Annonce
Midtfyns Posten

Klumme: Et år med mere glæde, tak

Steffen Jensen, kommunalbestyrelsesmedlem (S) i Faaborg-Midtfyn Kommune. Arkivfoto
Annonce

2021 kan kun blive bedre end sin forgænger, det var i hvert fald min holdning indtil 6. januar, men i øjeblikket er jeg lidt i tvivl, og det skal jeg nok komme tilbage til.

Selv om december var utrolig grå og covid-19-restriktionerne netop strammet endnu en gang, så var december også den måned, hvor de første personer i Danmark fik et stik med den længe ventede vaccine mod covid-19. Nytårsaften var der ikke skyggen af tvivl i mit sind, 2021 kunne kun blive bedre end 2020.

Året nåede dog knap nok at komme i gang, inden tvivlen alligevel sneg sig ind på mig. Den 6. januar gik der TV-billeder verden rundt, hvor et sammenrend af forskellige ekstremister, der var utilfredse med udfaldet af præsidentvalget i USA, i noget der ligner en koordineret aktion stormede Kongressen på Capitol Hill i Washington, D.C.

Formålet var at forpurre udpegelsen af USAs kommende præsident, Joe Biden, hvilket de heldigvis ikke havde held til. Det kaos og den foragt for demokratiet, TV-billederne viste, fremkaldte triste associationer fra 2001, da det var terrorangrebet på World Trade Center, der rullede over skærmen. Det var i hvert fald den samme mavefornemmelse, jeg sad tilbage med.


Det kaos og den foragt for demokratiet, TV-billederne viste, fremkaldte triste associationer fra 2001, da det var terrorangrebet på World Trade Center, der rullede over skærmen.

Steffen Jensen


Det er helt fair, at der gås til stålet i en valgkamp, men når valgresultatet foreligger, skal det accepteres, og valget er overstået. Det gælder også, selv om man er på det tabende hold. Det er ganske enkelt essensen af at leve i et demokrati. I skrivende stund virker det heldigvis til, at det atter går i den rigtige retning i Washington.

Politifolk forsøger at holde hoben af ophidsede folk tilbage, men det lykkedes for en stor flok Trump-støtter at indtage Kongressen på Capitol Hill i Washington den 6. januar. Foto: Roberto Schmidt/AFP/Ritzau Scanpix

Når året går på hæld, bruger jeg gerne lidt tid på, sandsynligvis som mange andre, at tænke lidt over, hvad der er sket i det forgangne år, og hvad der umiddelbart kommer af større begivenheder i det nye. Det er ikke noget med regneark og tjeklister, det er bare nogle løser tanker.

Der var ikke meget at tage med fra 2020, der er helt sikkert også sket gode ting, men jeg vil personligt nok bedst huske året for alle de timer, jeg har arbejde hjemmefra ved stuebord iført joggingbukser. Under antagelse af, at USA får indsat en ny præsident uden yderligere krumspring, så har 2021 stadigvæk potentiale til at blive et ganske godt og spændende år.

Ifølge Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender så er alle danskere, der ønsker vaccinen, vaccineret ved udgangen af juni 2021. Det synes jeg, er den mest positive nyhed længe. Det betyder ikke nødvendigvis, at alting vender 100 procent tilbage som inden covid-19-pandemien, men der er mange ting jeg glæder mig til, bliver muligt igen.

Jeg glæder mig til at kunne tage ungerne med i Tivoli, Legoland eller lignende. Jeg glæder mig til at komme til koncert og nyde en enkelt fadøl med vennerne og resten af publikum. Jeg glæder mig til foreningslivet bliver åbnet op, så vi kan mødes til sportsbegivenheder. Jeg glæder mig nok blot til at komme ud blandt mennesker.

Jeg glæder mig selvfølgelig også til valgkampen og kommunalvalget til november. Ligegyldigt hvordan valgresultatet falder ud, vil jeg godt garantere, at vi ikke kommer til at se tumultariske billeder, som dem vi netop har været vidne til fra USA. Jeg tror igen på, at 2021 bliver et godt år.

Om klummen

42-årige Steffen Jensen er kommunalbestyrelsesmedlem for Socialdemokratiet i Faaborg-Midtfyn Kommune og ingeniør, der arbejder med udvikling af styringer til vindmøller hos DEIF A/S.

Han er gift med Thea, og de bor med deres to drenge i Sdr. Nærå.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Se videoen: Her er, hvad de allerførste kunder gik efter - Lille Viggo skulle have nye sko

Midtfyns Posten

Se video og alle billederne: Velkommen tilbage! - Butiksdrivende blev overrasket med påskeliljer

Midtfyns Posten

Natkirke i Nazarethkirken

Midtfyns Posten

Boost din by: Brugsen hjælper butikkerne i Ringe med stort beløb

Midtfyns Posten

Vind præmier for 30.000 kroner: Avis og butikker går sammen om at booste byen

Annonce