Annonce
Midtfyns Posten

Hvad mon der sker i fremtiden?

Bymæglerne Bjarne Dyrehauge og Tine Lorentzen. Arkivfoto
Annonce

Vi snakker hele tiden om, hvordan vi handler ind. Om det er i et større supermarked, på nettet eller i en handelsgade, så har vi fokus på at fremtiden er udfordret. Dog går det ok i Ringe i forhold til at have et varieret udbud af varer i butikkerne, og det arbejder vi selvfølgelig på, at fremtiden også byder på. Og alle er vist også klar over, at vi i den nærmeste fremtid vil opleve varegrupper, som simpelthen ikke kan overleve i fysiske butikker, men i stedet for noget vi skal hente på internettet.

Derfor kommer vi ikke uden om, at fysiske butikker vil blive mindre i bybilledet. Nogle vil måske slå sig sammen, og nogle vil blive nødt til at lukke. Vi håber selvfølgelig, at vores by vil være et rart sted at komme hen for at gå en tur og kunne foretage vores indkøb.

Uanset hvad der sker i Ringe, så skal vi helst være så meget på forkant som muligt. Vi skal have en plan med de tomme lokaler - for hvad skal der være, hvis det ikke er en butik med detailvarer?

Kommunen har lige sendt en ny lokalplan i høring, som omhandler Ringe bymidte. Her har vi i samarbejde med Handelsstandsforeningen og medarbejdere i kommunen forsøgt at imødekomme så mange ønsker som muligt.

Da det er rigtig svært at spå om fremtiden og hvordan de fysiske butikker vil klare sig, så er det også rigtig svært at lave en fremtidssikret lokalplan, som tager hensyn til at gaderne kun er forbeholdt detailbutikker. Og gør det så meget, at det bliver blandet erhverv, der kombineres, så lokalerne ikke kommer til at stå tomme?

Om klummen

En stribe engagerede midtfynboer skiftes til at skrive klummen "Mit Midtfyn".

Bymæglerne er Bjarne Dyrehauge og Tine Lorentzen. Bjarne Dyrehauge er 73 år og bor i Gislev, hvor han har boet det meste af sit liv. Bjarne er oprindeligt uddannet trædrejer, men har arbejdet det meste af sit professionelle liv som sælger for Minolta og Fynske Medier. Bjarne brænder for lokalsamfundet og for, at vi alle er med til at holde gang i hjulene.

Tine Lorentzen er 39 år og bor sammen med Ralph og deres to børn i Rantzausminde, men er oprindeligt fra Sjælland. Tine er uddannet beklædningsdesigner, men har også erfaring med eget reklamebureau og 10-års erfaring fra detailbranchen. Tine brænder for det gode handelsliv og kreative løsninger med fokus på kunden.

Man kan kontakte Bymæglerne i Ringe på mail: bymaegler@gmail.com, eller på telefon: Bjarne Dyrehauge: 20 35 08 48 eller Tine Lorentzen: 25 11 40 08.

Annonce

Samarbejdsvillig kommune

Men vi skal samtidig huske, at selvom tomme butikslokaler ikke ser hyggelige ud, så kan der også være lidt at arbejde med - ofte ønsker eksisterende at flytte i større eller mindre - og der er det godt at have en kommune som er samarbejdsvillig og som har fokus på udfordringerne på forhånd. Her er Faaborg-Midtfyn en aktiv kommune, som er opmærksomme og gør, hvad de kan.

En lokalplan skal sikre, at ejendomme og lokaler bl.a. bliver brugt til det, kommunen har bestemt. Og derfor er det vigtigt, at den nye lokalplan bliver skabt i samarbejde med dem, der er berørt af de kommende regler og paragraffer. Ønsket generelt i Ringe er, at vi samler detail og erhverv så tæt som muligt netop for, at vi kan undgå for mange tomme huller i fremtiden.

Selvfølgelig skal vi ikke have for mange tomme lokaler, og her er vi udfordret, for vi har virkelig svært ved at finde en erstatning for den tidligere sportsbutik for eksempel, og vi har svært ved at tiltrække større kæder, som desværre ser Ringe som en mindre by, end de vil være i. For Ringe er det mere specialbutikker, der er realistiske. Men her kan vi ikke bare række hånden i vejret, og så stå der en interesseret. Det er dyrt og kræver stort mod at starte en ny butik op - og tør man det…

Vi arbejder intenst, og vi kan se, at der er en stor interesse for at få et lokale i Ringe for behandlere og blandet erhverv, som lige nu flytter ind i posthuset og Den Sorte Diamant. Det er positivt for området og kan måske hjælpe med at tiltrække mere handel.

Vi ser også frem til samarbejdet for hele det brede erhverv og handel på hele Midtfyn, som vil tage form i 2020 – det forventer vi også vil styrke erhverv- og handelslivet i fremtiden på Midtfyn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce