Annonce
Midtfyns Posten

Over 100 bogposer er udleveret: To go-tilbud fra biblioteket hitter

Mere end 100 bogposer er blevet pakket til læselystne borgere fra Faaborg-Midtfyn. Privatfoto
Bibliotekarerne hjælper også gerne de skolesøgende med at finde materiale til deres opgaver.
Annonce

Faaborg-Midtfyn: En uge efter at Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne lancerede deres nye Biblioteket To Go, er der blevet udleveret mere end 100 bogposer til kommunens borgere. Og der løber nye bestillinger ind hver eneste dag.

- Vi kunne under den første nedlukning konstatere et langt større forbrug af vores digitale ressourcer med bl.a. øget udlån af e-bøger og lydbøger. Men denne gang har vi også kunnet stille fysiske materialer til rådighed, og det er noget, vi kan mærke, at mange er glade for, fortæller biblioteksleder Birthe Mogensen.

Den første uge har biblioteket leveret over 100 bogposer til glade lånere, og dermed er der kommet friske forsyninger af bøger, magasiner og musik ud til bibliotekets lånere i en tid, hvor vi tilbringer ekstra mange timer i vores hjem. Ikke mindst kommunens børn og unge, der knokler i hjemmeskole.


Vi kunne under den første nedlukning konstatere et langt større forbrug af vores digitale ressourcer med bl.a. øget udlån af e-bøger og lydbøger. Men denne gang har vi også kunnet stille fysiske materialer til rådighed, og det er noget, vi kan mærke, at mange er glade for.

Birthe Mogensen, biblioteksleder


Da biblioteket frem til 7. februar er lukket på grund af covid-19, tilbyder Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne, at elever og studerende kan booke en halv time med en bibliotekar til at få hjælp hjemmefra, hvis du har brug for hjælp til informationssøgning til din opgave - både store og små.

- Vi er klar over, at der i den kommende tid bliver arbejdet i de forskellige hjem ikke kun med det daglige skolearbejde, men også med større opgaver i afgangsklasserne i folkeskolen, i gymnasierne og på HF. Vi har derfor bibliotekarer klar til bl.a. at hjælpe med at finde litteratur og troværdige kilder til de kommende måneders mange skoleopgaver, siger Birthe Mogensen.

Send din forespørgsel til bibliotek@fmk.dk og skriv dit navn samt telefonnummer. Skriv nogle linjer om dit emne, og hvad du mangler af informationer. Skriv også, hvad du skal bruge det til fx SRP, SSO, folkeskoleopgave osv. Så kontakter biblioteket dig og aftaler nærmere om tidspunkt og kontaktform (mail, telefon, online).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Se videoen: Her er, hvad de allerførste kunder gik efter - Lille Viggo skulle have nye sko

Midtfyns Posten

Se video og alle billederne: Velkommen tilbage! - Butiksdrivende blev overrasket med påskeliljer

Midtfyns Posten

Natkirke i Nazarethkirken

Midtfyns Posten

Boost din by: Brugsen hjælper butikkerne i Ringe med stort beløb

Midtfyns Posten

Vind præmier for 30.000 kroner: Avis og butikker går sammen om at booste byen

Annonce