Annonce
Horsens Posten

Torsdagens coronatal: Horsens Kommune søger podere til skolerne

Torsdagens smittetal er det højeste i Horsens Kommune siden 28. marts. Foto: Morten Pape
Med 16 nye smittetilfælde i Horsens Kommune stiger torsdagens incidenstal og positivprocent. Kommunen søger hjælp til at pode medarbejdere og elever på kommunens skoler.

Horsens: Der er brug for podere på de horsensianske skoler.

Det skriver Horsens Kommune på Facebook torsdag eftermiddag.

Nyheden kommer samtidig med torsdagens opdaterede smittetal fra Statens Serum Institut, der viser, at der er 16 nye smittetilfælde med covid-19 i Horsens Kommune. Det er det højeste siden 28. marts. Med i opgørelsen er kun PCR-tests og dermed ikke hurtigtests.

Efter påskeferien har skolerne budt de store elever tilbage i skiftehold, og det betyder, at der nu også er behov for, at elever over 12 år testes for corona.

Derfor søger kommunen altså folk, der skal pode både medarbejdere og elever på skolerne i kommunen.

Dagens smittetal i Horsens Kommune

Smittetal for Horsens Kommune torsdag 8. april:

  • 16 nye tilfælde af covid-19 ifølge Statens Serum Institut.
  • Gennemsnittet de seneste 30 dage er 10,80 nye smittetilfælde om dagen.


Smittetal for de seneste syv dage:

  • 60 konstaterede tilfælde af covid-19. Antal testede er 15.719.
  • Incidenstal på 66,1 tilfælde per 100.000 indbyggere. Positivprocenten for de syv dage er på 0,38.


Status på vaccinationer:

  • 12,67 procent i Horsens Kommune har fået første stik. På landsplan er det 14,06 procent.
  • 6,69 procent er færdigvaccinerede. På landsplan er det 7,25 procent.

OBS. Data er hentet hos Statens Serum Institut og er for det seneste døgn baseret på analysetidspunkt, mens tal for seneste syv dage er baseret på testtidspunkt. Her er indregnet to døgns forsinkelse. Tallene er baseret på PCR-tests og ikke længere på hurtigtests.

Hvis man har lyst til at hjælpe kommunen, bliver man grundigt oplært i korrekt podning og håndtering af prøverne. Sundhedsplejen står klar med råd og vejledning, og det samme gør en række erfarne podere.

Det er altså ikke påkrævet, at man har en sundhedsfaglig baggrund. Alle kan melde sig som podere.

Ansættelsen bliver begivenhedsbestemt og løber så længe, der er en opgave at løse, skriver kommunen på Facebook. Arbejdet bliver 35 timer om ugen i skolernes åbningstid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce