Annonce
Midtfyns Posten

Team Ringe aflyser tur til Paris

Ole Andersen, formand for Team Ringe, håber, at sponsorerne er klar til at støtte cykelholdet igen næste år. Arkivfoto: Kurt Rasmussen
Annonce

Ringe: Der bliver ingen tur til Paris i år for cykelrytterne i Team Ringe.

"Den nyeste rejsevejledning, der gælder frem til 31. august, fraråder rejser til lande, som vi skal igennem til Paris. Det er Holland, Belgien og Frankrig. Derfor har bestyrelsen for Team Ringe med stor beklagelse set sig nødsaget til at aflyse årets cykeltur til Paris", skriver formand Ole Andersen i en mail til sponsorerne.

Cykelholdet har ellers trænet hen over foråret trods coronarestriktionerne. Det var lykkedes at lave et træningsforløb, hvor man undgik at samles i større grupper. Ambitionen var at træne henimod turen til Paris med det formål, at man som tidligere år kunne overrække et flot beløb til Børnecancerfonden.

Selv om turen til Paris er aflyst, fortsætter holdet med at træne, og siden lørdag den 13. juni har træningen været med hele holdet.

Team Ringe kigger nu frem mod 2021 og håber, at sponsorerne igen vil være med til at støtte projektet næste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Konfirmationer uge 33

Midtfyns Posten

Bliv klogere på FN's verdensmål

Annonce