Annonce
Midtfyns Posten

Filmkomedie med to kvindelige fupmagere

Komedien The Hustle har Rebel Wilson og Anne Hathaway i hovedrollerne som to vidt forskellige kvinder, der har det til fælles, at de begge er fupmagere. PR-foto
"The Hustle" er en genindspilning af "Dirty Rotten Scoundrels" fra 1988 med Steve Martin og Michael Caine - nu har kvinder hovedrollen.
Annonce

Ringe: I uge 23 fortsætter Ringe Bio med filmen "Lazzaro den lykkelige", der blev beskrevet i sidste uge. Filmen spiller til og med onsdag 5. juni kl. 19.30.

Ugen fortsætter med filmen "The Hustle". Det er en genindspilning af "Dirty Rotten Scoundrels" (Fræk, frækkere, frækkest) fra 1988 med Steve Martin og Michael Caine om to svindlere. Komedien har Rebel Wilson og Anne Hathaway i hovedrollerne som to vidt forskellige kvinder, der har det til fælles, at de begge er fupmagere på jagt efter dyre diamanter og andre værdigenstande.

Bedragerne mødes ganske tilfældigt, men et partnerskab opbygges hurtigt, da den mere erfarne af de to, tager den anden under sine vinger for at lære hende alt om at lyve, snyde og fuppe sig til penge og rigdom. Sammen har de to yderligere et fælles mål: at snøre en tech-millionær og i sidste ende tage hævn over de mange mænd, der gennem årene har undervurderet dem begge alene på baggrund af deres køn.

The Hustle er nyeste eksempel på en genindspilning, hvor de mandlige hovedroller er skiftet ud med kvinder. Komedien har også danske Casper Christensen på rollelisten.

Filmen spilles fra torsdag 6. juni til og med søndag 9. juni kl. 19.30.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce