Annonce
Byporten var grøn på siden mod vest og gul på siden ind mod byen. Den var en gave fra Horsens Håndværker- Industriforening og blev først sat op foran Det gamle rådhus i 1992 i anledning af byens 550-års købstadsjubilæum. Den blev snart flyttet ned til krydset, hvor den i september 2006 blev pillet helt ned og destrueret. Arkivfoto: Morten Marboe
Horsens Posten

På tur rundt om midtbyen

Der er mange adgange til midtbyen - vi tog rundt og kiggede.

Annonce
  • Byporten var grøn på siden mod vest og gul på siden ind mod byen. Den var en gave fra Horsens Håndværker- Industriforening og blev først sat op foran Det gamle rådhus i 1992 i anledning af byens 550-års købstadsjubilæum. Den blev snart flyttet ned til krydset, hvor den i september 2006 blev pillet helt ned og destrueret. Arkivfoto: Morten Marboe
  • Fugholm er en af byens ældste gader, men har dog næppe eksisteret i det allerældste Horsens. Den havde en ret central placering mellem åen og Borgergade. Her var tidligere boder, hvor daglejere, småhåndværkere, småkårsfolk, tiggere og andre stakler holdt til. Svane-boligen, der måtte lade livet for et år siden, lå her og var en enkestiftelse fra 1631, kaldet "Himmeriges Boder". Foto: Jørgen Hasseriis
  • Det ligner hovedindgangen til midtbyen, men er såmænd bare adgangen til Rådhustorvet. Indgangsportalen er dog byens mest markante og hedder "Engleporten". Det var Løvbjerg Holding, der i 1996 forærede Bjørn Nørgaard-værket til Horsens. Foto: Jørgen Hasseriis
  • Bering Hus på Søndergade 30 med facadeornamentet øverst med Vitus Berings skib, omkranset af isbjørne, giver en smuk entré til Søndergade. Foto: Jørgen Hasseriis
  • Det må være et privilegie at være postbud på Søndergade. En smuk ramme at cykle rundt i... Foto: Jørgen Hasseriis
  • Søndergade er en god gade at få ordnet indkøbene til børnene - eller sig selv. Foto: Jørgen Hasseriis
  • Søndergade, set igennem porten fra nummer 32, der er opført i 1772, og som er Søndergades eneste bevarede bindingsværksgård. Over porten er stadig portoverliggeren med indehavernes initialer. Det giver lige sådan et lille sus at gå igennem her. Foto: Jørgen Hasseriis
  • Bytorv Horsens har sine egne "byporte". De åbner og lukker helt automatisk i løbet af dagen, når man nærmer sig. Butikscentret så dagens lys i begyndelsen af 1990'erne og hed dengang Biledgaard Centret. Seneste skiftede det navn til City 1, inden det i 2006 efter en gennemgribende renovering åbnede som Bytorv Horsens. Foto: Jørgen Hasseriis
  • Hospitalsgade er opkaldt efter den terracottafarvede bygning til venstre (med Netto-hunden). Hospitalet blev bygget i 1560. Dengang lå det uden for byen. I dag er gaden en livlig handelsgade. Foto: Jørgen Hasseriis
  • Fra Rådhusgade går man lige over i byens ældste café, vinbar og restaurant, Corfitz. Rådhusgade hed i gamle dage Provstegyde, men skiftede navn i 1856, da Horsens fik sit nye rådhus. Tæt ved gaden gik byens gamle befæstningsværker, Vestvolden. Den gik fra Smedegade og ned til åen. Foto: Jørgen Hasseriis
  • Thonbogade er opkaldt efter købmanden Jørgen Thonboe, der omkring år 1700 byggede de første små huse i gaden. Det var udlejningsboder til handel. Foto: Jørgen Hasseriis
  • Grønnegade er porten til latinerkvarteret, der rummer adskillige spændende spisesteder som f.eks. dansk, fransk, amerikansk, italiensk, japansk, indonesisk og indisk mad. Tidligere lå gaden i byens udkant, deraf navnet. Foto: Jørgen Hasseriis
  • Graven var indtil for få år siden en gade med masser af detailbutikker. I dag er det mest cafeer og værtshuse, der præger gaden, som i øvrigt var byens første, der blev asfalteret. Det var i 1912. Foto: Jørgen Hasseriis
  • En port, der har holdt ud længe. Porten hører til ejendommen Nørregade 4 og fører ikke ind til midtbyen, men blot til gården. Foto: Jørgen Hasseriis
  • Kippervig var engang en kun halvanden meter bred gade. Men i begyndelsen af 1700-tallet blev den udvidet til det, vi ser i dag. Foto: Jørgen Hasseriis
  • Indgang til Torvet, hvor fire landflygtige, russiske prinser og prinsesser residerede i årene 1780-1808. Bygningen eksisterer ikke mere og lå der, hvor modetøjbutikken Ann-Å ligger i dag. Foto: Jørgen Hasseriis
  • Torvet med Vor Frelsers Kirke har altid spillet en vigtig rolle i Horsens' historie. Kirken er byens ældste bygning og kan dateres til ca. 1225. Før den tid lå der formentlig en anden kirke i træ. Foto: Jørgen Hasseriis
  • Horsens har været bebygget siden i hvert fald 900-tallet. Byen blev købstad i 1442, måske før. Horsens var i 1200-tallet en ret stor by og fik jævnligt kongeligt besøg. I 1500-tallet voksede byen for første gang ud over voldene. Kortet her er fra 1661. I talforklaringen kan man se, at der var flere porte omkring byen, f.eks. i Hestedamsgade, Hospitalsgade (Sønderport), Kattesund, Borgergade og Smedegade. Kilde: "Danmarks købstæder", Dansk Center for Byhistorie
  • Horsens omkring år 1900. Kilde: Wikipedia
  • Hestedamsgade er blevet en gade med masser af detailhandel. I gamle dage var den et stykke af vejen mellem Aarhus og Vejle. Foto: Jørgen Hasseriis
  • Jyske Banks lille blindtarm til Søndergade er en af de mest anvendte - og i øvrigt også ganske velholdte - adgangsveje til midtbyens indkøbs-eldorado. Foto: Jørgen Hasseriis
  • Frederik den 5. besøger Horsens og indlogerer sig på Jørgensens Hotel. Gerhard de Lichtenberg blev i den anledning udnævnt til etatsråd. Arkivfoto
Horsens Posten

