Annonce
Midtfyns Posten

Mindeord over Ellinor Foged

Annonce

Poul Skårup Jensen, forhenværende skoleinspektør ved Højby Skole, har skrevet disse mindeord om Ellinor Foged:

Der findes mennesker som, når vi har mødt dem, så slipper de os aldrig. De vil altid være til stede i ens tilværelse som en uanfægtelig rigdom.

Hjemme hos os har vi talt om at sådan har vi det med Ellinor. Og hvorfor nu det? Fordi Ellinor var og er Ellinor!

Da Ellinor søgte stillingen som lærer på vores skole i Højby, var vi ikke et sekund i tvivl om, at det var hende, vi ville have. Det husker jeg så ganske tydeligt. Sådan blev det også, og det førte til et langt og skønt samarbejde på skolen.

Vort samarbejde med Ellinor var præget af hendes uforfærdede og uforbeholdne måde at takle udfordringer på. Når Højby Skole havde et godt ry, var det ikke mindst Ellinors skyld. Uden Ellinor var det aldrig blevet netop DEN Højby Skole.

Ellinor var en pædagog af Guds nåde, siger Gertrud. Og jeg tror ikke en af de elever som mødte Ellinor nogensinde glemmer hende men tænker på hende med taknemmelighed.

Det intense og givende samarbejde vi havde med Ellinor i skolen, bredte sig ud over skolelivet og ind i familielivet. Utallige er de festlige stunder, vi har haft sammen – fra vore børn var små og langt op i ældrelivet. Og hver gang præget af Ellinors livsglæde og overskud.

Dette samarbejde - disse samværsstunder - har vi nu som en ressource, som vi altid har med os.

Vi har kun at sige: Tak.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Caféquiz på Gluds Café

Midtfyns Posten

SF har valgt ny bestyrelse

Annonce