Annonce
Midtsyd

Cirkus Trapez lagde vejen forbi Bregnbjerglunden

Cirkus Trapez opfører normalt sine forestillinger på cirkuspladsen i Vojens, men denne gang foregik det på et grønt område nær plejecentret på Julius Nielsens Vej. Foto: Thomas Holl
Onsdag eftermiddag bød både på cirkusforestilling og overrækkelse af tre pavilloner og et nyt flag på Plejecenter Bregnbjerglunden i Vojens. Gaverne kom fra Vennekredsen.
Annonce

Vojens: Meget er fortsat ikke helt, som det plejer at være i denne coronatid.

Der er imidlertid også noget, der ikke har ændret sig, og det er Vennekredsen i Vojens’ lyst til at gøre noget godt for beboerne på Plejecenter Bregnbjerglunden.

Onsdag eftermiddag havde Vennekredsen sørget for underholdning i form af et besøg af Cirkus Trapez, som bød på en tre kvarter lang forestilling på det grønne område nær plejecentret, hvor nogle af beboerne normalt spiller krolf.

- Cirkus Trapez plejer jo at opføre sine forestillinger på cirkuspladsen her i Vojens, men det kan ikke lade sig gøre i år. Heldigvis kunne vi så gøre det på denne måde, hvor det bliver en friluftsforestilling, og vi har samtidig sørget for at mærke op, hvor beboerne kan sidde, så der er den rette afstand mellem dem, sagde Jens Peter Rasmussen, der er formand for Vennekredsen, inden cirkusdirektør Isabella Enoch og hendes artister indledte deres optræden for godt et halvt hundrede af beboerne.

Formanden for Vennekredsen i Vojens, Jens Peter Rasmussen, overrakte både flag og pavilloner til Birte Christensen, der er teamleder på Plejecenter Bregnbjerglunden. Foto: Thomas Holl

Han havde også andre ting med til plejecentret. Jens Peter Rasmussen kunne således overrække tre pavilloner, et nyt flag og en vimpel til Birte Christensen, der er teamleder på centret.

- Vi synes, det er så trist, at beboerne ikke kan modtage besøg her i coronatiden, så vi har sponsoreret tre helt nye pavilloner til plejecentret. Pavillonerne er tre gange tre meter store og med fire sider, så nu kan beboerne modtage besøg på udvalgte tidspunkter, lød det fra Jens Peter Rasmussen.

- Derudover har vi også et nyt flag og en ny vimpel til jer. Det gamle flag var jo ved at være lidt slidt, tilføjede vennekredsens formand, inden han sammen med Birte Christensen og et par af de ansatte på plejecentret hejste det nye flag.

Gaverne faldt ikke overraskende i god jord hos både beboere og personale på plejecentret.

- Vi er rigtig glade for de ting, vi har fået i dag, og for Vennekredsens store støtte generelt, sagde Birte Christensen.

Godt 50 beboere og en del af personalet på Plejecenter Bregnbjerglunden oplevede Cirkus Trapez' forestilling i Vojens forleden. Foto: Thomas Holl
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtsyd

Håndsrækning til nyt legeland i Arrild

Midtsyd

Klumme: Familien, der vinker

Midtsyd

- Du har gjort en forskel for eleverne

Midtsyd

Gram: Mandeklubben krolfer igen

Midtsyd

Gram: Gå-fællesskab går fire aftener om ugen

Midtsyd

Klumme: Er du mon også en af dem?

Annonce