Annonce
Midtfyns Posten

Nyt corona-tiltag: Midlertidige testcentre popper op over hele kommunen

Der er tale om kviktests, hvor podningen foregår gennem næsen. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Du kan blive lyntestet for corona i Faaborg-Midtfyn Kommune. Testcentrene flytter fra dag til dag rundt i kommunen.
Annonce

Faaborg-Midtfyn: Faaborg-Midtfyn Kommune har indgået en ny aftale med Region Syddanmark, som betyder, at et såkaldt pop-up-testcenter på udvalgte dage vil åbne dørene for test af borgere fra 12 år og op.

Det skriver Faaborg-Midtfyn Kommune i en pressemeddelelse.

Pop-up-testcentrene flytter fra dag til dag rundt i kommunen, så flest muligt borgere får lettere adgang til at blive testet for covid-19.

Børn under 15 år skal være ifølge med en forælder, og barnet skal selv kunne medvirke til testen.

Der er ingen tidsbestilling - man møder bare op på stedet og stiller sig i kø. Husk sundhedskort på den person, der skal testes samt mundbind. Mundbindet skal også bæres, mens man står i kø.

Der er tale om kviktests, som tages via podning gennem næsen – svaret på testen ligger klart efter 15 minutter.

Annonce

Her kan du blive testet

I uge 7 og 8 åbner pop-up testcentre i Faaborg-Midtfyn Kommune som følger:

Tirsdag den 16. februar klokken 7.30-18.00: Nørre Broby Forsamlingshus, Verningevej 11, 5672 Broby.

Onsdag den 17. februar klokken 7.30-18.00: Idrætscenter Midtfyn, Søvej 34, 5750 Ringe.

Onsdag den 17. februar klokken 7.30-12.00: Det Socialpædagogiske Opholdssted, Hovedvejen 51, 5602 Avernak By.

Torsdag den 18. februar klokken 7.30-18.00: Forum Faaborg, Sundvænget 8, 5600 Faaborg.

Fredag den 19. februar klokken 7.30-18.00: Kværndrup Forsamlingshus, Svendborgvej 39, 5772, Kværndrup.

Mandag den 22. februar klokken 7.30-18.00: Årslev Hallen, Bøgehøjvej 2, 5792 Årslev.

Tirsdag den 23. februar klokken 7.30-18.00: Nørre Broby Forsamlingshus, Verningevej 11, 5672 Broby.

Onsdag den 24. februar klokken 7.30-18.00: Idrætscenter Midtfyn, Søvej 34, 5750 Ringe.

Onsdag den 24. februar klokken 7.30-12.00: Det Socialpædagogiske Opholdssted, Hovedvejen 51, 5602 Avernak By.

Torsdag den 25. februar klokken 7.30-18.00: Forum Faaborg, Sundvænget 8, 5600 Faaborg.

Fredag den 26. februar klokken 7.30-18.00: Kværndrup Forsamlingshus, Svendborgvej 39, 5772 Kværndrup.

Faaborg-Midtfyn Kommune vil i løbet af uge 8 melde adresser og åbningstider ud for de følgende ugers pop-up-centre.

Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Natkirke i Nazarethkirken

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce