Annonce
Horsens Posten

Mandagens coronatal: Igen et lavt smittetal i Horsens

Ni nye er smittet med covid-19 mandag. Det betyder et stort dyk fra 105,8 til 88,2 på incidenstallet. Foto: Morten Pape
Ni er mandag konstateret smittet med covid-19 i løbet af de seneste 24 timer. Derfor fortsætter tendensen med lave smittetal i Horsens Kommune, og incidenstallet tager et stort dyk.
Annonce

Horsens: De positive tendenser ser ud til at fortsætte i Horsens Kommune.

Igen ser vi et lavt smittetal i kommunen, som lyder på ni nye smittede med covid-19 i løbet af de sidste 24 timer. Det fortæller borgmester i Horsens Kommune, Peter Sørensen (S), og han siger, at det kun er i postnummeret 8700, at der er konstateret smittede i løbet af det seneste døgn.

Incidenstallet, som er antallet af smittede personer pr. 100.000 indbyggere i løbet af de seneste syv dage, falder fra 105,8 til 88,2 fra søndag til mandag, hvilket er et relativt stort fald. Det skyldes, at de 19, der blev konstateret mandag i sidste uge, falder ud af statistikken.

Horsens Kommune har det andenhøjeste incidenstal, hvis man tæller nabokommunerne med.

Skanderborg har et højere incidenstal på 197,9, mens Odder, Silkeborg, Hedensted og Ikast-Brande er under med henholdsvis 87,6, 72,4, 47,1 og 46.

Dagens smittetal i Horsens Kommune

Tal for Horsens Kommune mandag 18. januar:

  • 9 nye tilfælde af covid-19
  • Gennemsnittet de seneste 30 dage er 21,06 smittede om dagen

Tal for de seneste syv dage:

  • 80 konstaterede tilfælde af covid-19
  • Incidenstal på 88,2 tilfælde per 100.000 indbyggere
  • 7765 testede i Horsens Kommune
  • Positivprocent på 1,05

Positivprocenten, som er blevet en af de ting, man måler meget på for at se, hvordan smitten med covid-19 udvikler sig, er også faldet over de seneste dage i Horsens Kommune. Lørdag var den på 1,69 procent, mens den mandag er på 1,05 procent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

En dobbelt danmarksmester, to dygtige fodboldtrænere og enhver svigermors drøm: Unge horsensianere hyldet hver for sig

Horsens Posten

Butikker holder i, men der er dystre toner: Vores sunde forretning smuldrer. Denne nedlukning er hårdere. Det kan næsten ikke blive værre

Annonce