Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Replik til Skibby: Baggrunden for anklagen om magtarrogance er ikke DF's strategiske ægteskab med S

Rune Mikkelsen. Arkivfoto: Elisabet D. Hyttel

Læserbrev: Når jeg læser Hans Kristian Skibby læserbrev 21. april ("Så fik man da hørt det med...", red.), bekræfter det mine bange anelser for Dansk Folkepartis planer for Hedensted.

Partiets ægteskabspagt med Socialdemokratiet skal forsvares for enhver pris - uanset om det er på bekostning af sandheden eller borgernes pengepung.

Det er nemlig ikke helt sandt, når DF's borgmesterkandidat anklager Nye Borgerlige for at have udråbt det pressede folkeparti som magtarrogant grundet partiets strategiske ægteskab med Socialdemokratiet.

Annonce

Vi skal alle samarbejde - Dansk Folkeparti har aktivt valgt de røde partier, Nye Borgerlige vælger derimod de andre blå partier.

Nej, baggrunden for anklagen om magtarrogance er derimod, at Dansk Folkepartis eget byrådsmedlem, Allan Petersen, i VAF/Horsens Folkeblad 31. marts selvsikkert konkluderede (i læserbrevet "I Hedensted Kommune skal vi have en kommunal service i top". red.):

"Hedensted Kommune er en af landets billigst drevet kommuner målt på antal af borgere, og det skal vi være tilfredse med. Men at tro, at vi kan gøre det endnu billigere, det er utopi."

I samme læserbrev konkluderede DF'eren selvsikkert, at Hedensted Kommune "ikke skal spare eller bruge flere penge" på administration.

Så kære DF-borgmesterkandidat: Nye Borgerlige mener altså ikke, at jeres pressede parti er magtarrogant for jeres giftemål med socialdemokraterne. Den problemstilling ordner I bare helt selv med jeres vælgere!


Magtarrogancen opstår derimod, når I så selvsikkert konkluderer, at alt er perfekt under jeres og socialdemokraternes ledelse og samtidig helt afviser effektivisering og rationalisering i den offentlige administration.

Rune Mikkelsen


Magtarrogancen opstår derimod, når I så selvsikkert konkluderer, at alt er perfekt under jeres og socialdemokraternes ledelse og samtidig helt afviser effektivisering og rationalisering i den offentlige administration.

Det er magtfuldkomment og arrogant fra et parti, der for få år siden var kendt som den lille mands parti.

Ingen er perfekte, og når der laves service for tvangsudskrevne midler, er alle forpligtede til at sikre mest mulig service for borgernes penge.

Det ved vi i Nye Borgerlige!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

70-årige Inger har klædt de kendte og rige på i flere årtier: Folk kører gerne langt for designerens råd

Annonce