Annonce
Midtfyns Posten

Lærer Nielsen var lærer på Sandholts Lyndelse Skole i 45 år: - Han var stor og svær

Fotoet er fra omkring 1910. Den ældste klasse har sammen med lærer Nielsen taget opstilling på vejen foran den stråtækte skole.Den nye lærerbolig, bygget i 1898, ses længere oppe ad vejen. Foto: Vester Hæsinge-Sandholts Lyndelse Lokalhistoriske Arkiv
Som blot 25-årig blev Rasmus Nielsen ansat som lærer på Sandholts Lyndelse Skole i 1876. Her blev han i 45 år og blev 70 år, før han forlod embedet og bosatte sig i Odense. Men det var ikke nemt at omgås lærer Nielsen, kan man forstå på erindringerne fra lærerens daværende aspirant, C. Emilius Jacobsen - han var nemlig både stor og svær.
Annonce

Da lærer Rasmus Nielsen blev indsat som enelærer ved Sandholts Lyndelse Skole var han knap 25 år og havde allerede været lærer i tre år. Året var 1876 og Rasmus afløste den nylig afdøde lærer Jacobsen, der havde været lærer i 34 år og var meget respekteret og afholdt.

Rasmus var allerede godt kendt i byen, da han blev født i Sandholts Lyndelse på Engbjergaard (Nørregade 32) den 22. oktober 1851. Rasmus havde som barn kun få minutters gang til den stråtækte skole, hvor lærer Jacobsen havde undervist ham og landsbyens andre børn. Nu var det ham, Rasmus Nielsen, der var enelærer. Nu var det ham, der skulle hilses ærbødigt på med kasketten i hånden. Nu var det ham, der skulle respekteres, ham man skulle sige De til. Selv hans bysbørn, som han havde kendt altid, skulle ikke vove at sige du.

Lærer Nielsen var stor og svær, i hans nærhed var jeg som David overfor Goliat. Intet under at jeg blev kaldt for ”den lille degn”. Min læremester, ”den store degn” var ikke en hel almindelig lærerskikkelse, når han om morgenen iført jaket og med sine kludesko under armen i de store jydetræsko vandrede ned mod skolen.

C. Emilius Jacobsen, lærer Nielsens aspirant

Annonce

Fugtede kluden på væggen

Med til lærerembedet hørte en jordlod på cirka 3,5 hektar, hvis udkomme var en del af lærerens løn, hvilket var ganske almindeligt på den tid.

I 1904 var lærer Nielsen åbenbart blevet træt af at være både lærer og jorddyrker, idet han bortforpagtede skolelodden for 250 kroner årligt. Forpagteren havde mange forpligtelser. Han skulle for eksempel tømme og rense de tre latrinspande to gange om måneden og vaske lærerens vogn jævnligt. Levere lam og gris og opstalde lærerens hest. Forpagteren skulle levere fire læs gødning årligt. Det påpeges, at gødningen fra latrinen tilhørte læreren (heldigt, at man den gang ikke kunne blive straffet for overgødskning).

Omkring 1910 fik lærer Nielsen en ganske ung mand til at hjælpe sig. Aspiranten hed C. Emilius Jacobsen og han skriver blandt andet i sine erindringer: "Frit ophold var min løn. En frisøndag månedlig - de tre søndage skulle jeg assistere Nielsen i hans hverv som kirkesager. Lærer Nielsen var stor og svær, i hans nærhed var jeg som David overfor Goliat. Intet under at jeg blev kaldt for ”den lille degn”. Min læremester, ”den store degn” var ikke en hel almindelig lærerskikkelse, når han om morgenen iført jaket og med sine kludesko under armen i de store jydetræsko vandrede ned mod skolen. Påholdenhed var et fremtrædende træk i dagligdagen, og i denne forbindelse erindrer jeg et par begivenheder, der understreger dette. Den første dag, jeg opholdt mig i hjemmet, bad jeg ved bordet om et stykke hvedebrød mere. En kort pause - og jeg fik det ønskede stykke overrakt af fru Nielsen med ordene: ”Ja, her plejer vi kun at få et stykke hver!” - Jeg forsøgte mig ikke oftere og måtte sande det gamle ordsprog: Skik følge eller land fly. Det skal tilføjes, at jeg aldrig gik sulten til ro i mit lille gavlværelse. Der var altid rigeligt med rugbrød, ost og margarine på bordet, og en stående ret var boller i selleri, blot med den klausul, at bollerne udeblev. De blev erstattet af ”rigelig med det sorte brød”. Ak, ja! Skolestuen var mørk, og fugten drev ned af de olierede vægge. Skulle tavlerne rengøres, fugtede man kluden på væggen - det var i hvert fald mere hygiejnisk end at spytte på tavlen".

Lærer Nielsen var lærer i Lyndelse i 45 år og var blevet 70 år, inden han forlod embedet og bosatte sig i Odense.

Et kig i arkivet

Vores folkemindesamlinger og lokalarkiver er fyldt med historier om folk og fæ, der har haft og har betydning for vores landsbyer og lokalsamfund i dag.

Vi har bedt arkiverne dykke ned i de mest dramatiske, spændende og interessante fortællinger for at kunne dele dem med jer læsere.

Lokalarkiverne og folkemindesamlingerne bidrager på skift med historier fra vores lokalområder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

SF har valgt ny bestyrelse

Midtfyns Posten

Affaldsindsamling i Gislev

Annonce