Annonce
Horsens Posten

Sundhedspersonalet skal fokusere på borgerne: Horsens Kommune fylder testbilen med kontorfolk

Sygeplejerskerne Camilla Hedevang Pedersen og Dina Jakobsen samt social- og sundhedsassistent Gudbjørg Stensdottir var de første til at køre kommunens testbil, da kommunen mandag overtog opgaven med at teste sundhedspersonalet. Foto: Horsens Kommune
41 administrativt ansatte i Horsens Kommune skal oplæres i at foretage covid-19-tests på de sundhedsfaglige kolleger, så de i stedet kan fokusere på borgerne.
Annonce

Horsens: Omkring 1500 medarbejdere i Horsens Kommune skal løbende testes for covid-19 i forbindelse med deres job, og i mandags overtog kommunen selv den omfangsrige opgave fra Region Midtjylland.

Normalt er det sundhedsfagligt personale, der står for at foretage testene, og sådan vil det også blive i starten. Men fra uge 48 vil medarbejdere fra de administrative områder være oplært i at kunne teste de sundhedsfaglige kolleger, og derfra vil det være dem, der står for det.

Baggrunden er, at det sundhedsfaglige personale derved kan fortsætte med at understøtte kommunens borgere, lyder det i en pressemeddelelse fra Horsens Kommune.

- I Horsens løfter vi i flok, siger Charlotte Gjørup, Sundheds- og ældrechef i Horsens Kommune, og tilføjer:

- Også når vi som nu har en krisesituation, hvor der er behov for, at vi står sammen om at løfte de nye opgaver, situationen medfører. Medarbejdere fra alle områder er blevet opfordret til at træde til der, hvor behovet p.t. er størst, og det er lige nu vores testopgave. Jeg er stolt af, at 41 administrativt ansatte har meldt sig til opgaven.

Annonce

Chefen tager med

Oplæringen af de administrative medarbejdere starter i uge 46, og det vil blive med alt fra den menige kontoransatte til økonomi- og administrationschef Søren Grotkær. I mellemtiden klarer de i forvejen uddannede sundhedsfaglige i kommunen opgaven.


Medarbejdere fra alle områder er blevet opfordret til at træde til der, hvor behovet pt. er størst, og det er lige nu vores testopgave. Jeg er stolt af, at 41 administrativt ansatte har meldt sig til opgaven.

Charlotte Gjørup, sundheds- og ældrechef i Horsens Kommune


Testning af personalet foregår fra en testbil, som kører rundt til plejecentre, botilbud og andre steder, som har sosu-assistenter, sygeplejersker og andet sundhedspersonale tilknyttet.

De administrative medarbejdere kommer til at køre rundt på skift, så der stadig er plads til at udføre de normale arbejdsopgaver. Det er Horsens Kommunes forventning, at sundhedspersonalet skal testes regelmæssigt, så længe covid-19-smitten er aktiv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce