Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Tøjbutik giver procenter for at gøre klar til næste kollektion

Anne Dorte Randløv Pedersen (tv.) og Janne Pedersen oplever, at kunderne er ved at vænne sig til at handle med afstand. Foto: Elisabet D. Hytttel
Kunderne forsvandt stort set fra tøjbutikken Georgine, da samfundet lukkede ned. Nu er kundestrømmen næsten tilbage, men den manglende omsætning i marts og april har gjort, at butikken skal have ryddet ud i varerne.
Annonce

Juelsminde: Tøjbutikken Georgine har en positivt problem i øjeblikket. Butikken har for meget tøj. Det skyldes selvfølgelig coronakrisen, som pludselig gav en lav omsætning i marts og delvist i april og som forsinkede flere tøjkollektioner, der nu strømmer ind i butikken.

- Vi har kørt med 25 pct. på hele butikken, simpelthen for at få plads til alle de nye varer til højsommeren, som vi får ind nu, siger Anne Dorthe Randløv Pedersen, der står for butikken på Søgade.

Som de fleste andre tøjbutikker oplevede Georgine, at antallet af kunder svandt ind til stort set ingenting de første uger efter samfundet lukkede ned på grund af coronavirus 11. marts.

Men langsomt begyndte kunderne at komme igen.

- Vi er stort set oppe på normal omsætning nu. Kunderne har vænnet sig til at holde afstand og bruge håndsprit. Jeg har stadigvæk kunder, der spørger, om de må prøve tøjet, og selvfølgelig må de det, men de fleste har vænnet sig til den nye måde at handel på, siger Anne Dorte Randløv Pedersen.

Annonce

Festtøj til efteråret

Coronakrisen har dog skabt nogle logistiske problemer for butikken. I øjeblikket strømmer forsinkede kollektioner og sommertøj ind, mens meget af tøjet, der normalt ville være røget i marts og april, stadigvæk hænger på bøjlerne.

Derfor har Georgine lavet særlige tilbud på varer, som de ved kunderne køber meget af, men butikken skal alligevel passe på med bare at sælge ud af det hele.

- Alt det festtøj og pæne tøj, vi normalt sælger i forbindelse med forårets konfirmationer, skal vi jo sørge for, at der er noget tilbage af, fordi konfirmationerne er blevet skubbet til august og september, siger Anna Dorthe Randløv Pedersen, der håber, at omsætningsfaldet kan udlignes hen over året.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce