Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Snup en kold øl på terrassen i februar

Forårsblomsterne vælter op af jorden, men man kan godt blive lidt bekymret over det usædvanligt varme forår. Arkivfoto
Annonce

Klummen: Forleden skulle en kollega på avisen afspadsere og tog lidt tidligere hjem. På vej ud af døren lød afskedssalutten, at han tænke at sætte sig hjem på terrassen med en kold øl. Det var den 28. februar.

I samme uge kunne man se fyldte bænke med solslikkende mennesker og haveejere, der havde fuld gang i hakke, skovl og trillebør. Et syn, der normalt plejer at dukke op i april. Men temperaturen i skyggen viste et pænt stykke over 10 grader, og solens stråler kunne for alvor få folk udenfor.

For klimaforandringerne ser nu ud til at slå igennem. Glemt er sidste års iskolde februar og marts, og nogle håber allerede på, at vi kan få en sommer som den sidste år med middelhavstemperaturer og evigt solskin. Hos metrologerne hos DMI spås både marts og april til at kunne bliver varmere end normalt, dog med mulighed for lidt mere vinterligt vejr i marts.

Måske er vi på vej til at gør Shu-bi-duas "Costa Kalundborg" til virkelighed med Danmark som det nye tropeferie-paradis med palmer og kameler. En tillokkende tanke oven på en lang og mørk vinter.

Alligevel kan jeg godt gå rundt med en lille ubehagelig tanke i baghovedet, mens forårsjakkerne pakkes ud en måned tidligere end normalt, og græsslåmaskinen findes frem.

For kan vi tillade os at nyde mere varme i Danmark, mens man i andre lande for alvor mærker de uheldige konsekvenser af den globale opvarmning? Er det ikke lidt urovækkende, at de klimaforandringer, som eksperterne har talt om i årevis, nu faktisk kan mærkes lige her hos os?

Jeg oplever, at der er tre spor, man kan følge.

Det ene er dem, der kaster sig ind i klimakampen med livsstil og pengepung. De rejser mest med tog, dropper oksekødet og investerer i en el-bil for i det mindste at bidrage bare lidt til, at den globale temperatur kan holdes i skak. De skærer drastisk ned på deres forbrug og betaler klima-kompensation, hvis de vover sig op i en flyver.

Det andet spor er dem, der opgiver det projekt helt. For hvad nytter det i den store sammenhæng, at jeg bliver vegetar, når det, der virkelig batter, er, at de store syndere, som olieindustrien, byggebranchen og skov, der bliver brændt af, udleder mest CO2? Det kan synes at forslå som en skrædder et vist sted, mit lille sporadiske bidrag.

Det tredje spor er dem, der nok tænker over, hvordan de belaster miljøet, men ikke revolutionerer deres hverdag. De sørger for at sortere affald, sparer på varmen og indfører et par vegetardage om ugen. De tænker over klimapåvirkningen, men fortsætter langt hen ad vejen i de vaner, de plejer at have.

Hvilket spor, der er det rigtige, må hver enkelt afgøre med sig selv. Det handler om temperament, livsstil, økonomi og mange andre faktorer, der hver især afgør, hvordan vi lever og prioriterer vores tid og penge.

Men måske kan det hjælpe lidt på den ubehagelige tanke i baghovedet, at man i det mindste har forsøgt at gøre noget for klimaet, når man sidder der på terrassen i februar og nyder solens varme og måske en kold øl.

Er det ikke lidt urovækkende, at de klimaforandringer, som eksperterne har talt om i årevis, nu faktisk kan mærkes lige her hos os?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce