Annonce
Horsens Posten

René Holm vender tilbage til gerningsstedet

Esbjerg-kunstneren René Holm afslutter året og sin blå periode med en soloudstilling i Horsens. Arkivfoto: Jakob Schultz
Esbjerg-kunstneren René Holm udstiller igen hos Galleri Franz Pedersen i Horsens, hvor han fik stjålet seks værker ved sin seneste udstilling. Han er klar med nye værker i udstillingen "Living in a Box".
Annonce

Horsens: René Holm er klar med en ny udstilling, der samtidig bliver Esbjerg-kunstnerens sidste i år.

Den har titlen "Living in a Box" og består af nye værker, der skal udstilles på Galleri Franz Pedersen i Horsens.

Og det er et sted, der både vækker glæde og sorg for René Holm.

- På den ene side er det et af de gallerier, jeg har arbejdet sammen med længst - i 14 år - og jeg har haft otte soloudstillinger på stedet, den første i 2006. Franz Pedersens søn Kasper kontaktede mig allerede, da jeg gik på akademiet, og vi har arbejdet sammen lige siden da, så det er et sted, jeg altid glæder mig til at udstille igen. På den anden side var det jo altså også her, at jeg i 2017 fik stjålet seks værker fra en min seneste udstilling på stedet. To mænd smed ved højlys dag en sten gennem ruden, snuppede seks små værker og flygtede på en knallert, og værkerne er aldrig dukket op igen, siger René Holm.

Udstillingen

Rene Holms soloudstilling "Living in a Box" kan opleves på Galleri Franz Pedersen i Horsens fra den 30. november 2019 til den 30. december 2019.

Udstillingen består af lutter nye værker, som kunstneren har udført i monokrome oliemalerier, papirarbejder og for første gang på en udstilling også keramik.

Annonce

Kasser

Han har i to år haft en blå periode, og udstillingen "Living in a Box" bliver afslutningen på den.

Den kommende udstilling har fokus på de kasser, som folk bliver puttet i.

- Jo ældre, man bliver, desto flere oplevelser og desto mere erfaring får man. Der har altid været børn, der stikker lidt ud fra mængden, men i dag skal alle have en diagnose og puttes i en kasse. Er der tale om reelle problemer, eller er der tale om overbeskyttelse? Er det sundt at komme i en kasse? Vi oplever det overalt i samfundet, både i skoler, institutioner og fra regeringens side. Jeg elsker jo de skæve eksistenser, for hvis vi alle var ens og lige, så blev det hele kedeligt, fortæller René Holm om udstillingen "Living in Box".

Værket "Trying to fit in", olie på lærred, er en del af René Holms nye udstilling.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens Posten

Fem fra politirapporten

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Loppemarked i Pipkvarteret

Horsens Posten

Fire komikere i ét show

Horsens Posten

Nabokrigen raser i ny bog

Annonce