Efter at have været ansat i 6 år i City Horsens som konsulent er ovenstående et af de spørgsmål, jeg nok har fået 100 gange. Mit svar er alt fra at feje hundelort op på Søndergade til at være til møde med borgmesteren. City Horsens er en forening med over 130 detailbutikker som medlemmer. Medlemmerne betaler kontingent efter beliggenhed og antal ansatte. City kontoret har domicil i Brænderigården på Søndergade. Her er der tre ansatte, Michael som Citychef, Kamilla som eventkordinator og undertegnede som konsulent. Sammen med Business Horsens, som vi er en del af, deler vi en marketingkordinator Patricia.
City Horsens er fusioneret med Business Horsens, som har 600 erhvervsvirksomheder som medlemmer. City Horsens er en del af Business Horsens' bestyrelse, men har sit eget detailudvalg, som er med til at præge og træffe beslutninger til glæde for detailhandlen og skabe den positive stemning i midtbyen.
Detailudvalget består af Annette fra Hviid, Martin fra Hansen & Nissen, Henrik fra Caripo biler, Annemette fra Eventyrsport, Christian fra Mr., Daniel fra B&O og Lise fra Louis Nielsen.
City Horsens arbejder for at udbygge Horsens position som en af landets førende handelsbyer. Sammen kan vi styrke markedsføringen af Horsens, skabe bedre oplevelser og et mere dynamisk byliv, så vi kan få endnu flere besøgende til byen. Vi arbejder for at gøre Horsens mere attraktiv, en blomstrende detailhandel er afgørende for, at Horsens kan trække flere borgere og besøgende til byen.
Medlemmerne har adgang til en række ydelser og indtjeningsmuligheder som: City Horsens gavekortordning, som omsætter for fem millioner kroner om året i medlemsbutikkerne, events og arrangementer, som trækker kunder til og kan bruges i markedsføringen fx Late Night, musik, modeshow, julebelysning, outlet og aktiviteter samt underholdning for både børn og voksne. Markedsføring på City Horsens.dk og eksponering over for de mere end 6000 følgere på City Horsens facebook side. Netværk og vidensdeling med kollegaerne i midtbyen. Sparring på sin butik, der kan give flere kunder, øge omsætningen og forbedre bundlinjen. Info om årets aktiviteter og taler butikkernes sager over for kommunen.
Så er det også os, der står på en stige og hænger påskepynt og julepynt i træerne i midt byen, ligesom vi tager imod julemanden og drifter juletoget.
Så næste gang du har en god oplevelse, når du shopper i Horsens i vores flotte nyrenoveret midtby, så tænk på City Horsens, vi har helt sikkert haft en finger med i spillet.
Claus JohansenNæste gang du har en god oplevelse, når du shopper i Horsens i vores flotte nyrenoveret midtby, så tænk på City Horsens, vi har helt sikkert haft en finger med i spillet.