Horsens: Fredag sidst på dagen var der gang i skovlene i Danmarks største folkeskov mellem Åbjerg Skoven og Hattingvej. Her skal træer og buske beskytte det drikkevandsområde, der ligger under jorden og forsyner en stor del af horsensianerne med rent drikkevand.
- Det er enestående, at vi i Danmark bare kan stikke sugerøret ned i jorden og så trække rent drikkevand op, lød det blandt andet i indvielsestalen fra Andreas Boesen (S), der er bestyrelsesformand for Samn Forsyning. Han mindede også dagens gæster om, at andre er nødsaget til at sætte klor til drikkevandet eller ligefrem udvinde drikkevand af havvand.
Borgmester Peter Sørensen (S) var også glad over samarbejdet, der lå bag skovrejsningen.
- Og vi har 470 hektar på vej ud over det, vi har her. Det skal vi forhåbentlig også lave i samarbejde med andre.
Træerne foræret af folket
Med folkeskoven er der føjet 66 hektar skov til Rugballegård Skov. Navnet folkeskov skyldes, at træerne er doneret af folket. Mere præcist er 135.000 af træerne doneret via TV2 og Danmarks Naturfredningsforenings indsamling "Danmark planter træer"i 2019.
- Det var den første landsdækkende indsamling til fordel for klimaet, blev der skrevet i internationale aviser, fortalte Lars Heiselberg Vang Jensen, der er formand for Growing Trees Network. Han kaldte det en rørende oplevelse at være nået til indvielsen af endnu en folkeskov.
I 2012 var han med til at udklække en vision om at plante en million træer og beskytte det rene drikkevand. I dag har organisationen været med til at få plantet 2.800.000 træer i Danmark.
Skoven går i limbo
Forårssolen skinnede, og de fleste missede med øjnene for at få et kig ud over den nye folkeskov, som på dagen mest lignede marker afbrudt af grusstier og tre nye søer. De nyplantede træer stak op af jorden som tynde pinde på den bare, brune landbrugsjord, som træerne skal forvandle til skov.
For Naturstyrelsens projektleder Anders Busse Nielsen har der været et kæmpe benspænd i anlæggelsen af skoven. Området gennemløbes af højspændingsledninger og master til at bære dem. Dem må man ikke plante skov under. Faktisk er der et 40 meter bredt bælte under ledningerne, hvor beplantningen ikke må blive højere end tre meter.
Og skal han pege på det, han er mest glad for ved projektet, så er det måden, det benspænd er løst på.
Anders Busse Nielsen, projektlederVi har fået vendt det svageste punkt til et særkende. Vi har lavet et bredt bælte under ledningerne med buske og planter, som får skoven til at gå i limbo under højspændingsledningerne.
- Vi har fået vendt det svageste punkt til et særkende. Vi har lavet et bredt bælte under ledningerne med buske og planter, som får skoven til at gå i limbo under højspændingsledningerne. Der er så mange forskellige oplevelser, noget, man kan plukke, noget, man kan spise, at man måske helt glemmer at kigge op på ledningerne, fordi øjnene hele tiden er nysgerrige efter at undersøge, hvad der nu sker i området, forklarede Anders Busse Nielsen.
Skoven går ind til byskiltet
Nu er skoven anlagt. Om tre-fire år er træerne vokset op i hovedhøjde.
- Så begynder fornemmelsen af skov at rejse sig i landskabet.
Om 15 år nærmer området sig klassisk skov, hvor man kan gå under kronerne.
Skoven er anlagt med stor variation til glæde for dyreliv, biodiversitet og ture i skoven.
- Problemet med skov er typisk, at der enten er tæt skov eller ingenting. Her har vi variationerne ind i mellem, fortæller Anders Busse Nielsen, der fremhæver to særkender ved den nye skov.
- Mange gange skal man lære, at der er et nyt skovområde. Her er den nye skov placeret op ad en eksisterende skov, som mange bruger i dag, derfor vil det nye område hurtigt blive taget i brug. Det er allerede i brug, kan vi se på sporene på stierne. Og så er området bynært, det går helt ind til byskiltet, så det er nemt at bruge - også bare til en kort tur en eftermiddag.
Bænkene kommer senere
Næste trin er at samarbejde i forhold til at tilføje andre elementer til glæde for skovens brugere.
- Nu er den første fase på plads. Om et halvt års tid inviterer vi til samarbejde om at gøre området mere attraktivt til fritidslivet. Det er helt bevidst, at vi venter lidt med det, så folk kan komme herud og få en fornemmelse af området og de muligheder, der er, inden der for eksempel bliver sat bænke op, siger projektlederen, som sammen med de fleste af gæsterne sluttede dagen af med at smage på det, som skoven skal beskytte - grundvandet.
I dagens anledning blev hanen åbnet til en af områdets boringer - og så var der vand ad libitum til gæsterne, som også bemærkede, at det ikke smagte helt som det vand, der kommer ud af hanen derhjemme.
Inden vandet bliver iltet på vandværket, har det nemlig en lille bismag af jern.
- Den forsvinder efter kort tid, når jern og mangan bundfælder sig, lød forklaringen i vandbaren fra Samn Forsyning.
Danmarks største folkeskov
Rugballegård Skov er et bynært skovrejsningsområde ved Horsens, som nu udvides med Danmarks største folkeskov på 66 hektar.
Dermed vokser Rugballegård Skovs areal til 161 hektar.
Området ligger op ad Åbjerg Skoven, Bygholm Sø og Bygholm Park, som med Rugballegård Skov fordobler størrelsen af naturområdet ved Bygholm Ådal.
Den nye folkeskov er Danmarks mest artsrige folkeskov.
Der bliver plantet 185.000 træer og buske fordelt på 52 forskellige og primært hjemmehørende arter i folkeskoven.
Træer og buske, der plantes i folkeskoven, er doneret af danskere og danske virksomheder - deraf navnet folkeskov.
Skoven er vigtig for at sikre det grundvandsmagasin, som leverer drikkevand til en stor del af Horsens 60.000 indbyggere.
Skovrejsningen bidrager til det langsigtede mål om, at skovlandskaber med tiden skal udgøre 20-25 procent af Danmarks areal.
Etableringen af Rugballegård Skov begyndte i 2014. Skovrejsningen er et samarbejde med Naturstyrelsen, Horsens Kommune og Samn Forsyning. Folkeskoven etableres i et samarbejde med Growing Trees Network Foundation.