Annonce
Horsens Posten

Danmarks største folkeskov er blevet indviet i Horsens: Om tre-fire år rejser fornemmelsen af skov sig i landskabet

Danmarks største folkeskov med 185.000 træer og buske blev indviet fredag og er en del af Rugballegård Skov. Skoven skal være med til at sikre, at vi også i fremtiden kan trække rent drikkevand op fra undergrunden.

Horsens: Fredag sidst på dagen var der gang i skovlene i Danmarks største folkeskov mellem Åbjerg Skoven og Hattingvej. Her skal træer og buske beskytte det drikkevandsområde, der ligger under jorden og forsyner en stor del af horsensianerne med rent drikkevand.

- Det er enestående, at vi i Danmark bare kan stikke sugerøret ned i jorden og så trække rent drikkevand op, lød det blandt andet i indvielsestalen fra Andreas Boesen (S), der er bestyrelsesformand for Samn Forsyning. Han mindede også dagens gæster om, at andre er nødsaget til at sætte klor til drikkevandet eller ligefrem udvinde drikkevand af havvand.

Så gør man sådan, når man planter et træ. Efter vejledningen var der skovle og træer til dem, der havde lyst. Foto: Mette Graugaard

Borgmester Peter Sørensen (S) var også glad over samarbejdet, der lå bag skovrejsningen.

Annonce

-  Og vi har 470 hektar på vej ud over det, vi har her. Det skal vi forhåbentlig også lave i samarbejde med andre.

Træerne foræret af folket

Med folkeskoven er der føjet 66 hektar skov til Rugballegård Skov. Navnet folkeskov skyldes, at træerne er doneret af folket. Mere præcist er 135.000 af træerne doneret via TV2 og Danmarks Naturfredningsforenings indsamling "Danmark planter træer"i 2019.

- Det var den første landsdækkende indsamling til fordel for klimaet, blev der skrevet i internationale aviser, fortalte Lars Heiselberg Vang Jensen, der er formand for Growing Trees Network. Han kaldte det en rørende oplevelse at være nået til indvielsen af endnu en folkeskov.

I 2012 var han med til at udklække en vision om at plante en million træer og beskytte det rene drikkevand. I dag har organisationen været med til at få plantet 2.800.000 træer i Danmark.

Annonce

Skoven går i limbo

Forårssolen skinnede, og de fleste missede med øjnene for at få et kig ud over den nye folkeskov, som på dagen mest lignede marker afbrudt af grusstier og tre nye søer. De nyplantede træer stak op af jorden som tynde pinde på den bare, brune landbrugsjord, som træerne skal forvandle til skov.

For Naturstyrelsens projektleder Anders Busse Nielsen har der været et kæmpe benspænd i anlæggelsen af skoven. Området gennemløbes af højspændingsledninger og master til at bære dem. Dem må man ikke plante skov under. Faktisk er der et 40 meter bredt bælte under ledningerne, hvor beplantningen ikke må blive højere end tre meter.

Projektleder Anders Busse Nielsen viser tegningen, hvor Åbjerg Skov ses til højre, folkeskoven til venstre og i midten det varierede og lave beplantingsbælte under højspændingsledningerne. Foto: Mette Graugaard

Og skal han pege på det, han er mest glad for ved projektet, så er det måden, det benspænd er løst på.

Vi har fået vendt det svageste punkt til et særkende. Vi har lavet et bredt bælte under ledningerne med buske og planter, som får skoven til at gå i limbo under højspændingsledningerne.

Anders Busse Nielsen, projektleder

- Vi har fået vendt det svageste punkt til et særkende. Vi har lavet et bredt bælte under ledningerne med buske og planter, som får skoven til at gå i limbo under højspændingsledningerne. Der er så mange forskellige oplevelser, noget, man kan plukke, noget, man kan spise, at man måske helt glemmer at kigge op på ledningerne, fordi øjnene hele tiden er nysgerrige efter at undersøge, hvad der nu sker i området, forklarede Anders Busse Nielsen.

Annonce

Skoven går ind til byskiltet

Nu er skoven anlagt. Om tre-fire år er træerne vokset op i hovedhøjde.

- Så begynder fornemmelsen af skov at rejse sig i landskabet.

Om 15 år nærmer området sig klassisk skov, hvor man kan gå under kronerne.

Skoven er anlagt med stor variation til glæde for dyreliv, biodiversitet og ture i skoven.

Gorm havde taget sin egen skovl med for at plante træer i folkeskoven. Han fik hjælp af sin far, Dennis Jørgensen, som tror på, at det bliver et godt område. Foto: Mette Graugaard

- Problemet med skov er typisk, at der enten er tæt skov eller ingenting. Her har vi variationerne ind i mellem, fortæller Anders Busse Nielsen, der fremhæver to særkender ved den nye skov.

- Mange gange skal man lære, at der er et nyt skovområde. Her er den nye skov placeret op ad en eksisterende skov, som mange bruger i dag, derfor vil det nye område hurtigt blive taget i brug. Det er allerede i brug, kan vi se på sporene på stierne. Og så er området bynært, det går helt ind til byskiltet, så det er nemt at bruge - også bare til en kort tur en eftermiddag.

