Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens Politirapport uge 1

Arkivfoto
Annonce

Løsning: Ifølge Sydøstjyllands Politi kørte to bilister mandag 4. januar kl. 13.49 sammen på Hovedvejen omkring Løsning.

Uheldet skete tilsyneladende på grund af uopmærksomhed fra en 44-årig kvinde fra Løsning.

Da en forankørende 32-årig mand fra Hedensted holdt tilbage for en venstresvingende bilist, kørte hun nemlig op i manden.

Begge blev tilset, men kom ikke til skade, lyder det fra politiet.

Løsning: Af uransagelige årsager mistede en 45-årig mand fra Polen mandag 4. januar kl. 11.11 herredømmet over sin lastbil på E45.

Manden kørte på tidspunktet i sydgående retning omkring Løsning, men formåede selv at manøvrere lastbilen til standsning på en mark.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at det gav trafikale udfordringer i form af kiggekø frem til Falck kunne trække vognen fri igen.

Daugård: Uagtet at en 51-årig mand ikke var i besiddelse af et kørekort, kørte han alligevel på Juelsmindevej ved Daugård kl. 0.14 natten til onsdag 6. januar.

Sydøstjyllands Politi fortæller, at de standsede manden og sigtede ham for lovovertrædelsen.

Hedensted: Fra en garage på Hovdiget i Hedensted er der stjålet diverse haveredskaber, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

Blandt andet er der stjålet en kanttrimmer, en græsslåmaskine, en hækkeklipper og en løvblæser.

Det er sket i tidsrummet mellem torsdag 7. januar kl. 23 og fredag 8. januar kl. 8.

Stenderup: En borger i landsbyen Stenderup syd for Horsens hørte fredag aften 8. januar nogle usædvanlige lyde.

Da han undersøgte sagen, fandt han et par hundrede meter fra sit hus en brændende personbil af mærket Mini Cooper i grøften.

Det fortæller vagtchef Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi.

Inden borgeren nåede frem til stedet, havde bilens fører forladt det brændende køretøj, og sent fredag aften har politiet endnu ikke fået kontakt til bilens ejer.

Hvorvidt bilen var sat i brand ved en bevidst handling, eller om ilden er opstået i forbindelse med et uheld, er endnu ikke klart.

Stenhøj: En kvinde blev søndag eftermiddag 10. januar fanget i en mudderpøl ved et skovområde nær Stenhøj omkring Barrit.

Anmeldelsen kom klokken 14, men der skulle gå længe, inden kvinden kom fri af mudderet.

Det var Sydøstjyllands Brandvæsen, der kom ud for at hjælpe kvinden.

Ifølge indsatsleder Søren Sonne Hornbech var hun ude at gå en tur med en veninde. De gik uden for stierne og endte et sted, hvor jorden som følge et af jordskred var mudret. Uheldigvis sank hun ned i mudderet og endte med at sidde godt og grundigt fast.

- Hun kunne ikke selv komme fri. Heller ikke hendes veninde kunne hjælpe hende op, så vi måtte ud og grave hende fri, fortæller indsatslederen.

Kvinden var ved godt mod, da brandfolkene kom, men nåede alligevel at sidde fast i halvanden times tid. Hun blev derfor tilset af en ambulance og kørt til skadestuen til tjek for en sikkerheds skyld.

Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi oplyser, at man skal se godt for, hvis man går tur i området.

- Der er ikke lavet afspærring eller noget som helst andet i området, og det er ikke vurderet som livsfarligt på nogen måder at gå dernede. Man skal bare se sig godt for, for området er bare meget vådt i øjeblikket, oplyser Jørn Bystrup.

Hedensted: En familie på Østre Ringgade i Hedensted stod søndag morgen op til, at ukendte gerningsmænd i løbet af natten havde begået hærværk på dens parkerede bil.

Ifølge Sydøstjyllands Politi var venstre fordæk samt begge bagdæk skåret op med en skarp genstand.

Hedensted Politistation, Valenciavej 4. Politiassistenter: Kent Birk 51518722, René Kreilgaard 5184 2540 - Søren Vind (Hornsyld) 61392218. Juelsminde Politistation: Steen Ibsen 7569 4095. (Evt. Horsens Politi, tlf. 114)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce