Annonce
Horsens Posten

Black days i Bytorv Horsens: Vi spreder kunderne over fire dage

Et stort julelandskab er med til at skabe hyggen i Bytorv Horsens. Foto: Marianne Husted
Annonce

Horsens: 25.000 besøgte på en dag Bytorv Horsens, da der sidste år fra kl. 8 til 22 blev inviteret til  black friday med slagtilbud og forskellig underholdning.

- Det går ikke i år. Det kan vi under ingen omstændigheder håndtere, siger centerdirektør Anette Vestergaard.

Derfor har man i shoppingcentret valgt at sprede de gode tilbud ud over fire dage, der er blevet til black days, så kunderne undgår at stå i lange køer. Samtidig er åbningstiderne udvidet, og man har valgt at holde søndagsåbent. Der vil også være to ekstra vagter, som kan vejlede og træde til, hvis der skulle blive for stor sammenstimling.

- Det tror jeg nu ikke, der gør. Folk er gode til at holde sig orienteret og vælge forskellige tidspunkter at besøge os på, fortsætter Anette Vestergaard.

De forskellige events er droppet, men der vil være to, som spiller hygge-baggrundsmusik. De holder sig dog i baggrunden, så publikum ikke kan samle sig foran dem.

- Vi har også pyntet flot og hyggeligt op med blandt et stort julelandskab, så selv om det bliver lidt anderledes, bliver det fint og hyggeligt, lovet centerdirektøren..

Torsdag og fredag bliver åbningstiderne 10-20. Lørdag og søndag er der åbent fra kl. 10 til 17.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Nu er Danmarks største bilvask klar i Horsens

Horsens Posten

Mette Frost og den nærmeste familie blev ramt af corona: Så sad jeg pludselig derhjemme med slægtsforskning og en bog

Annonce