Annonce
Midtfyns Posten

Fremtidens Forstad med det manglende bycentrum

Dette billede viser amtsgrænsen ved Årslev Maskinsnedkeri i 1953 - Krydset Gl. Byvej/Stationsvej Svendborg amt/Odense amt. Huset nederst til højre med den store trappe er beliggende i Årslev sogn, Svendborg amt - huset der ligger ved siden af ligger i Sdr. Nærå sogn, Odense amt. Midt i billedet villa Lindholm (direktørvillaen) til højre Årslev Maskinsnedkeri nu Polymeren og derefter Sdr. Nærå Vindmølle alt beliggende i Sdr. Nærå sogn, Odense amt. På marken øverst i billedet er senere opført Årslev Hallen og Bøgehøjskolen - alt beliggende i Sdr. Nærå sogn. Billedet er en scanning fra privatejet luftfoto, der er modtaget på arkivet, men stammer fra serien Danmark set fra luften - optaget i 1953.
I denne uges udgave af ugeavisens serie "Et kig i arkivet", beskriver Margit Thomsen fra Sdr. Nærå og Årslev Sognes Lokalhistoriske Arkiv, hvordan landsbyen Sdr. Nærå og landsbyen Årslev er blevet til Årslev-Sdr. Nærå, også kaldet Fremtidens Forstad af Faaborg-Midtfyn kommune.
Annonce

I 1970 for, cirka 50 år siden, blev Fyns Amt en realitet. Før den tid lå Sdr. Nærå sognekommune i Odense Amt og Årslev sognekommune i Svendborg Amt. Amtsgrænsen gik lige ved Gl. Byvejs udmunding i Stationsvej og vest om Polymeren.

Det giver en forklaring på det manglende bycentrum i Årslev- Sdr. Nærå. Man tilhørte hver sin kommune, amt og politikreds.

I begge byer var der både fri- og sogneskole, øvelseshuse /forsamlingshuse og mange forskellige foreninger, samt et rigt erhvervs- og forretningsliv.

Sdr. Nærå og Årslev kommuner blev dog allerede i 1966 sammen med andre kommuner lagt sammen til Årslev Storkommune, som den hed i daglig tale. Men allerede før den tid var et samarbejde begyndt.

Tidligere skulle elever fra Sdr. Nærå og Årslev, der ønskede at forsætte skolegangen efter 7. klasse, enten til Ringe eller Odense. I slutningen af 1950’erne enedes de to sogneråd om bygning af en fælles skole med overbygning, så også de ældste elever kunne blive i nærområdet.

Inden Bøgehøjskolen, der fik navn efter den gård, der lagde jord til, blev indviet i august 1966, var kommunerne lagt sammen.

Et kig i arkivet

Vores folkemindesamlinger og lokalarkiver er fyldt med historier om folk og fæ, der har haft og har betydning for vores landsbyer og lokalsamfund i dag.

Vi har bedt arkiverne dykke ned i de mest dramatiske, spændende og interessante fortællinger for at kunne dele dem med jer læsere.

Lokalarkiverne og folkemindesamlingerne bidrager på skift med historier fra vores lokalområder.

Det første store initiativ i den nye storkommune var opførelse af Årslevhallen tæt på den sammenlagte skole.

Begge landsbyer havde en gymnastikforening, som var oprettet omkring 1890, og der blev bygget øvelseshuse i begge byer. Senere kom andre idrætsgrene til, også en fodboldklub.

Allerede i 1966 fandt de første kontakter sted mellem Årslev Boldklub og Sdr. Nærå Ungdom- & Idrætsforenings fodboldafdeling med henblik på en sammenlægning. Årslev havde en stor seniorafdeling, men Sdr. Nærå havde stærke ungdomshold.

Efter sammenlægning af Årslev og Sdr. Nærå fodbold gik arbejdet i gang med at forbedre baneforholdene og få anlagt et nyt stadion. Efter mange forhandlinger med kommunen blev det til en udvidelse af anlægget i Sdr. Nærå, som dog først kom i gang i 1976.

Senere er gymnastikforeningerne lagt sammen til Årslev Sdr. Nærå gymnastikforening, og Sdr. Nærå Idrætsforening - Snif er i dag hovedorganisation for flere forskellige idrætsgrene.

Annonce

Udviklingen startede i 1876

12. juli 1876 kom jernbanen til Årslev. Den blev anlagt 500 meter fra Årslev Kirke og 500 meter fra Sdr. Nærå Vindmølle, som lå hvor Bøgehøjvej er i dag. Møllen blev brækket ned omkring 1953, men møllerens hus ligger der stadig.

Omkring stationen udviklede der sig en ny bydel, Årslev Stationsby.

Der kom både købmandsgård, uldspinderi, skrædder, kalkbrænderi, urmagerforretning og maskinfabrik, der blev også bygget en del boliger, og Stationsbyen måtte udvides.

Det var meget almindeligt, at stationen blev placeret lidt væk fra den eksisterende landsby som efterhånden voksede mod stationen. Det gav aflange byer, og her en meget lang by, idet også Sdr. Nærå begyndte at vokse mod Årslev og ikke mod Ore og Tarup.

I april 1889 blev det besluttet at bygge et andelsmejeri, Mejeriet Engholm, fælles for de to landsbyer, det blev indviet 16. september samme år. Mejeriet blev bygget vest for Sdr. Nærå by. På det tidspunkt var der kun enkelte ejendomme mod Årslev, blandt andet Møllegården med vindmøllen og husmandsstedet, der senere blev til Årslev Maskinsnedkeri og senere igen til Polymeren.

For 200 år siden lå de to landsbyer cirka to kilometer fra hinanden, men for cirka 100 år siden, cirka 40 år efter jernbanens anlæggelse, blev der lavet en ny cirka 300 meter lang vej fra stationen til Gl. Byvej/Polymeren - udviklingen og samarbejde har gjort, at de i dag er et.

Mejeriet Engholm, Stationsvej 104,  Sdr. Nærå, var det første fælles projekt for de to landsbyer. Billedet er fra mejeriets 50-års jubilæum i 1949. Foto: Sdr. Nærå og Årslev Sognes Lokalhistoriske Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce