Annonce
Midtfyns Posten

Seniorerne i Ferritslev er i gang igen

De Lystige Sømænd spiller glade sømandssange onsdag den 26. august i Ferritslev Fritidshus. PR-foto
Annonce

Ferritslev: Efter nedlukningen i forbindelse med coronarestriktionerne er seniorerne i Ferritslev Fritidshus igen begyndt med aktiviteter.  Der er aktiviteter hele sommeren igennem i Ferritslev Fritidshus.

I to-tre måneder har aktiviteterne været lukket ned, og Ferritslev Fritidshus fik tilbagemeldinger om, at det ville være hårdt at skulle kigge ind i en tre måneders lukkeperiode, oplyses det i en pressemeddelelse.

Der bliver i sommerquiz onsdag den 8. juli, og den 22. juli kommer Palle Krabbe og underholder med Niels Hausgaards univers.

Den 25. august er der et foredrag om Saga Studio, hvor Niels Jørgen Clement fortæller. Alle aktiviteter er kl. 14.00. Af hensyn til reglerne om forsamling er det nødvendigt med tilmelding på tlf. 65981315.

Der er også filmeftermiddage, og den 1. juli tog en busfuld seniorer til Fanø på en endagstur. I juni har der været foredrag om Kongeågrænsen, hvor Poul Marcus fra Horsens fortalte.

Onsdag den 26. august kommer De Lystige Sømænd forbi og underholder med sømandssange. Det er kl. 19.00.

Ferritslev Fritidshus har en lang historie som samlingssted i den midtfynske landsby, og i 2022 kan huset fejre 150-års jubilæum.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Foredrag om Saga Studio

Annonce