Horsens Holder bliver endnu større: Vi er ikke Aarhus Festuge - vi er os selv

Annonce
Horsens Posten

Nyt kor kan blive byens største - flere tusinde er inviteret med

Annonce
Horsens Posten

Horsens-virksomhed vil have klima og miljø på skoleskemaet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Lokal bank indskrænker åbningstider: - Vi oplevet en markant ændring i behovet fra vores kunder

Horsens Posten

Er din nabo også blevet mere stille om søndagen? Måske er han en del af havetendens

Horsens Posten

Lua Garn åbnede for fire måneder siden: Sådan går det i dag

Horsens Posten

Iværksættere åbner butik i Bytorv Horsens - og der er plads til flere

Horsens Posten

10.000 til klassekassen: Tre børn fra Horsens viste mesterligt talent for flisemønstre og forårsruller

Horsens Posten

This is my life: Det kommer indefra, når Maia hver aften går på scenen

Horsens Posten

Jeg vil røre noget i publikum: Jon drømte om operascenen, men i dag er det musical, der trækker

Horsens Posten

- Jeg har fumlet med tanken længe: Maskiningeniøren vil skabe liv i byen med danske retter og drinks

Horsens Posten

Arend og Michael fik en skør idé: Nu vælter det ind med sangglade mænd

Horsens Posten

Anna åbner på den 3. adresse på tre måneder: Jeg glæder mig helt vildt

Annonce