Annonce
Horsens Posten

Corona: Krimimesse aflyst

Krimimessen tiltrækker normalt op mod 10.000 gæster. I år må de undvære at høre spændende forfattere fortælle om deres bøger. Arkivfoto: Søren Alwan
Annonce

Horsens: Krimimessen 28.-29. marts i Horsens er blevet aflyst, oplyser Horsens Kommune.

- For at begrænse udbredelsen af coronavirus opfordrer de danske myndigheder til, at alle arrangementer med over 1000 mennesker bliver udskudt eller aflyst. Anbefalingen gælder i første omgang resten af marts. Derfor er årets krimimesse blevet aflyst, skriver bibliotekschef Claus Hagstrøm Hansen i en pressemeddelelse.

Messen får hvert år besøg af 7000-10.000 mennesker, og selv om arrangørerne på Horsens Bibliotek har arbejdet på at finde alternative løsninger, har det ikke været muligt, fremgår det.

- Vi beklager det besvær, som aflysningen giver både messens 7000-10.000 gæster og vore mange samarbejdspartnere og leverandører. Men vore gæsters og samarbejdspartneres sikkerhed, hverken kan, eller vil vi sætte på spil. Krimimessen er et internationalt event med deltagere fra mere end otte lande, hvilket selvfølgelig skærper bekymringen i relation til COVID-19, da mange af de deltagende forfattere kommer fra lande, hvor man har haft en endnu større spredning af coronavirus, udtaler Claus Hagstrøm Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Kulturdage i Gedved er tilbage

Annonce