Annonce

Bænkene kommer senere

Næste trin er at samarbejde i forhold til at tilføje andre elementer til glæde for skovens brugere.

Den nye folkeskov veksler mellem skov med lysninger, sumpskov, åbne strøg, nye søer og vandløb. Vekselvirkningen skaber varierede naturoplevelser og overgangszoner med stor værdi for plante- og dyrelivet og giver samtidig basis for forskellige typer af friluftsliv. Foto: Mette Graugaard

- Nu er den første fase på plads. Om et halvt års tid inviterer vi til samarbejde om at gøre området mere attraktivt til fritidslivet. Det er helt bevidst, at vi venter lidt med det, så folk kan komme herud og få en fornemmelse af området og de muligheder, der er, inden der for eksempel bliver sat bænke op, siger projektlederen, som sammen med de fleste af gæsterne sluttede dagen af med at smage på det, som skoven skal beskytte - grundvandet.

Flere børn hjalp med at plante træer i folkeskoven. Også syv-årige Sia Skov, som her skyller oplevelsen ned med en mundfuld vand fra boringen, men ikke er helt vild med den anderledes smag. Foto: Mette Graugaard

I dagens anledning blev hanen åbnet til en af områdets boringer - og så var der vand ad libitum til gæsterne, som også bemærkede, at det ikke smagte helt som det vand, der kommer ud af hanen derhjemme.

Inden vandet bliver iltet på vandværket, har det nemlig en lille bismag af jern.

- Den forsvinder efter kort tid, når jern og mangan bundfælder sig, lød forklaringen i vandbaren fra Samn Forsyning.

Folkeskoven er den østlige del af Rugballegård Skov. Hele skovområdet binder Hatting og Horsens sammen med et grønt bælte. Kort: Naturstyrelsen

Danmarks største folkeskov

Rugballegård Skov er et bynært skovrejsningsområde ved Horsens, som nu udvides med Danmarks største folkeskov på 66 hektar.

Dermed vokser Rugballegård Skovs areal til 161 hektar.

Området ligger op ad Åbjerg Skoven, Bygholm Sø og Bygholm Park, som med Rugballegård Skov fordobler størrelsen af naturområdet ved Bygholm Ådal.

Den nye folkeskov er Danmarks mest artsrige folkeskov.

Der bliver plantet 185.000 træer og buske fordelt på 52 forskellige og primært hjemmehørende arter i folkeskoven.

Træer og buske, der plantes i folkeskoven, er doneret af danskere og danske virksomheder - deraf navnet folkeskov.

Skoven er vigtig for at sikre det grundvandsmagasin, som leverer drikkevand til en stor del af Horsens 60.000 indbyggere.

Skovrejsningen bidrager til det langsigtede mål om, at skovlandskaber med tiden skal udgøre 20-25 procent af Danmarks areal.

Etableringen af Rugballegård Skov begyndte i 2014. Skovrejsningen er et samarbejde med Naturstyrelsen, Horsens Kommune og Samn Forsyning. Folkeskoven etableres i et samarbejde med Growing Trees Network Foundation.

Bestyrelsesformand for Samn Forsyning Andreas Boesen og borgmester Peter Sørensen gav en hånd med, da der skulle plantes træer. Foto: Mette Graugaard
Fredag skulle det sidste par hundrede træer plantes i folkeskoven som en del af indvielsen. Foto: Mette Graugaard
Inden folk blev sluppet løs med spade og træer, fik de lige opskriften på, hvordan man planter et træ. Foto: Mette Graugaard
Annonce
Horsens Posten

Bar røv i 60’erne og Giro 413: Kom med på en tidsrejse gennem tre årtier med musik, mennesker og mad

Annonce
Horsens Posten

Hvad laver de i City Horsens?

Annonce
Horsens Posten

Slip væk fra zombier på Fængslet: 'Løvens Hule'-deltagere spærrer dig inde bag lås og slå

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Nyt initiativ i Bytorv Horsens: Lær Ann-Britt, Johan og alle de andre ansigter at kende

Horsens Posten

Sleepbag rykker ind i nye gamle lokaler: Vi udvikler os og kigger ud i Europa

Horsens Posten

Har du også prøvet det? At have en klassekammerat, som på trods af svære odds har klaret sig godt

Horsens Posten

Hvad har smykker i guld og sølv samt et lille italiensk hotel til fælles med Kirsten Lind - det ene er et faktum, som hun trives godt i - det andet er et pure tænkt eksempel

Horsens Posten

Evan Blender nyder at komme på byens beværtninger: Nu vil han og sønnen skrive en bog om de brune værtshuse i Horsens

Horsens Posten

Som barn flygtede Admir med sin familie fra krigens rædsler i Bosnien - nu er deres integrations-succes endt på museum

Horsens Posten

Vise mænd fejrede 100 år med en gave, der vokser: 100 børn og borgmesteren har givet nyt liv til byens gamle losseplads

Horsens Posten

Farvel og tak: Nedrivningen af Fakta er i gang, men byggetilladelsen til Coop365-discount er endnu ikke på plads

Annonce