Annonce
Horsens Posten

Verdenskendt arkitekt kommer til Horsens

Arkitekt Jan Gehl vil blandt andet holde oplæg om, hvordan man skaber liv mellem husene i byerne. Pressefoto
Annonce

Horsens: I anledning af Arkitekturens Dag henter Horsens Kommune en prominent herre til byen for at holde to oplæg for et begrænset antal mennesker.

"Verdenskendt" og "legendarisk" er nogle af de ord, kommunen i en pressemeddelelse bruger på at beskrive Jan Gehl, der ganske vist også er en af landets mest kendte arkitekter og forfatter til flere berømte bøger om byplanlægning.

Han gæster Horsens 5. oktober og holder oplæg på rådhuset klokken 13 og igen klokken 15.30.

- Arkitektur er rigtig mange ting, men i bund og grund handler arkitektur om, hvordan vi indretter rum for mennesker, så de blandt andet har gode steder at bo, opholde sig og leve det gode liv, siger Anne Schmidt Andersen, afdelingschef i Plan og By i Horsens Kommune.

- Vi glæder os rigtig meget til at få besøg af Jan Gehl og høre, om hans perspektiv kan inspirere os i arbejdet med vores nye arkitekturpolitik, fortæller hun med henvisning til kommunens nye arkitekturpolitik, hvis gennemgående tema er "rum for mennesker".

På grund af Covid-19 er der en begrænsning på 35 billetter til hvert oplæg. De kan bestilles gratis via to links, som findes på Horsens Kommunes hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Kulturdage i Gedved er tilbage

Annonce