Annonce
Midtfyns Posten

Folketingskandidater diskuterer erhvervsliv

Jess Myrthu er ordstyrer, når Erhvervsrådet inviterer til valgdebat. Arkivfoto
Annonce

Faaborg-Midtfyn: 3. juni klokken 19.30 i Midtfyns Fritidscenter Hal 2 bliver der lagt op til debat om fremtidens erhvervsliv i Faaborg-Midtfyn og på Fyn.

Erhvervsrådet i Faaborg-Midtfyn har inviteret folketingskandidaterne Jane Heitmann og Ole Pedersen fra Venstre, som møder Jan Johansen og Kim Aas fra Socialdemokratiet til en debat om, hvordan de vil skabe gode forhold for erhvervslivet her på Fyn nu og i fremtiden.

Mulighederne for en bro til Als bliver selvfølgelig diskuteret. Men også udfordringerne med praktikpladser, erhvervsskoler, mulighederne for at skaffe kvalificeret arbejdskraft og meget andet kommer på dagsorden. Eneste krav for emnerne er, at de skal handle om erhvervslivet og fremtiden for erhvervlivet på Fyn.

Journalist og debattør Jess Myrthu styrer slagets gang. Han har en fortid som selvstændig kommunikationsrådgiver og tidligere journalist på TV-avisen, hvor han dækkede politik og erhvervsstof. Desuden kender han kommunen godt, fordi han har deltidsbolig på Bjørnø. Han sikrer, at alle kandidater kommer til orde – og tilhørerne kan stille spørgsmål til politikerne.

Alle er velkomne ved arrangementet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce