Annonce
Midtfyns Posten

Midtfyns Festivalen er klar med endnu et navn: Et af landets bedste livebands spiller på dyrskuepladsen

Bound by Law spiller på dyrskuepladsen i Ringe. Pressefoto
Det Odense-baserede band Bound by Law spiller på årets Midtfyns Festival, der finder sted i starten af september.

Ringe: Et band, der er anerkendt både i Danmark og i udlandet som et af de mest spændende navne indefor dark country.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Midtfyns Festivalen om Odense-bandet Bound by Law, der er nyeste navn på plakaten til årets festival i Ringe.

- Vi glæder os til at kunne præsentere vores publikum for Bound by Law, som også skulle have spillet på Midtfyns Festivalen sidste år. Dengang kom corona i vejen, men nu kan vi endelig give fynboerne den gode country, de fortjener, siger festivalleder, Kim Skovby Klindt, i pressemeddelelsen.

Annonce

Bound by Law har succes med deres blanding af country, rock og blues-musik, og bandet spiller ikke alene på landets mest anerkendte spillesteder og festivaler. Det har også vakt opsigt i udlandet, hvor Bound by Law har været inviteret til Texas Sounds International Country Music Awards i USA - og vandt prisen "Original Song of the Year".

Anmelder Mads Kornum fra musikhjemmesiden ”Side 33” kalder Bound by Law for et af landets bedste live-bands, og ifølge pressemeddelelsen har bandet over en halv million afspilninger på Spotify.

Midtfyns Festival 2021 finder sted den 3. og 4. september på dyrskuepladsen i Ringe, og tidligere har festivalen præsenteret danske navne som Magtens Korridorer, Sanne Salomonsen, Hardinger Band, Blues Brothers Souvenir Show, Back to Back og Lasse Helner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Klumme: Ekspropriation

Annonce