Annonce
Horsens Posten

Mikkel må knibe sig selv i armen: Han har fået fast job

Selvtilliden var meget lille, da Mikkel Rye Nielsen første gang trådte ind ad døren hos Steel Products. Nu er han en glad ung mand, som kan sove om natten, har fået appetitten tilbage og allervigtigst - et langt bedre humør. Foto: Marianne Husted
Mikkel Rye Nielsen var på ressourceforløb, kæmpede med psykiske problemer og vendte om på dag og nat. Steel Products gav ham chancen, og nu stortrives han blandt gode kolleger i produktionen.

Horsens: Mikkel Rye Nielsen, 24 år, har planer om, at han skal være medarbejderen med den længstvarende ansættelse hos Steel Products på Islandsvej i Horsens.

En flot ambition. Det stod nemlig ikke skrevet i kortene, at han overhovedet skulle få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Mikkel Rye Nielsen var ikke bedste ven med skolen. Skolegangen stoppede i 8. klasse. Han kæmpede med psykiske udfordringer, var i perioder meget alene, og kammeratkredsen var heller ikke den bedste, fortæller han.

Han har haft korte og lidt længerevarende ansættelser, men aldrig fundet sig til rette. Sammenlagt har han været på kommunal bistand i fem år. I de sidste tre år på ressourceforløb.

Rystende nervøs

Derfor var det en rystende nervøs ung mand, John Bjerre fra jobcentret , stillede med i september til en samtale med produktionsassistent Karen Jensen hos Steel Products.

Mikkel havde gjort op med sig selv, at han ville gerne gøre sig fri af offentlig ydelse og kommune. Men selvtilliden kunne ligge på et meget lille sted.

Annonce

En god dreng bag det usikre ydre

Karen Jensen kunne se mennesket bag det usikre ydre.

- Der gemte sig en god dreng, og det kunne virksomhedskonsulent John Bjerre også bekræfte.

Mikkel fik tilbudt praktikophold i 14 dage. Det blev forlænget med endnu 14 dage. I starten var det blot få timer med daglig mødetid kl. 11.

- Mikkel var et natmenneske, forklarer Karen Jensen, og virksomheden var indstillet på at tage hensyn til det.

I dag møder han kl. 7.30, han er blevet fastansat, og han nærmer sig et fuldtidsjob. Han er ovenud glad for, at John Bjerre fra jobcentret fulgte ham ud til virksomheden den første arbejdsdag.

Mikkel Rye Nielsen får meget ros fra sine kolleger: Han er bare dygtig, lyder skudsmålet fra dem, der har hjulpet ham godt i gang i produktionen hos stålvirksomheden, Steel Products. Foto: Marianne Husted

- Ellers var jeg aldrig dukket op, erkender han.

Annonce

"Blew me away"

Men arbejdspladsen "blew me away", som han selv udtrykker det.

Han blev taget godt imod. Fællesskabet med kollegerne i produktionen nyder han. De roser ham for at være hurtig og hjælpsom, når han blandt andet sorterer i stålemnerne eller hjælper til med at klippe. Et truck-kørekort er det også blevet til, og han kan nu assistere mange steder i sin afdeling.

- Det er rart at få job og ansvar, siger han, der føler sig som medlem af en stor familie.

Det er ikke eneste fordel. Nu kan han sove om natten. Humør og humor er i top, og han har genvundet appetitten.

- Jeg har langt flere gode end dårlige dage, og har jeg en dårlig dag, kan jeg arbejde med mit mindset, så det bliver bedre.


Der gemte sig en god dreng i Mikkel.

Karen Jensen
Annonce
Annonce
Horsens Posten

Bedsteforældredag på Glud Museum

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Introduktion til Facebook

Annonce