternes eneste løsning på udgiftsstyring altid har været at sætte skatterne i vejret.

Rune Mikkelsen


Det er endnu et anskuelighedseksempel på, at socialdemokraternes eneste løsning på udgiftsstyring altid har været at sætte skatterne i vejret.

I Nye Borgerlige vil vi blot have, at kommunerne skal passe godt på borgernes skattepenge og forvalte dem fornuftigt, således at der bliver plads til både skattenedsættelserne og reduktion i prisen for diverse kommunale ydelser.

Vejle og Billund kommuner, som er styrede af Venstre-borgmestre, har vist vejen. Nye Borgerlige giver gerne den borgerlige alliance i Hedensted Kommune idéer og inspiration til, hvordan en ordentligt veldrevet kommune skal styres.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Petanqueklub frustreret efter gentagne tilfælde af hærværk: Det er os selv, der skal bruge flere tusinde kroner

Annonce