Annonce
Midtfyns Posten

Leif blev overrasket af sin hustru: Ferieminde blev til julekalender

Leif Henningsen sammen med den marokkanske kvinde på et foto, som Leif Henningsens hustru Anne-Marie har taget og siden fik lavet om til en julekalender. Privatfoto
Leif Henningsen fra Vester Hæsinge fik sig en overraskelse, da hans hustru omdannede et sødt feriefoto fra Marokko til en personlig julekalender.
Annonce

V. Hæsinge: Forleden efterlyste vi i et opslag på vores Facebook-side Nyt om Midtfyn billeder og historier om folks egne julekalendere, og det fik Leif Henningsen fra Vester Hæsinge til at henvende sig til os.

Han fik nemlig til sin store overraskelse sin egen personlige julekalender i 2018, året efter at han sammen med et selskab havde været på besøg hos en bjergbonde i Marokko.

- Min søde hustru Anne-Marie har taget dette herlige billede af "vor mor" og mig under besøget hos bjergbonden i Marokko i 2017, og året efter fik hun uden min viden lavet det til en julekalender, der kom med posten og var pakket ind, fortæller Leif Henningsen.

Han var nysgerrig, men måtte vente til den 1. december med at åbne pakken.


Min kære hustru er fantastisk til det med overraskelser.

Leif Henningsen, V. Hæsinge


- Jeg var ved at revne af nysgerrighed. Jeg var som et lille barn af forventninger. Stor var glæden, da jeg pakkede den ud. Min kære hustru er fantastisk til det med overraskelser, roser Leif Henningsen, der fremhæver det mellemfolkelige aspekt i motivet:

- En muslimsk kvinde og mig kulturkristen sammen i godt humør, fortæller Leif Henningsen, der som bonusinfo oplyser, at der var lækker chokolade bag lågerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

En god kammerat: 14-årige Cecilie fra Risøhøj Håndbold er nomineret til kammeratskabspris og kan vinde 25.000 kr. til sit hold

Annonce